DTU er i disse år rammen for et eksperiment, der ved hjælp af data fra mobiltelefoner giver forskere et unikt indblik i, hvordan menneskers sociale adfærd påvirker alt fra vores sundhed til karakterer eller økonomiske beslutninger.
Tusind DTU-studerende er lige nu omvandrende forskningsobjekter i et socialt netværks-eksperiment, hvis omfang og skala man aldrig har set magen til før. De studerende har alle fået udleveret en gratis smartphone. Til gengæld har de sagt ja til, at forskere fra DTU og Københavns Universitet via specialudviklet software på telefonen må indsamle data om alle deres sociale interaktioner i form af e-mails, sms’er, online sociale netværk og telefonsamtaler. Projektet indsamler ikke indholdet af kommunikationen, men blot oplysninger om, hvor de studerende befinder sig i tid og rum, og hvem de kommunikerer med – og det i anonymiseret form, så forsøgspersonerne kun optræder som numre og datapunkter.
Trods anonymiseringen og en sikker håndtering af disse data har det alligevel overrasket forskerne bag projektet, hvor meget viden om mennesker og deres adfærd det faktisk er muligt at hive ud af en ganske almindelig smartphone, som vi alle sammen går rundt med. Derfor har det, der startede som en fysikers idé om at studere dynamikker i netværk, udviklet sig til et forskningsprojekt, der i høj grad handler om, netop hvordan man sikrer sine private data, og hvordan vi skal forholde os til det faktum, at vi alle er dataproducenter i en digital verden skabt af de nye teknologier.
Verdens fedeste datasæt
”Jeg har altid interesseret mig for netværk”, fortæller Sune Lehmann, lektor ved DTU Compute og ophavsmand til projektet. ”Og da smartphones begyndte at blive hvermandseje tilbage i 2011, så jeg pludselig en mulighed for at bruge de små, kraftige computere, som telefoner jo er, til at indfange samtlige kanaler og måder, hvorpå vi mennesker kommunikerer. For dermed at skabe et datagrundlag til forskning i sociale netværk af en kvalitet, som ikke har været inden for rækkevidde før. Sociale netværk er højst dynamiske, og man ved næsten ingenting om, hvordan sådan et netværk netværk i virkeligheden ser ud. Med det dataset, vi har nu, kan vi undersøge netværk som sociale hændelser i tid og beskrive matematisk, hvordan processer forløber, f.eks. hvordan informationer spredes.”
Og selv om netværksteori er det, der ligger hjertet nærmest, blev det hurtigt klart for Sune Lehmann, at informationerne fra de studerendes telefoner kunne bruges til langt mere end at beskrive netværks matematiske lovmæssigheder.
”En af de første store opdagelser var, hvor meget vi pludselig vidste om trafikken i København og omegn. Hvis du sender 1.000 små sensorer i omløb og måler telefonens position hvert 20. sekund 24 timer i døgnet, får du et meget præcist billede af hovedfærdselsruterne og folks trafikale vaner. Så nu sidder vi pludselig med et af verdens fedeste dataset om mobilitet. Med udgangspunkt i vores data er nye forskningsprojekter om design af transportsystemer i fuld gang. Og det er blot ét eksempel på, hvor rig en datakilde telefonerne og det setup, vi har lavet, egentlig er,” fortæller Sune Lehmann.
| Den enkelte smartphones placering kan spores over hele verden. |
Illustration: Shutterstock |
Socialvidenskaben jubler
Så da Sune Lehmann ønskede at opskalere sit oprindelige projekt fra 200 til 1.000 telefoner, indgik han et samarbejde med forskere fra Københavns Universitet. Under titlen ’Social Fabric’ er det unikke dataset nu omdrejningspunkt for et stort, tværfagligt forskningsprojekt, hvor filosoffer, økonomer, antropologer, psykologer og forskere i folkesundhed sammen med computereksperter og netværksforskere fra DTU studerer alle mulige aspekter af menneskelig social adfærd. Og mens datamængden vokser med 50-100 GB hver eneste dag, så længe eksperimentet løber, bliver listen af forskningsprojekter, som får gavn af de nye data, også længere og længere.
”Det unikke ved dette eksperiment ud fra et socialvidenskabeligt perspektiv er, at vi har fået adgang til et værdifuldt datamateriale, som vi typisk ikke selv har den tekniske ekspertise til at fremskaffe. Ved at samarbejde med ingeniører og dataforskere fra DTU får vi data i en skala og i en detaljeringsgrad, som vi slet ikke er vant til,” forklarer David Dreyer Lassen, som er professor i økonomi og ankerperson for Københavns Universitets deltagelse i projektet.
