Foto: STAMERS KONTOR

Studerende stod bag flest startups i 2016

Antallet af startups på DTU voksede i 2016 - igen. I alt blev der etableret 67 virksomheder mod 54 året før. De studerende stod bag størstedelen.

Et rekordstort antal startups er endnu en gang udsprunget fra DTU. I 2016 blev der således skabt i alt 67 nye virksomheder, heraf 44 etableret af studerende, mens medarbejderne stod bag 23 virksomheder. Det er en stigning fra 2015, hvor der i alt blev etableret 54 virksomheder, hvoraf studerende stod bag de 31 og medarbejdere 23.

Resultatet glæder Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entreprenørskab:

”Vi har haft en stor fremgang i løbet af de sidste par år, og jeg var spændt på, om antallet af nye virksomheder ville stagnere. Men igen i år vokser antallet, og det er vildt imponerende. Alle de nye startups er eksempler på, hvordan DTU kan levere ny teknologi til gavn for samfundet. Det kan være med til at skabe vækst og arbejdspladser.”

Troen på idéen
Marianne Thellersen peger på, at det store antal studenter-startups bl.a. skyldes en samfundstrend, hvor det er hipt at være iværksætter. Den trend bliver understøttet på DTU gennem iværksættermiljøer som DTU Skylab og forskerparken Scion DTU, hvor studerende møder hinanden på tværs af fagområder.

Også andre initiativer retter sig mod de studerende, bl.a. en iværksættermiddag og rådgivning fra mentorer, advokater og revisorer. Endelig har man de seneste fire år hyldet ’Årets studenter-startup’ ved årsfesten på DTU.

”Jeg tror på, at DTU Skylab har haft en stor effekt på antallet af de mange nye studenter-startups. Det betyder noget at skabe fællesskaber, hvor man er sammen med andre iværksættere. Her finder man ligesindede, der tror på en idé, tror på det koncept, man har skabt på DTU, og tror på, at man kan skabe noget, der kan være med til at forandre verden.”

Tre studenter-kategorier
De studenterskabte startups deler sig i tre kategorier. Den første er dem, der er inspireret fra undervisningen, hvor studerende har arbejdet med innovation i konkrete cases. Det gælder bl.a. virksomheden Nordic Algae, der har udviklet et automatisk dyrknings- og høstsystem til tang i danske farvande.

I den anden kategori ser man studerende, der er drevet af en fritidsinteresse eller har fået en idé gennem universitetets forskellige ekstracurriculære entreprenørskabs-tilbud. Et eksempel er Sentar, der arbejder med at forebygge ryg- og nakkesmerter. Endelig i den tredje kategori har de studerende etableret konsulent- eller rådgivningsvirksomheder. Her finder man bl.a. virksomheden Aerosphere, der udvikler sikkerhedsløsninger til droner.

Medarbejdernes startups er til gengæld mere produktorienterede. Her finder man flere virksomheder, der arbejder med big data, internet of things, analyser, metoder og apparatur. Mange sælger ikke bare en fysisk ’dims’, men også en service eller en proces, hvor man opsamler, behandler og analyserer data. Ofte er der studerende med i de ansattes opstartsvirksomheder, og flere af dem har eksterne med på holdet.

”Det er positivt at se, at mange iværksættere tænker i helheder, og mange har forstået, at det er vigtigt med en bred kompetenceprofil, når man går ud og etablerer et selskab. Det er ikke nok med en teknisk kompetence. Man skal også have en kommerciel kompetence.”