Unik mulighed for dansk materialeforskning

"Nu skal gevinsterne høstes".

Så enkelt kan målet for det nye universitets- og virksomhedssamarbejde LINX udtrykkes ifølge professor Henning Friis Poulsen fra DTU Fysik, der leder projektet.

"Om ganske kort tid står den nye røntgensynkrotron MAXIV klar i Lund, og i 2020 forventer vi, at MAXIVs nabo neutronmikroskopet ESS er klar. Tilsammen bliver de to verdens mest kraftfulde neutron- og røntgenmikroskoper og de står lige på den anden side af Øresund! Den beliggenhed og den verdensklasse ressource giver danske virksomheder en unik mulighed for at skabe verdensklasse produkter. Det skal vi naturligvis udnytte!"

Med Henning Friis Poulsen i spidsen er forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Aarhus Universitet gået sammen om at hjælpe danske virksomheder med at udnytte de nye superfaciliteter i Lund. Takket være en bevilling på 50 mio. DKK fra Innovationsfonden og et samlet budget på næsten 80 mio DKK er det blevet muligt at starte projektet LINX, der står for "Linking Industry to Neutrons and X-rays". Foruden de tre universiteter har projektet 15 virksomhedspartnere samt Dansk Industri (DI).

"Vi ser frem til, at LINX kan hjælpe danske virksomheder med at finde afgørende svar på nogle af deres materialeudfordringer. Det er en meget positiv ting, at forskergrupper fra de tre store universiteter er gået sammen om dette og, at Innovationsfonden støtter det perspektivrige projekt, udtaler Underdirektør Charlotte Rønhof fra DI.

"Som virksomhed kan det nogle gange være svært at se mulighederne i så avancerede forskningsfaciliteter. Særligt mindre virksomheder mangler ofte både viden og det nødvendige personale til at benytte neutron- og røntgenmikroskoper og efterfølgende tolke forskningsresultaterne. Her kan vi som universitetsforskere med ekspertise i materialeforskning hjælpe virksomhederne", forklarer Henning Friis Poulsen.

Beton, juice og mælkekartoner

Næsten alle dramatiske samfundsændringer lige fra transport, kommunikation og opfindelse af computere og internet begyndte med en udforskning af materialers fysik og kemi. Målet med LINX er at forstå opbygningen af de materialer og bioteknologiske produkter, som de involverede virksomheder arbejder med, helt ned til atomniveau, i tre dimensioner og over tid. Det betyder, at man fx kan undersøge, hvordan et brud i en vindmøllevinge opstår under belastning eller hvordan insulin spreder sig under en indsprøjtning.

Som de to eksempler viser, så er listen over virksomheder, der kan få nytte af ESS og MAXIV lang og alsidig. 15 danske virksomheder har fra starten engageret sig i projektet ved at skyde midler og arbejdskraft ind - blandt dem er både producenter af beton, juice, mælkekartoner, laboratorieudstyr og vindmøller. Det er målet, at nye partnere og projekter løbende føjes til LINX.

Fakta:

Innovationsfondens investering: 50 millioner kr.

Samlet projektbudget: 77,9 millioner kr.

Varighed af projektet: 5 år

Parter: