Projektbeskrivelse:
Under halvlegen i britiske fodboldkampe tændes en stor mængde elektriske køkken apparater samtidigt, hvilket skaber spidsbelastninger på det britiske el-net. Dinorwig Power Station er et hydro-elektrisk kraftværk, som benyttes til at dække disse spidsbelastninger. Formålet med kraftværket er hurtigt at kunne imødekomme en stor efterspørgsel på elektricitet. Dinorwig Power Station benytter en kunstig sø placeret på toppen af et mindre bjerg til produktion af elektricitet. I tilfælde af mangel på elektricitet åbnes en sluse i bunden af den kunstige sø, og vandmasserne strømmer gennem turbiner, neden for bjerget og derved genereres elektricitet. Kraftværket kan ”accelerere” til maksimal produktion på kun 16 sekunder, hvilket er en meget kort responstid sammenlignet med traditionelle kraftværker.
For at kunne drive et sådant kraftværk er det nødvendigt at vide hvordan det enorme vandreservoir tømmes. Som udgangspunkt startes småt, det vil sige i laboratorieskala. Her bestemmes en model, der beskriver opførslen af tømningen af en beholder. Når en model er kendt foretages en opskalering. I dette projekt arbejdes der med modellen i laboratorieskala.
Baggrundsmateriale:
Clement, K.H., Fangel, P., Jensen, A. D., Thomsen, K. (2004). Kemiske Enhedsoperationer. Polyteknisk Forlag. 5. udgave. 1. oplag. ISBN: 87-502-0941-8.
Tekniknoter til 28260 Matamatisk Analyse og Modeller for kemiske systemer. Institut for Kemiteknik. Lyngby, August 2004.
Eldén, L., Wittmeyer-Koch, L., Nielsen, H.B. (2004). Introduction to Numerical Computation. Studentlitteratur, Sweden. ISBN: 91-44-03727-9
Clement, K. H. (2007). Præsentation af DTU To-tanks øvelse
Lektion 10 i kurset 'Varmetransmission og Fluiddynamik', her findes Bernoullis ligning.
Links:
Officiel hjemmeside for Dinorwig Power Station
Gymnasieopgave om opstilling af en matematisk model for tømning af en tank