Musik regulerer dine følelser. Postdoc Jens Madsen fra DTU Compute vil hjælpe os med at finde den rigtige sang ved hjælp af matematik. Foto: Mikal Schlosser

Algoritme finder den musik du har brug for

Informationsteknologi
Postdoc Jens Madsen udvikler en algoritme, der blandt millioner af numre kan finde den helt rigtige musik til dit humør og den situation, du befinder dig i.

Jens Madsen er vild med musik – eller rettere med det, musikken kan gøre for ham: Få ham i godt humør, få ham til at slappe af eller skabe den helt rigtige stemning til festen. Spotify, Wimp, TDC Play og lignende tjenester lokker med mere end 30 mio. musiknumre, men Jens Madsen synes, der mangler en service, som kan sortere i de store datamængder og hjælpe folk med at finde netop den musik, de har brug for i en given situation. Derfor er han ved at udvikle en algoritme, som kan forudse, hvilke følelser et hvilket som helst musiknummer vil afstedkomme.

”Man kan søge på kunstner eller titel, og der findes også playlister og radiokanaler baseret på tidligere valg, men det begrænses jo af, hvad man i forvejen kender eller har hørt. Jeg vil lave en service, der bygger på et dybere kendskab både til brugeren og musikken,” siger Jens.

Jens er først uddannet med IT og kommunikationsteknologi på Ingeniørhøjskolen og har været i praktik hos Bang & Olufsen. Men han havde lyst til at trænge dybere ind i lydområdet og supplerede derfor med en master på DTU Elektro med fokus på opfattelsen af lyd. Derefter kom han til DTU Compute, hvor han begyndte at se på de kognitive aspekter af lyd og menneskers følelser omkring musik og fik et ph.d.-projekt til at lave disse musikalske algoritmer.

Musik regulerer dine følelser

Første skridt var at finde ud af, hvorfor vi overhovedet lytter til musik.

"En algoritme kan selvfølgelig aldrig beskrive det magiske i musikken. Jeg er også bare ude på at beskrive, hvilke aspekter i den, der gør dig glad eller tænder andre følelser i dig."
Jens Madsen, postdoc, DTU Compute

”Jeg måtte bevæge mig væk fra tal og formler og gå om bord i den psykologiske litteratur. Og her fik jeg bekræftet, at mange ligesom jeg selv bruger musik til at regulere deres følelser, både de positive og de negative,” fortæller Jens, der uddyber: ”Men der kan også være uforudsigelige faktorer som helt individuelle koblinger mellem en følelse og et bestemt stykke musik. Derfor valgte jeg at fokusere på de følelser, der bliver udtrykt i musik, og ikke de følelser folk giver udtryk for, at de får ved at lytte til musik.”

Til at begynde med valgte Jens 20 musikstykker, som han bad sine forsøgspersoner om at kategorisere på en skala fra et til ti. Men det viste sig hurtigt at være for svært at fordele karaktererne, når man tog numrene fra en ende af. I stedet gik han over til at bede folk om at vælge for eksempel det gladeste af to numre. Det gav til gengæld alt for mange mulige sammenligninger, så han måtte lave nogle algoritmer, der kunne udvælge de musikpar, som det gav mest mening at spørge om.

Hvordan virker musikken?

Næste skridt var at beskrive selve musikken, altså hvilke aspekter, der virker. Er det klangfarve eller dynamik, hvordan den bliver spillet, eller noget med energien i de forskellige frekvensområder og sammenhængen mellem tonerne? Hermed var Jens godt på vej ind i musikvidenskaben.

”Jeg brugte hundredevis af parametre i mine første studier til at finde ud af, hvilke aspekter, der bedst forklarede de følelsesmæssige annoteringer, forsøgspersonerne havde markeret. Målet var at finde frem til en model, der kunne forudsige annotationerne,” forklarer Jens Madsen.

Nu har han fået en postdoc-bevilling og skal i gang med sit tredje studie. Metoderne begynder så småt at falde på plads for ham, så han kan have meget mere musik med i undersøgelsen. Og således nærmer han sig langsomt det, han drømmer om: En algoritme, som kan forudse, hvilke følelser et hvilket som helst musiknummer vil afstedkomme.
Musikere er skeptiske over for Jens’ projekt; de kan ikke lide tanken om at sætte det ophøjede og smukke ind i koordinatsystemer.

”En algoritme kan selvfølgelig aldrig beskrive det magiske i musikken. Jeg er også bare ude på at beskrive, hvilke aspekter i den, der gør dig glad eller tænder andre følelser i dig. Og det tror jeg, er muligt,” siger han.

”I sidste ende vil jeg gerne lave et værktøj, der kan gøre livet bedre for nogle mennesker – en slags psykologisk værktøj uden bivirkninger. En algoritme kan jo højst foreslå noget musik, der irriterer dig, men den ødelægger ikke noget i din krop.”