En nyudviklet digital sensor skal gøre det nemt og hurtigt at detektere bomber, sprængstoffer og narko i lufthavne og toldområder.
Om mindre end tre år får politi og beredskab efter al sandsynlighed et banebrydende redskab til at bekæmpe terrorisme, narkosmugling og andre kriminelle aktiviteter. Ved hjælp af en nyudviklet kunstig ’hundenæse’ vil de nemlig kunne afsløre bomber, sprængstoffer og kemiske stoffer, som kan anvendes til kriminalitet, gemt i containere, håndbagage og kufferter.
’Hundenæsen’ består af et digitalt sensorsystem, der med næsten realtids-oplysninger kan detektere dampe og rester fra ulovlige stoffer, der måtte gemme sig i containere eller passagernes bagage, når de tjekker ind i lufthavne. Systemet er billigt i drift, hurtigt til at opdage mistænkelige dampe og nemt at benytte.
Projektet begyndte 1. januar i år, og en prototype er netop blevet testet.
"’Næsen’ kan i princippet det samme som en hund. Men den er langt mere pålidelig og kan i princippet trænes til at finde alt lige fra penge til fødevarer. Det gør maskinen helt unik."
Jens Kristian Munk, postdoc, DTU Nanotech
Fleksibelt og hurtigt udstyr
”Der er et stort behov for at udvikle fleksibelt og hurtigt udstyr til at afsløre narkotika og sprængstoffer. I dag bruger man bl.a. røntgenscannere, screeninger og hunde. ’Næsen’ kan i princippet det samme som en hund. Men den er langt mere pålidelig og kan i princippet trænes til at finde alt lige fra penge til fødevarer. Det gør maskinen helt unik,” fortæller postdoc på DTU Nanotech Jens Kristian Munk.
Trådløs forbindelse
”Næsen fungerer ved at tage luftprøver fra bagage eller containere. Kemiske stoffer, der sidder i en chip i sensorens kammer, reagerer enten negativt eller positivt på dampe eller spor fra ulovlige stoffer. Herefter sender en trådløs forbindelse billeder af luftprøverne til en pc i et andet lokale. Når computeren har analyseret farveændringerne leverer den et svar i form af ’grøn’ eller ’rød’, alt efter om toldvæsen og politi bør undersøge emnet nærmere eller ej,” fortæller Jens Kristian Munk.
Konceptet stammer fra USA og er videreudviklet af lektor Mogens Havsteen Jakobsen fra DTU Nanotech. DTU Nanotech udvikler chippen og det kammer, hvor luften siver igennem. DTU Compute udvikler den software, der analyserer billederne.
CRIM-TRACK-projektet er finansieret af EU under det 7. rammeprogram. Projektet, der varer indtil slutningen af 2016, tæller syv partnere fra fem EU-lande.
Blandt dem er slutbrugere som bl.a. politienheden i Litauen, de hollandske toldmyndigheder samt SKAT og Beredskabsstyrelsen i Danmark, der er interesserede i at bruge maskinen, når den er færdigudviklet. Desuden tæller projektet tekniske partnere som det britiske Cranfield University og DTU, der er tovholder.