Lyd - trådløs kommunikation i intelligent brugertilpasset design

At være til gavn for samfundet er et af DTU´s mål og motto, og det virker højaktuelt, når det handler om teknologiudviklingen indenfor feltet trådløs kommunikation og moderne høreforskning. Ikke mindst set i lyset af at hver 6. person anslås at have et høretab i Danmark (og 37 mio. i Europa). Det er jo en størrelse som er til at forholde sig til.

Trådløs kommunikation og antenneudvikling og –specialisering indgår som vigtige elementer i moderne høreapparater og på DTU Elektro arbejdes der tæt med de danske høreapparatvirksomheder, som står for ca. 30 % af alle høreapparater i verden. Her kan man tale om high-end teknologier som tjener et reelt og nyttigt formål.

”Samtiden stiller store krav til sundhedsteknologier og de krav kan sådan set opfyldes, da man ganske enkelt arbejder med smart og brugertilpasset design, når det handler om høreapparater”, siger Kaj Bjarne Jakobsen, lektor på DTU Elektro. Kaj Bjarne Jakobsen referer ikke mindst til at kravene på individuelt niveau er høje og hver enkelt person kræver et individuelt tilpassede høreapparat, hvorfor skanninger af hovedform ligeledes indgår i den samlede kortlægning af hvordan lyd forplanter sig. En sådan kortlægning kaldes i den videnskabelige verden også en genetisk algoritme. Endvidere skal antenne og signalprocessorer sikrer filtrering af unødig støj i de smarte trådløse høreapparater. 

Kom og oplev udstillingen som spænder bredt; fra teoretiske illustrationer af hvad trådløs kommunikation kan i dag, fraktal antenner, smart phones teknologiers bidrag til høreapparater, m.m.

 

Bemærk venligst, at i forbindelse med denne udstilling arrangeres der et alumne event for både alumner og DTU-studerende, den 25. april 2017, kl. 16.30-18.00

Se programmet her ->

Tidspunkt

ons 01 mar 17 14:00 -
tir 25 apr 17 23:30

Hvor

DTU Bibliotek

Anker Engelunds Vej 1, Bygn. 101D

DK-2800 Kgs. Lyngby

 

Udstillingen er åben for alle