Forskere fra DTU Veterinærinstituttet har påvist, hvorfor svampeinfektioner er svære at komme til livs hos patienter med svækket immunforsvar, og har dermed taget de første skridt til en hurtigere og mere effektiv behandling. Noget der særligt kan komme kræft- og HIV-patienter til gode.
Svampeinfektioner er et stort problem for især kræft- og HIV-patienter, fordi deres immunforsvar er nedsat af sygdommen og den medicinske behandling. Infektionerne er svære at behandle, og der findes i dag kun ganske få effektive midler på markedet. Problemet med svampeinfektioner hos patienter med svækket immunforsvar stiger i takt med, at vi bliver dygtigere til at behandle kræft og HIV og forlænge patienternes liv.
Ny forskning viser, at svampeceller – som f.eks. gærcellen Candida albicans - kan gå i en slags dvale, der gør dem usynlige overfor de fleste behandlingsmidler, som netop angriber aktive celler, forklarer postdoc Rasmus Bojsen fra DTU Veterinærinstituttet:
”Det er den samme mekanisme, som vi ser i naturen, når gærceller løber tør for næringsstoffer. De stopper med at dele sig, og går i stedet i dvale, for at overleve det stressfulde miljø. På den måde kan de overleve længe. Men problemet for os er, at den samme tilstand gør dem resistente overfor antimikrobielle stoffer,” siger han.
Omkring 1 % af svampecellerne vil på den måde overleve angreb fra antimikrobielle stoffer, og kan siden vågne og sprede sig, når behandlingen ophører. Forsøgene har endda påvist, at midlet rapamycin, der blandt andet bruges i forbindelse med kræftbehandling og organtransplantation, forstærker dvaletilstanden.
Ny opfattelse af svampeinfektioner
Blandt forskere hersker der i dag en generel opfattelse af, at svampeinfektioner er svære at behandle, fordi svampeceller klumper sig sammen i en biofilm omsluttet af en såkaldt matrix, der bl.a. består af proteiner, sukker og DNA, og som beskytter dem mod svampemidler. Det er meget vanskeligt at sige med sikkerhed, om en patient er inficeret med celler, der danner biofilm eller celler, der lever enkeltvis (planktoniske celler). Og den viden har stor betydning for, hvor vanskeligt det er at behandle infektionerne.
Men nu hvor forskerne bag forsøget har påvist molekylære resistensmekanismer, som er fælles for biofilm og planktoniske celler, bliver det måske nemmere at finde en behandling, der virker.
”Behandling mod svampeinfektioner bliver hurtigere og mere effektiv, hvis man fremover fokuserer på fællestræk mellem biofilm og planktoniske celler, især når man tager i betragtning, hvor vanskeligt det er at diagnosticere en biofilm hos en patient. Man bør derfor undersøge de fælles resistensmekanismer nærmere,” siger Rasmus Bojsen, der dog ikke udelukker at der også kan være andre mekanismer, som kun findes i biofilm.
Forskerne på DTU Veterinærinstituttet har hermed taget første skridt til en hurtigere og mere effektiv behandling ved at beskrive den molekylære overlevelsesmekanisme. Næste skridt bliver at udvikle stoffer, der kan få cellerne ud af dvaletilstanden, så de igen bliver synlige overfor behandlingsmidlerne. Dette kan f.eks. gøres ved at benytte en terapi, hvor to eller flere stoffer kombineres. Det ene stof skal få cellerne ud af dvaletilstanden, det andet skal slå dem ihjel.