
Prøv en dag sammen med en DTU-studerende
Oplev ingeniørstudiet og DTU-miljøet
Du kan blive studerende for en dag på DTU. Hvis du er studerende i alment gymnasium, hf eller htx kan du besøge DTU en enkelt dag og afprøve, hvordan det er at læse til ingeniør.
Du vælger, hvilken uddannelse du ønsker at besøge, og får herefter tilknyttet en studerende på DTU, som du kan følges med hele dagen - til forelæsninger, øvelser og frokost i kantinen.
Alle besøgene foregår på DTU i Lyngby. Du vil blive ringet op af en DTU-studerende 2-3 uger efter, at vi har modtaget din tilmelding, så aftaler I sammen en besøgsdag. Det er kun muligt at aftale besøgsdag i perioden fra d. 1. september til d. 30. november og igen fra d. 1. februar til d. 1. maj.
Ja tak, jeg vil gerne prøve at blive studerende for en dag...
Kontakt Studievejledningen for mere information.