Hvem kan kalde sig Arktis’ oprindelige folk? Det giver et omfattende DNA-studie af nutidige og tidligere beboere i Grønland, arktisk Canada, Alaska, Aleuterne og Sibirien nu et svar på.
Vi ved, der har levet mennesker i Arktis de sidste ca. 5.000 år. Arkæologiske fund viser tydeligt, at en række forskellige kulturer har været i stand til at overleve i Alaskas, Canadas og Grønlands barske natur gennem flere tusinde år.
De store ubesvarede spørgsmål har i den sammenhæng været: Hvor kom menneskene fra, kom de til Arktis i flere indvandringsbølger, hvornår kom de, hvem var de beslægtet med og hvem kan kalde sig Arktis’ oprindelige folk?
Et omfattende DNA-studie af nutidige og tidligere beboere i Grønland, arktisk Canada, Alaska, Aleuterne og Sibirien foretaget af et internationalt team af forskere - bl.a. fra DTU Systembiologi - under ledelse af Grundforskningscenter for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, giver nu svaret på flere af spørgsmålene. Resultaterne er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.
Menneskene krydsede Beringstrædet
Arktis var den sidste region, mennesket bosatte sig i. Det skete, da menneskene krydsede Beringstrædet fra Sibirien og vandrede ind i den nye verden. Mens området længe har været velresearchet af arkæologer, har den genetiske historie manglet.
I dette studie viser forskerne, at palæoeskimoerne, der levede i Arktis fra for ca. 5.000 år siden og frem til for ca. 700 år siden, repræsenterede en selvstændig indvandringsbølge, der var uafhængig af både indianerne – der krydsede Beringstrædet langt tidligere – og inuit, der kom fra Sibirien til Arktis nogle tusinde år efter palæoeskimoerne.
”Vores genetiske studier viser, at palæoeskimoerne repræsenterede en selvstændig gruppe, som var de første mennesker i Arktis, og at de var i stand til at overleve i Arktis i mere end 4.000 år uden kontakt med omverdenen,” siger Lundbeckfond-professor Eske Willerslev fra Grundforskningscenter for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, der har ledet studiet.
”Vores studie viser desuden, at palæoeskimoerne – efter med al sandsynlighed at have overlevet isoleret i Arktis’ barske klima i mere end 4.000 år – forsvandt for ca. 700 år siden ca. samtidig med at forfædrene til nutidens inuit bredte sig i Arktis,” siger studiets førsteforfatter Maanasa Raghavan fra Grundforskningscenter for GeoGenetik.
Indvandringsbølger
Arkæologisk set skelner man mellem forskellige kulturer i Arktis i perioden frem til opblomstringen af den Thule-kultur, der erstatter alle tidlige kulturer i Arktis, og som danner ophav til nutidens inuit i Alaska, Canada og Grønland.
”Vores studie viser, at alle palæoeskimoerne fra de forskellige kulturer genetisk set tilhører den samme gruppe mennesker. De er imidlertid ikke lige så nært beslægtet med Thule-kulturen, og vi ser intet tegn på, at der skete en assimilering mellem de to befolkningsgrupper. Vi kan også slå fast, at palæoeskimoerne ikke var efterkommere af indianerne. Der var altså, viser genetikken, tale om en selvstændig gruppe af mennesker, og vi kan på den baggrund konkludere, at der må have været mindst tre selvstændige indvandringsbølger fra Sibirien og ind i Amerika og Arktis. Først kom forfædrene til nutidens indianere, derefter kom palæoeskimoerne og til sidst kom forfædrene til nutidens inuit” siger Eske Willerslev.
Læs hele pressemeddelelsen på Statens Naturhistoriske Museum.