Forskningens Døgn på DTU 2017

Tirsdag den 25. april kl. 17-21 inviterer DTU til Åben Campus, hvor du sammen med familie og venner kan se spektakulære fysik- og kemiforsøg, blive klogere på plasmafysik, se en vindbil, lave din egen sæbe, arbejde med kryptologi, prøve at udvinde olie fra kridt - og ikke mindst få et kig indenfor i nogle af DTU´s nyeste bygninger. Forskere og studerende står mange steder på Lyngby Campus klar til at dele deres begejstring og den nyeste viden.

Forskningens Døgn på DTU byder på foredrag, rundvisninger, shows, stande og hands-on aktiviteter rundt omkring på campus. Brug siden her og til at få overblik over de forskellige aktiviteter, du kan besøge, på den måde får du størst udbytte af dit besøg på Åben Campus.

Til Åben Campus kan du få udleveret en programfolder, der viser dig rundt til de forskellige aktiviteter, men du kan også printe programfolderen hjemmefra, så du har den med dig, uanset hvor på DTU du starter dit besøg.

Du kan købe din aftensmad på stedet, så tag hele familien med, få en oplevelse udover det sædvanlige og bliv klogere sammen. I kan også besøge Polyteknisk Boghandel, der i dagens anledning holder åbent helt til kl. 21.

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.

Vi vil være glade for at høre ris og ros, når du har besøgt Åben Campus arrangementet. Udfyld spørgeskemaet her og deltag i konkurrencen om en biograftur for fire. (Spørgeskemaet kan besvares i perioden 25. – 30. april.)

Kontaktperson vedr. Forskningens Døgn på DTU: Christina Madvig Christensen.