
Hvor et forskningsmiljø starter og slutter kan være meget svært at definere. DTU er i sig selv et samlet stort forskningsmiljø på det teknisk naturvidenskabelige område med en meget omfangsrig kreds af kunder, samarbejdspartnerere og interessenter. Inden for DTU er mere eller mindre fagligt afgrænsede områder også organiseret i mindre selvstændige forskningsmiljøer, der enten kan være forankrede på det enkelte institut og/eller meget ofte mellem flere institutter og evt. sammen med andre eksterne forskningsmiljøer.
Denne store fleksibilitet er med til at sikre, at vores samarbejdspartnere og interessenter altid på DTU vil kunne finde en passende sammensætning af kompetencer til at løse de forestående udfordringer. Og findes rammen ikke allerede, vil vi gennem det store netværk med andre institutioner i ind og udland meget hurtigt kunne udvikle en passende ramme.