I tre uger har Danmarks største havundersøgelsesskib, DTU's Dana, lavet undersøgelser og indsamlet prøver i den europæiske åls gydeområde i Sargassohavet, der ligger mellem Bermuda og De Vestindiske Øer. Første del af Dansk Åleekspedition 2014 er nu afsluttet med succes.
”Jeg er meget tilfreds med, at vi på trods af vejret har kunnet gennemføre alle de planlagte undersøgelser og allerede på første del af togtet har fået så meget værdifuld viden med hjem om den gådefulde åls tidlige livsstadier og yngelens opvækst og fødevalg,” siger togtleder Peter Munk, DTU Aqua.
Dansk Åleekspedition 2014, der ledes af DTU Aqua og samler eksperter fra en række danske og udenlandske universiteter, er i Sargassohavet for at undersøge om klimabetingede ændringer i ålens gydeområder eller i de havstrømme, der bringer åleynglen til Europa, er årsagen til ålens voldsomme tilbagegang. Ekspeditionen har også fokus på fødeforholdene for ålelarverne – ingen ved, hvad ålelarver egentlig lever af, hvilket hindrer larverne i at vokse sig store i akvakultur, hvilket ellers ville være en mulighed for at sikre ål til danskerens frokostborde.
I alt er der mere end 20 forskellige forskningsprojekter om bord, som tilsammen giver et ny bred forståelse af mulige knaster i ålens tidlige start på livet. Ekspeditionen støttes økonomisk af Dansk Center for Havforskning og Carlsbergfondet.
Unik undersøgelse af bytte
På første togtben har ekspeditionen undersøgt forholdene i ålens centrale gydeområder i Sargassohavet på 41 nøje udvalgte undersøgelsessteder i områder, hvor koldt og varmt vand mødes, hvilket man formoder skaber gode forhold for åleyngel.
Som noget unikt har ekspeditionen kunnet gennemføre en omfattende såkaldt ”24 timers vertikal-undersøgelse” på et hotspot med særligt mange ålelarver. Den viste, at langt de fleste ålelarver om dagen samles i et smalt bånd på 150 meters dybde lige under det sted, hvor vandet har den højeste saltholdighed. Gennem et helt døgn lavede ekspeditionen målinger af organismer og miljøet omkring larverne for at finde ud af, hvad der gør det særligt attraktivt for larverne at være netop der.
”En meget stærk tværfaglig tilgang til fødekædestudierne – fra molekylærbiologi til mere klassiske laboratorieforsøg – har givet en helt ny forståelse for funktionen og sammensætningen af Sargassohavets fødekæde. Denne viden er ikke bare af akademisk interesse men kan forhåbentlig også bidrage til udvikling af en gunstig fodersammensætning til ålelarver i akvakultur,” siger assisterende togtleder Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua.
Der har i alt deltaget 20 forskere og 17 besætningsmedlemmer på første del af togtet.
"En meget stærk tværfaglig tilgang til fødekædestudierne – fra molekylærbiologi til mere klassiske laboratorieforsøg – har givet en helt ny forståelse for funktionen og sammensætningen af Sargassohavets fødekæde"
Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua
Ekspeditionen har kortlagt både dybdefordelingen af marin sne (klumper af dødt materiale) og af gele-plankton (primært forskellige gobler) i området, hvor ålelarverne vokser op. Marin sne og geleplankton som halesøpunge er stærke bud på, hvad ålelarver lever af.
Fiskeri efter voksne ål
Ingen har endnu haft held til at fange en gydemoden europæisk ål i Sargassohavet. Ekspeditionen gennemførte derfor fiskeri med trawl gennem tre nætter omkring nymåne, hvor man formoder at ålen gyder for at æggene kan skjule sig bedst muligt i mørket fra sultne rovfisk. Det lykkedes dog heller ikke denne gang at fange en voksen ål, men mange mindre fisk, især dybhavsfisk, gik i nettet.
”Vi havde naturligvis håbet på den store fangst, men fiskeriet har givet mange andre værdifulde oplysninger om artsrigdommen af fisk og om de mulige rovdyr, der lever af ålelarver. Endvidere vil de optagelser, vi har fra ekkoloddet, kunne danne bagrund for eventuelle senere fiskeri-forsøg i området,” siger togtleder Peter Munk, DTU Aqua.
Bunker af ny viden
På første del af ekspeditionen har Dana haft redskaber i vandet 463 gange. Heraf har man lavet 61 CTD-målinger af vandmasserne, fisket 95 gange med det store larvenet der er 3,5 meter i diameter, og 49 gange trukket det finmaskede multinet, der indsamler plankton på fem forskellige dybder. Hvert redskab var cirka en time i vandet, og der er blevet arbejdet døgnet rundt i 12-timers skift for at udnytte tiden maximalt og få så meget information som muligt med hjem.
”Det er helt unikt, at vi, samtidig med at beskrive ålelarvernes fordeling i vandsøjlen, også har set på både fysik, kemi og dybdefordeling af bytte. Det er en meget udbytterig metode med så mange undersøgelser inden for et bredt felt, og det har givet os bunker af ny viden om fødekæden og dermed livsbetingelserne for de yngste ålelarver,” siger Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua.
DNA-analyser i land
Ekspeditionen har på første togtben taget mere end 400 ålelarver fra til videre DNA-analyser i land. De kan fx give svar på, om der er genetiske forskelle i bestandene, samt i hvilken omfang der sker krydsning mellem de to ålearter, den amerikanske og den europæiske, der gyder i Sargassohavet.
Samtidig skal DNA-analyser af indholdet i ålelarvernes tarme efterfølgende matches med de foreløbigt 250 indsamlede prøver af plankton-DNA og 80 prøver af marin sne. Mange af de organismer, der lever i Sargassohavet, findes nemlig endnu ikke i DNA-databaserne.
Fordi ekspeditionen også har information med hjem om, hvad der findes af tilgængelig føde i form af vandlopper, alger, halesøpunge og marin sne i de forskellige vandlag, hvor man har fundet ålelarverne, bliver det forhåbentlig muligt at koble det larverne har i tarmene med det fødeudbud, der er præcis hvor larverne bliver født.
Endelig har et hold på ekspeditionen arbejdet med at kortlægge bakteriefloraen i Sargassohavet, både i vandet og på fx fiskeæg. Det er også viden, som kan bruges direkte i danske forsøg på at blive først med at få gang i storskalaproduktion af ål i opdræt, hvor man ved at skabe en bakterieflora, der minder om, hvad larverne trives med i naturen, kan skabe bedre forhold for larverne i opdrætsanlæggene.
Fortsætter mod øst
Efter et veloverstået første togtben fortsætter Dana nu undersøgelserne på togtben 2, hvor hovedopgaven bliver at kortlægge ålens gydeområde mod øst, hvor man aldrig har påvist den østligste grænse. På 3. og sidste togtben følger Dana åleyngelens rute tilbage til Europa og tager prøver undervejs. Dana er tilbage i Hirtshals, hvor ekspeditionen afsluttes, den 5. maj.
Følg ekspeditionen på www.facebook.com/aaleekspedition