Projektet Megawatt skal gøre plastsolceller rentable, så strømproduktion fra plastsolceller kan konkurrere på markedsvilkår med traditionelle kulfyrede kraftværker.
Avancerede markedsmodeller og et 1000 m2 testanlæg på DTU Risø Campus ved Institut for Energikonvertering og –lagring skal medvirke til at knække spotprisernes forbandelse overfor vedvarende energi.
Spotprisen for el er den pris, el sælges til på det kommercielle marked i den pågældende time. Problemet er, at der altid er overskud af strøm, når solen skinner eller vinden blæser, hvilket medfører lave spotpriser. Laveste pris er 25 øre/kWh, men strøm fra vindmøller og solceller skal f.eks. helst sælges til standard kWh timeprisen på lige over 40 øre/kWh plus statsstøtten til vedvarende energi for at løbe rundt.
”Spotpriser på el er dræbende for de fleste forretningsmodeller, der involverer vedvarende energi,” siger professor Frederik C. Krebs fra Institut for Energikonvertering og -lagring, en af Europas førende forskere i plastsolceller og initiativtager til projekt Plastsolceller i megawatt skala, kaldet Megawatt.
Plastsolceller fremstillet af organiske materialer i stedet for silicium er en ny og lovende teknologi, da de er billige at fremstille og hurtige at sætte op. Projekt Megawatt skal gøre plastsolcellerne så rentable, at strøm fra en plastsolcellepark helt uafhængig af offentlig støtte kan sælges til markedsvilkår, dvs. til 25 øre/kWh.
"Spotpriser på el er dræbende for de fleste forretningsmodeller, der involverer vedvarende energi"
Prof. Frederik C. Krebs, DTU Energikonvertering
”Det handler om at demonstrere plastsolceller som en bæredygtig, pålidelig, fuldt skalerbar og ikke mindst omkostningseffektiv energikonverteringsteknologi,” siger professor Frederik C. Krebs.
Foreløbige undersøgelser viser, at en plastsolcellepark skal have en kapacitet i området imellem 100 MW og 1 GW, før strøm kan produceres med en pris på 25 øre/kWh.
”Mit bud er, at det vil løbe rundt omkring 100-200 megawatt, men det kræver en del kvadratkilometer, hvis vi skal afgøre det. Derfor tester vi nu arealeffekten i et mindre testanlæg, hvor vi også tester behovet for lagring, altså hvor længe vi skal kunne gemme strømmen, inden vi sælger den for at øge netto fortjenesten ved en given produktionskapacitet”, siger Frederik C. Krebs.
Institut for Energikonvertering og –lagring skal skabe og teste plastsolcelleteknologien, mens de to partnere Gaia Solar og EnergiMidt står for opsætning, drift og markedsanalyser.
Gaia Solar er i stand til at sætte solcelleparker op billigt og effektivt, men der er forskel på plastsolceller og traditionelle solceller af silicium. Siliciumsolcellerne er dyre at sætte op, men de er robuste og passer mere eller mindre sig selv bagefter, mens plastsolceller er billige at sætte op men kræver mere vedligehold. Det er derfor vigtigt at kende den reelle pris på opsætning og vedligehold for at udregne rentabiliteten. Og når anlægget kører, kan EnergiMidt ved hjælp af markedsmodeller vurdere ydelsen per kvadratmeter og sætte den op imod forskelle i spotpris og dermed kunne fastslå behovet for lagring.
”Målet er at være i stand til at gemme strømmen en hel dag, men i første omgang vil vi se, hvor meget det betyder for rentabiliteten at kunne gemme strømmen seks eller måske blot tre timer til aftentimerne, hvor spotprisen stiger”, siger Frederik C. Krebs.
Megawatt startede 1. april 2014 og ventes at vare tre år. Det støttes af det PSO-finansierede forskningsprogram ForskEL under energinet.dk.