I fremtiden kan piloten holde flyet på vingerne ved at bevæge fingrene hen over ét stort display i cockpittet. DTU-forskere har vist, hvordan fingertouch-displayet kan fungere i praksis. Foto: P. Coni, Thales

Fremtidens cockpit

fredag 03 maj 13
|

Cockpit-forskning

Læs mere om cockpit-forskningen på www.odicis.org
I fremtiden kan piloten holde flyet på vingerne ved at bevæge fingrene hen over ét stort display i cockpittet. DTU-forskere har vist, hvordan fingertouch-displayet kan fungere i praksis.

Flycockpittets instrumentbræt med dets virvar af knapper, kontakter og måleinstrumenter blev allerede i starten af 80’erne erstattet af mere enkle, multifunktionelle displays. Alligevel er nutidens moderne cockpitter stadig kendetegnet ved en statisk adskillelse af de forskellige displays og måleinstrumenter. Men nu har et stort EU-projekt afdækket, hvordan det opdelte instrumentbræt kan erstattes af ét stort display. Projektet hedder ODICIS (One DIsplay for a Cockpit Interactive Solution).

I projektet har man udviklet et cockpit, der er billigere at fremstille og vedligeholde end det traditionelle instrumentbræt og som er fleksibelt og derfor kan fungere i forskellige flytyper, så cockpittene bliver mere ensartede og dermed nemmere at betjene. Samtidig er displayet nemmere for piloterne at aflæse, fordi det kan indrettes, så det udelukkende rummer de relevante oplysninger for de forskellige faser af en flyvetur. Projektet, der blev afsluttet sidste år, har vist, at det kan lade sig gøre til testpiloters tilfredshed – nemlig i en demonstrationsmodel på jorden.

Prisbelønnet projekt

Projektet var ledet af den franske elektronikkoncern Thales, der blandt andet producerer komponenter til fly. Projektleder Loïc Becouarn fra Thales siger, at projektets resultater er blevet meget vel modtaget af aktørerne på luftfartsområdet. “Mange virksomheder har de senere år talt meget om at udvikle ét samlet display til flycockpitter, men konsortiet bag ODICIS er det første, som har designet et. Det er lykkedes så godt, at displayet har vundet flere priser for design og innovation,” siger Loïc Becouarn.

Han har ledet samarbejdet mellem de ni forskningsinstitutioner og virksomheder fra syv lande, som har deltaget i projektet. Og han mener, at det prisbelønnede slutresultat udspringer af et yderst velfungerende samarbejde mellem de ni parter i konsortiet. Han fremhæver især indsatsen fra DTU, der ifølge den franske projektleder har spillet en nøglerolle i projektet. “Forskerne på DTU har arbejdet på at gøre displayet brugbart for piloterne i praksis. DTU afprøvede f.eks., hvordan fingertouch-systemet kunne betjenes under turbulens.

"Mange virksomheder har de senere år talt meget om at udvikle ét samlet display til flycockpitter, men konsortiet bag ODICIS er det første, som har designet et. Det er lykkedes så godt, at displayet har vundet flere priser for design og innovation"
Loïc Becouarn.

Piloterne var inden da ret skeptiske over udsigten til at skulle operere med ét stort display, men de blev klart mere entusiastiske, da de havde testet den model, vi nåede frem til,” siger Loïc Becouarn.

Teknologimodning tager tid

Han understreger dog, at den ny cockpitteknologi først vil være moden til markedet efter 2020.

Thales’ vision har været at udvikle et cockpit, der kan begrænse udgifterne til certificering af instrumenter og udstyr. Det er nemlig områder, der hører til de betydeligste omkostninger for flyejerne. Og forventningen er, at det vil være billigere at få certificeret en stor enhed end mange forskellige elementer.

Dertil kommer udsigten til, at opdateringen af udstyret bliver nemmere.

Brugbart i praksis

Med seniorforsker Alexandre Alapetite i spidsen har DTU Management Engineering haft til opgave at validere de krav til displayet, Thales har formuleret. Samtidig har DTU-forskerne haft den meget håndgribelige opgave at vise, hvordan ét stort multifunktionelt display kan bruges i praksis af piloterne.

Men før de visionære planer om et nyt, moderne cockpit kan blive flyvefærdige, har Alexandre Alapetite og hans kolleger måttet løse mere jordnære problemer. Det gælder for eksempel spørgsmålet om, hvordan piloterne kan være sikre på, at deres fingre får aktiveret de rigtige funktioner, når piloterne ikke længere har den fysiske fornemmelse af at have fat i en betjeningsknap. ”Piloterne har ofte brug for at betjene funktionerne, samtidig med at de har øjnene rettet mod et display i en anden retning. Hidtil har selve den fysiske berøring af knapperne givet piloterne sikkerhed for, at de rent faktisk har tændt eller slukket for en funktion,” siger Alexandre Alapetite.

”Helt konkret viser vores forskning, at man ikke bare naivt kan oversætte den fysiske version af cockpittet til et fingertouch-system. Hvis man gør det, risikerer man ligefrem forringelser,” siger Alexandre Alapetite. Til illustration nævner han tastaturet på mobiltelefonerne: ”Da det gik fra at være fysiske knapper til at være fingertouch-tastatur på de første smartphones, blev det mere besværligt. ”
Foto: Nanna Kreutzmann

Afprøvning i Tivoli

Alexandre Alapetite var selv en tur i Tivoli for at undersøge en anden egenskab ved den trykfølsomme teknologi. Spørgsmålet var nemlig, om fingrenes klik-, træk- og zoom-bevægelser kunne stå for en omgang turbulens. For en tid omdannede forskerne rutsjebanen Odinekspressen til testlaboratorium for at afprøve brug af displayet under turbulens. ”I rutsjebanen havde vi mulighed for at gennemføre et kontrolleret forsøg med rystelser og voldsomme bevægelser ved at tage den samme tur igen og igen. Samtidig kunne vi teste ryk og rystelser, der er mere vedvarende end dem, vi kan udsættes for i en traditionel flysimulator,” siger Alexandre Alapetite.

 

Rutsjeturene afdækkede, at den mest problematiske funktion var at trække og slippe emner på skærmen. Men helt overordnet ydede tivolituren dog sit bidrag til den samlede konklusion om, at det faktisk er muligt og sikkert at anvende fingertouchskærmen under turbulens.

Det nye, store fingerstyrede display skal erstatte de mange instrumenter, målere og kort, der bruges til at overvåge elementer som flyets retning, højde, fart, elektriske systemer, brændstofforbrug, olietryk og temperatur. Derimod er det ikke hensigten, at gashåndtaget og styregrejet skal udskiftes.