EnglishIndeksKontaktTelefonbogDTU AlumniPortalenBiblioteketLedige stillinger

DTU Innovatorium - nyt værksted for de gode idéer

DTU’s Georg Gearløse har nu fået endnu bedre muligheder for at få afløb for deres urolige fingre og mange idéer. DTU Innovatorium blev fredag åbnet for de studerende, der dermed har fået et helt nyt innovationsværksted. Her bliver der stillet værkstedsfaciliteter til rådighed for de studerende, der også kan få rådgivning om start af egen virksomhed.

”Brug det. Kom og test jeres idéer af. Jo mere I vil benytte jer af faciliteterne, desto større vil I føle opbakningen fra DTU. Med DTU Innovatorium har I en unik mulighed for at få råd, vejledning og teste jeres idéer i praksis,” sagde rektor Anders Bjarklev i sin tale fredag eftermiddag til de studerende under åbningen af DTU Innovatorium.

 

Formålet med DTU Innovatorium er at understøtte innovation og entreprenørskab hos de studerende på DTU. Samtidig vil værkstedet skabe et spændende og kreativt miljø, hvor der er mulighed for tværfaglig videndeling og fremme samarbejdet mellem studerende, erhvervsliv og andre eksterne parter.

 

 ”Jeg har personligt glædet mig meget til åbningen. Jeg føler mig overbevist om, at med de mange gode idéer, de studerende har, bliver DTU Innovatorium et levende og åbent værksted, ” sagde Anders Bjarklev.

 

Se og hør evt. mere her:  

 

 

Læs mere om DTU Innovatorium her.  

Program for uge 10

DTU Innovatorium ligger i bygning 205 på Lyngby Campus. Der vil være rundvisning i frokostpausen fra 12.00-13.00 hele ugen.

 

Programmet for den kommende uge lyder:

 

Mandag den 4. marts 17.00-18.00:

Verdens mest innovative virksomheder. Foredrag af Louise O. Jakobsen fra Innovation Lab.

 

Tirsdag den 5. marts 17.00-18.00:

Entreprenørskab. Foredrag af Nicholas Hawtin, der fortæller om udfordringer for entreprenører.

 

Onsdag den 6. marts 17.00-20.00:

Corporate Tax & Stocks. Foredrag om skatteforhold arrangeret af Stardust.

 

Torsdag den 7. marts 17.00-19.00:

Intraprenørskab. Workshop med Jens Broeng fra DTU Fotonik om vejen fra PhD på DTU til intraprenør og forretningsudvikler.

 

Fredag den 8. marts 15.00-18.00:

Createch-DTU’s 1 års fødselsdag.


04.03.13 af
TopTilbage
Anker Engelunds Vej 1Bygn. 101A2800 Kgs. LyngbyTlf. 45 25 25 25CVR-nr. 30 06 09 46EAN-numre
CookiesDTU på YouTubeDTU på Facebook