Foto: Colourbox

Overraskende sammenhænge mellem sygdomme

Dataanalyse Medicinske apparater og systemer Sundhed og sygdomme Biologiske systemer Enzymer og proteiner
Forskere på Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet har fulgt seks millioner danskere i 15 år via patient- og sygdomsregistre. Studier i det komplekse datalandskab sætter nu forskerne i stand til at udpege tæt befærdede ruter for folkesygdomme som kræft, gigt og diabetes. Resultaterne er netop offentliggjort i Nature Communications og baner vejen for skræddersyet medicinsk behandling.

Det er første gang, forskere analyserer big data på et helt lands sygdomsudvikling. De nye banebrydende resultater er baseret på data fra 6,2 millioner danskere, som er fulgt i 14,9 år – ved hjælp af avanceret systembiologi har forskere kogt den massive mængde data ned til 1.171 såkaldte hovedfærdselsårer med central information om forløbet af diabetes, rygerlunger, kræft, gigt og hjerte-kar-sygdom. Forskere kan med andre ord ret præcist forudsige, om du kører på en risikofyldt highway to hell med behov for akut ruteændring til forbedring af sundheden.

Data fortæller om et helt livsforløb
"Jo hurtigere vi spotter et uhensigtsmæssigt mønster, jo bedre kan vi forebygge og behandle kritiske sygdomme."
Professor Søren Brunak

”Vi kan se klare sammenhænge, der ikke tidligere er belyst - fx er en sygdom som podagra stærkt forbundet med hjerte-kar-sygdomme, når vi ser på den store mængde data og de sygdomsnetværk, som viser sig. Det er en overraskende sammenhæng, som forskere ikke tidligere har været opmærksom på. Jo hurtigere vi spotter et uhensigtsmæssigt mønster, jo bedre kan vi forebygge og behandle kritiske sygdomme. I fremtiden vil vi kunne forudsige mange sygdomme med en enkel test,” siger Søren Brunak, som er professor på Danmarks Tekniske Universitet og The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet.

De store datamængder er hentet fra fx elektroniske patientjournaler. På sigt kan de kliniske data kombineres med molekylære data, hvor forskerne ved hjælp af avanceret computerteknologi kortlægger sammenhænge mellem proteiner i kroppen og særlige sygdomme:

”Vores resultater giver mulighed for at se sygdomme i en større sammenhæng. I stedet for at betragte hver sygdom for sig, kan man tale om et komplekst system, hvor mange forskellige faktorer spiller sammen. Ved at se på den rækkefølge forskellige sygdomme optræder i, kan man begynde at tegne mønstre og se komplekse sammenhænge, som udstikker en retning for det enkelte menneske,” siger postdoc Anders Boeck Jensen, The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet.

Tættere på skræddersyet behandling

På sigt vil individualiseret behandling vinde frem – altså behandling der tager højde for hele den enkelte patients genom. Danmark er i front, når det gælder skræddersyet medicin. Danskerne er en homogen befolkning, og landets enkeltstrengede sundhedsvæsen – herunder CPR-registeret – er en unik størrelse, der gør det muligt at følge patienter over et helt liv:

”Perspektivet er, at du om ganske få år kan få kortlagt din genetiske profil eller det samlede netværk af forbundne proteiner i kroppen – dit proteom. Så kan du pludselig få ting at vide om dig selv, der kan bruges til at fortælle om et helt livs sygdomsforløb. Jeg tror på en lys fremtid, fordi vi på sigt kan forbedre livskvaliteten og forlænge levetiden – men også spare mange penge som samfund – hvis vi giver folk en behandling, der er mere effektiv og målrettet,” siger professor Lars Juhl Jensen, The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet.

Søren Brunak supplerer:
”Dine genetiske data vil måske finde vej til sygesikringsbeviset eller en database, din læge kan slå op i. Det kræver selvfølgelig, at der skal laves en masse analyser af de data, der kommer ud af DNA- og proteinsekventering i de kommende år.”

Forskerne har samarbejdet med Psykiatrisk Center Sct. Hans og University of New Mexico.

- af Stine Rasmussen

Om systembiologi

Kort fortalt går systembiologi ud på at lave netværksbeskrivelser af biologiske systemer som fx en celle, en bakterie eller et økosystem. Den helhedsorienterede tilgang omfatter ikke blot kortlægning af samtlige bestanddele (gener, proteiner osv.) i et biologisk system, men også afdækning af delenes funktioner – og de indbyrdes sammenhænge.

Systembiologi er opstået som forskningsområde, fordi denne type forskning nu kan lade sig gøre ved brug af de avancerede computermetoder og teknikker, der er udviklet inden for blandt andet genteknologi og molekylærbiologi. Med den moderne informationsteknologi kan forskerne foretage statistiske beregninger på meget store datamængder.