
CIEL er et samarbejde mellem KU, CBS og DTU, der bygger bro mellem grundforskning og erhvervsliv ved at sikre, at studerende får praktisk erfaring med virkelighedsnære cases udviklet af - og i tæt samarbejde med - virksomheder. Med baggrund i egen faglighed skal studerende lære at udvikle alt fra idéer til forretnings- og finansieringsplaner. CIEL giver derudover studerende muligheden for at specialisere sig inden for entreprenørskab gennem akademier inden for bl.a. cleantech, vedvarende energi og velfærd.
Desuden vil CIEL styrke den forskningsbaserede viden, der findes om feltet entreprenørskab, og med sin tværuniversitære baggrund vil projektet øge mængden af den transdisciplinære forskning. Det vil sige, at grundforskningen på universiteterne skal kombineres med ny viden inden for de akademiske felter. CIEL skal desuden oprette et program, der uddanner adjunkter i entreprenørskabsdidaktik.
Læs mere her.