Sanseapparatet har svært ved at tolke det specielle indeklima under en lang flyrejse. I samarbejde med Boeing-fabrikkerne arbejder DTU-forskere på at gøre rejsen mere behagelig
MORTEN ANDERSEN
Du sætter dig godt til rette i flysædet. Efter nogle timer mærker du en ømhed i halsen. Er luften ikke meget tør herinde?
Alle flypassagerer kender situationen, men faktisk bliver vores sanser narret. Ganske vist er luften meget tør i kabinen under en lang flyvning i stor højde, men for det meste er der helt andre årsager bag, at halsen bliver øm.
”Vores sanseapparat er ikke særlig godt udrustet til at registrere graden af fugtighed i luften. Typisk er det slet ikke tørheden, men derimod forhøjede koncentrationer af forskellige kemikalier i kabineluften, som skaber irritation i slimhinderne. Vores sanser bliver simpelthen narret,” forklarer sektionsleder Geo Clausen, Mekanik, Energi og Konstruktion (DTU Mekanik).
I samarbejde med amerikanske Boeing, der er verdens største flyproducent, har instituttet på DTU kopieret en del af interiøret i en Boeing 767. På 21 sæder fordelt på tre rækker kan man anbringe forsøgspersoner og udsætte dem for tilstande, der svarer til indeklimaet i kabinen under en flyvning.
Vælge mellem to onder
Et af formålene er at finde det rette niveau af ventilation under flyvningerne. I stor højde er der stort set intet vand i luften udenfor. Jo mere man ventilerer, det vil sige jo mere luft udefra, man blander i kabineluften, jo mere tør bliver luften derfor. Omvendt vil manglende ventilation ganske vist holde en normal luftfugtighed, men til gengæld betyde, at koncentrationerne af stoffer, som afgives fra passagernes og personalets udånding, tøj og bagage, langsomt stiger. Det er kort sagt et spørgsmål om at vælge mellem to onder.
”Forsøgene viser, at langt de fleste foretrækker et relativt højt niveau af ventilation. Tørheden opleves som mindre generende, end at der dannes en suppe af kemikalier,” siger Geo Clausen.
Megen ventilation betyder, at luftfugtigheden i flyet falder til omkring 7 procent. Til sammenligning vil luftfugtigheden i vore boliger typisk være mellem 40 og 75 pct., mens den i kontorer og lignende typisk ligger lavere, ned til 20 pct.
Forskerne kan måle, at den lave fugtighed sætter sine spor hos forsøgspersonerne. Vi blinker mere. Tårefilmen ændrer sig lidt. Huden bliver tørrere. Og der sker en blotlægning af nerveender i næsen, der kan slå ud i såkaldt sensorisk irritation, som er en form for ømhed eller kløen.
”Derfor har det faktisk en generende effekt at befinde sig i tør luft i lang tid. Men på de 7-11 timer, som en langdistanceflyvning varer, vil generne på grund af selve tørheden være milde,” siger sektionslederen og understreger, at det samme gælder de etiske aspekter af forsøget.
”Vi udsætter ikke forsøgspersonerne for værre tilstande, end man oplever på en normal flyvning.”
Sprut skaber dårlig luft
Et andet formål med forsøgene er at afprøve forskellige teknikker til at rense luften. For en af teknikkerne stødte DTU Mekanik-forskerne ind i et uforudset problem:
”Vi anser generelt foto-katalytiske filtre for at være meget lovende til at forbedre indeklimaet, men i forhold til flyvning er teknikken uhensigtsmæssig. I kabinen er der jo som regel et antal åbne flasker og glas, hvorfra der afdamper små mængder alkohol til luften. Det fører til dannelse af nogle aldehyder, som generer passagererne,” fortæller Geo Clausen.
Det problem kunne de foto-katalytiske filtre ikke løse. I stedet anbefaler forskerne en mere traditionel løsning, hvor man først bruger mekaniske filtre til at fjerne partikler og derefter lader filtre med aktivt kul fjerne gasformige kemikalier. Foreløbig har projektet kørt i et par år. Samtidig er DTU Mekanik og Boeing nu begge kommet med i et større konsortium, som arbejder med indeklima i fly under vingerne af den amerikanske luftfartsstyrelse Federal Aviation Administration.
”Der er stor international interesse for vores resultater. Der er ikke mange steder i verden, hvor man har mulighed for at lave sådanne kontrollerede forsøg med forsøgspersoner. På den måde har vi fået et forspring”, siger Geo Clausen.
Yderligere oplysninger
Sektionsleder Geo Clausen
|
En slurk vand hjælper – lidt
Er man generet af den tørre luft under lange flyvninger, er det en god ide at få sig en slurk vand af og til. Det er dog ikke nogen garanti mod gener. For det første fordi slurkene ikke fuldt ud modvirker den langsomme udtørring af slimhinderne, som den meget tørre luft forårsager. For det andet fordi mange mennesker ganske vist oplever, at deres gener skyldes tør luft, men i virkeligheden er de generet af kemikalier i kabineluften. Menneskets sanseapparat er dårligt til at skelne mellem de to slags gener. Måske fordi mennesket oprindeligt ikke er designet med henblik på langvarigt ophold i flere kilometers højde?
|