Hvad folk faktisk gør
Mange af de store spørgsmål i socialvidenskaben drejer sig netop om, hvordan sociale interaktioner påvirker vores adfærd. Hvad betyder de grupper, vi er en del af, f.eks. for vores valg, når vi skal træffe økonomiske eller sundhedsmæssige beslutninger?
”I øjeblikket bruger vi de nye mobildata fra DTU til bl.a. at undersøge studieadfærd: I hvor høj grad påvirkes f.eks. søvnmønstre, fremmøde på studie, arbejdsetik og karakterer af, hvilke grupper man indgår i. Det har vi ikke kunnet studere på samme måde før.”
”Et andet virkelig interessant aspekt er, at vi nu både har informationer om, hvad folk siger, at de gør, når vi spørger dem i spørgeskemaundersøgelser – og hvad de rent faktisk gør. Derfor kan vi bruge projektet til at evaluere nogle af de helt grundlæggende teorier og metoder inden for socialvidenskaben. Og så er vi faktisk også selv blevet genstand for forskning, idet et hold antropologer følger os forskere bag projektet for at kortlægge, hvad de nye opdagelser og muligheder i data gør ved os. Så det er en sjov ekstra twist på det hele,” siger David Dreyer Lassen.
Mennesker er vanedyr
”De data, vi får fra mobiltelefonerne, fortæller utrolig meget om deltagernes daglige rutiner. Faktisk har det overrasket os, hvor meget af deltagernes liv, som er en del af faste rutiner, og dermed nemt at forudsige. Mennesker er grundlæggende vanedyr, og telefonerne afslører dette i meget høj grad,” fortæller David Dreyer Lassen.
Men hvordan er det så at få kortlagt sine vaner ned til mindste detalje som deltager i projektet? For DTU-studerende Johan Rojek, der i en periode deltog i eksperimentet, har det været ret udramatisk:
”Inden jeg tilmeldte mig projektet, satte jeg mig grundigt ind i, hvad det drejede sig om, og jeg tænkte da over, hvilken betydning det kunne have for mig at få logget alle mine handlinger på telefonen. Men da jeg kunne se, at de så at sige var på vores side, og at projektet rent faktisk bl.a. handler om at oplyse om privatlivs- og datasikkerhed, så syntes jeg, at det var et spændende projekt at deltage i og tænkte faktisk ikke videre over, at jeg blev overvåget i forskningens navn.”
| Johan Rojek står foran DTU’s hovedindgang. Det har hans smartphone allerede registreret. |
Foto: Iben Julie Schmidt |
Virkeligheden er da også, at vi alle mere eller mindre er i samme båd som de studerende, der deltager i eksperimentet.
”Denne form for dataindsamling foretages allerede af firmaer som Google og Facebook. Vi får bare ikke noget at vide om, hvad de bruger data til, og vi tænker måske ikke lige over, hvad det egentlig er, vi går med til, når vi accepterer deres vilkår,” forklarer Sune Lehmann og fortsætter:
”Derfor har vi gjort det til en meget vigtig del af projektet at oplyse om, hvilke informationer virksomheder i dag har adgang til, og hvilke konsekvenser det kan have for vores privatliv og datasikkerhed. Vi publicerede for nylig en videnskabelig artikel om, hvor let wi-fi-informationer, som indsamles rutinemæssigt af langt de fleste Android-apps, kan konverteres til forholdsvis præcise geografiske positioner og dermed afsløre ejerens bevægelser og mønstre. Det var vi ikke klar over, da vi startede projektet, og sådan bliver vi hele tiden klogere, ikke kun på netværk, men også på alle mulige forhold, der vedrører datasikkerhed og privacy.”
| Smartphones’ bevægelser danner af sig selv et kort over DTU’s campus i Lyngby. De røde steder opstår f.eks. ved kantiner og store undervisningslokaler, hvor der er mange studerende. |
Illustration: SensibleDTU |
Næste skridt er en hel by
”Vi har været i gang i mere end tre år, og vi har lært meget. Men alligevel kan man godt få følelsen af, at vi kun har skrabet lidt i overfladen. Vi har allerede indsamlet data til mange forskere i rigtig mange år, men næste skridt er selvfølgelig, at vi gerne vil udvide vores dataset til at dække en hel by eller et helt land for at gøre vores data mere repræsentative og for at høste det fulde udbytte af denne type kvantitative data, som tilbyder så fundamentale indsigter i menneskers vaner og adfærd,” siger Sune Lehmann.