Årets underviser har selv lavet pensum

Bordene står skævt, papirer flyver ned på gulvet, og den karakteristiske lyd af aluminium, der brister, når en Red Bull bliver åbnet, blander sig med sniksnak på tværs af rækkerne. Det er tirsdag formiddag på DTU Ballerup Campus, og der er spørgetime på Elektrofysik og materialer. Niels-Ebbe Dam kommer ind i lokalet, og al snak forstummer, da han slår tre gange på sit bord med pegepinden. Alle øjne vender sig mod ham.

Vi er i et klasselokale med en respekteret underviser. En underviser, som har brugt i alt elleve et halvt år på først at tage en cand.polyt. i kemi og umiddelbart efter endnu en i elektrofysik – simpelthen fordi han interesserede sig for meget for begge dele. En underviser, som brænder for sit fag og for at give det videre. En underviser, som forventer noget af de studerende på kurset. Computeren skal klappes i, og de skal igennem 24 skriftlige prøver på 13 uger, en række skriftlige opgaver og en mundtlig eksamen. De skal kunne udlede 150 formler og forklare 300 figurer og bruge mere tid, end kurset er normeret til, for at klare det.

Alle studerende har hans private telefonnummer

Men Niels-Ebbe giver mindst lige så meget igen. Hans private telefonnummer er offentligt kendt i klassen, og alle de studerende ved, at de kan skrive til ham, hvis de møder et fagligt problem. Han ønsker ikke, de skal blive demotiverede af at lede forgæves efter et svar. De skriver, og så ringer han dem op. Sommetider 10 gange om dagen.

”Jeg har sagt til dem, at de skal skrive med det samme, så vi kan få det afklaret med det samme, og de kan komme videre,” siger han. Uagtet at det er fredag aften.

I næsten et årti har han arbejdet op mod 70 timer om ugen for at få tid til at udvikle sit eget undervisningsmateriale til kurset. De amerikanske lærebøger, der dominerer området, er simpelthen ikke gode nok, siger han. Materialet, hans studerende får, skal være på ”det højeste høje niveau, man kan komme op på.”

Så Niels-Ebbe har lavet det selv. Hvis han går op i kurset, gør de studerende det også, siger han.

Studerende om Niels-Ebbe Dam:   “Han gør alt for sine studerende og knokler som en hest.”     “Han er fantastisk god til at gøre svære ting forståelige.”

Den grønne kuglepen

Egentlig var det lidt ubelejligt for Niels-Ebbe Dam, at han skulle begynde at undervise tilbage i slut 80’erne. Det var et obligatorisk onde i ph.d.-uddannelsen, som tog tid fra den forskning, han hellere ville bedrive.

”En kollega sagde, at jeg bare skulle anskaffe mig en rød kuglepen og skælde dem ud, så ville de miste lysten til at regne opgaver, og der ville være færre at rette,” fortæller han. ”Men jeg tænkte, at jeg ligeså godt kunne lære dem noget, nu hvor jeg ikke kunne komme udenom.”

Så Niels-Ebbe anskaffede sig i stedet en grøn kuglepen og markerede alle de steder i opgaverne, de studerende havde gjort det rigtigt. Det betød, at flere afleverede - ’desværre’ for Niels-Ebbe - men de blev også dygtigere, og det føltes godt. En underviser var født. I 2007 blev han ansat på DTU Diplom og begyndte at undervise på fuld tid. I dag elsker han det.

Forståelse er alt

”Jeg kan godt lide at forklare ting, de mest vanskelige ting – at få dem forklaret, så de studerende forstår dem,” siger han.

Og han sikrer sig altid, at alle er med.
”Når jeg forelæser, så kigger jeg meget på de studerende. Jeg skal kunne aflæse deres ansigter. Hvis jeg kan se, at de er fjerne i blikket, så er det, fordi de ikke har forstået det fuldstændigt. Så tager jeg den én gang til,” siger han.

Det er vigtigt for ham, at kursisterne ikke lærer stoffet bevidstløst eller repeterer monotont. Udenadslære er fra dengang, man lærte salmevers i skolen, siger Niels-Ebbe. De skal forstå det.

”Hvis man bare kan en formel udenad, ved man ikke, hvordan den er fremkommet,” siger han. ”Men hvis man kan gå fra Adam og Eva til det matematiske bevis, kan man se logikken hele vejen. Og så behøver man ikke huske alle mellemtrinnene udenad, for de giver sig selv,” siger han.

”Det skal gerne ind i kroppen, så de kan jonglere med det,” siger han.

.

Svigermor og blå ledninger

Men hvordan får man elektrofysik ind i kroppen?

Det gør man med billeder, siger Niels-Ebbe. Han bruger eksempelvis altid begrebet svigermor om negative ladninger, som i undervisningsmaterialet altid er blå. Hver gang, de studerende støder på en blå ledning, tænker de på svigermor, og så ved de, det er en negativ ladning, siger han. Han er ikke ude på at fornærme nogen. Men som han siger:

”Uanset om man kommer fra Iran eller Irak eller et hvilket som helst europæisk land, så ved man, hvad en svigermor er.”

Det er vigtigt for Niels-Ebbe at få de studerende til at grine. Det gælder om at aflede opmærksomheden fra, at det er forfærdelig tørt stof, siger han. Og det lader til, at det er lykkedes på denne tirsdag formiddag, hvor alle øjne hviler på Niels-Ebbe Dam.

Det er muligvis det hårdeste elektrofysikkursus, man kan tage i Danmark, men de studerende elsker det, fortæller han, og karaktergennemsnittet er langt højere, end hvad det komplekse materiale lægger op til. Spørger man Niels-Ebbe, om ikke det mon er hans fortjeneste, smiler han beskedent. Han skynder sig at sige, at de studerende jo generelt er nogle nørder - ligesom han selv.

”Vi kører på samme frekvens.”

Se en kort video om Niels-Ebbe Dam