Rækken af vindmøller på Risø Campus som den så ud i 2009. Foto: Marianne Vang Ryde

Ny og større forskningsvindmølle til Risø Campus

Vindenergi
En ny og større forskningsvindmølle er på vej til Risø Campus.

Den karakteristiske vindmøllerække på DTU Risø Campus får til april et nyt medlem – ”et ungt frisk pust til plejehjemmet,” som forskerne udtrykker det – og en tiltrængt opgradering af et stykke forskningsudstyr, der også har stor betydning for vindmølleindustrien.

De kommercielle vindmøller vokser gevaldigt i disse år, og det har i mange år stået klart, at der var brug for en større forskningsvindmølle på Risø Campus, hvor forskerne arbejder tæt sammen med industrien om at gøre møllerne mere holdbare og effektive.

80 meter fra jorden til vingetip

Allerede i 2010 begyndte DTU Vindenergi at kigge efter en ny mølle, men først i 2014 blev det muligt fra et strandet projekt i Italien at købe en Vestas V52-mølle, som var lille nok (under 80 m fra jord til vingetip) til at få lov at stå i Risøs møllerække - og stor nok til at kunne matche de kommercielle møller.

Vestas havde egentlig besluttet at udfase V52’eren, men fik i 2014 en ordre fra Kenya på en vindmøllepark ved en afsidesliggende sø, Lake Turkana. Parken bliver verdens største målt på antallet af vindmøller; hele 365 af de forholdsvis små møller skal høste energien fra de exceptionelt høje vindhastigheder ved søen.

"Først og fremmest er vi glade for at få en moderne mølle her tæt på vores arbejdsplads, hvor vi selv kan bestemme hvilke forsøg, vi vil køre hvornår og hvor længe."
Thomas Buhl, sektionsleder, DTU Vindenergi

Med den ordre fik Vestas således igen interesse for V52’eren, og har blandt andet udviklet et helt nyt tårn til møllen som et samlesæt i to dele, der meget praktisk kan sættes inden i hinanden under transporten. Det er sådan et tårn, der bliver stillet op i DTU’s møllerække.

Første år til baseline-målinger

Nu ligger møllen i fire dele på Risø Campus og er i færd med at få monteret en gevaldig mængde instrumenter, og omkring 1. april kommer den på plads i den nordlige ende af møllerækken. Før forskerne kan komme til, skal møllen dog snurre helt uberørt i så lang tid, at man får såkaldte baseline-målinger i vindhastigheder fra 0 til 25 m/s.
Den nye mølle vil styrke DTU’s i forvejen tætte samarbejde med Vestas, som allerede udnytter muligheden for at oplære kenyanske ingeniører i brugen. Og DTU vil til gengæld få nyttige data fra Vestas.

”Først og fremmest er vi glade for at få en moderne mølle her tæt på vores arbejdsplads, hvor vi selv kan bestemme hvilke forsøg, vi vil køre hvornår og hvor længe. Det er helt essentielt for, at vi kan få verificeret vores modeller og hypoteser,” siger sektionsleder Thomas Buhl.