Normalt har Nanoteket ved Institut for Fysik mange besøgende men i ugen før skolernes vinterferie blev der slået rekord i besøgstal:
113 studerende har deltaget i øvelser i Fotonik, Videnskabsteori og Harddiskforløb! Derudover har ca. 90 gymnasieelever fra Københavns Tekniske skole, Sukkertoppen i Valby deltaget i et parallelt forløb med Mekanik legestue og Brændselsceller! Endvidere har der også været to forskningsmæssige anvendelser af vores Atomar-kraft-mikroskoper (AFM).
Ole Trinhammer, Chef-Nanotekar, fortæller at det har været hektisk men også spændende. Ole understreger, at det kun har kunnet lade sig gøre, fordi de dygtige Nanotekarer, Louise Haaning, Lene Westergaard, Lasse Høgstedt, Emil Højlund-Nielsen, Nikolaj Feidenhans'l, Bjarne Bach, Daniel Trimarco, har ydet en fantastisk indsats. De er alle Fysik-Nanoteknologi-studerende.
|
 Mekanikforsøget som 60 af gymnasieeleverne lavede.
På skærmen ses ryggen af fotografen Emil.
Bilens bevægelse optages nemlig med webcam! |
I gaussriflen trilles en kugle langsomt ind fra den ene side af en magnet, som sidder fastklemt i en rende.
På den anden side af magneten sidder to kugler sammen. Resultatet er, at den yderste kugle skydes ud med overraskende stor fart.Ved at sætte flere trin efter hinanden kan man bygge en lineær accelerator. |
|

...eller man kan også forsøge sig med en pentagon-accelerator. Mon det går? Billedet med den lineære accelerator er taget i forbindelse med vores mekanikkursus for førsteårstuderende. Billedet med pentagonacceleratoren er fra en hyggeaften i Nanoteket, hvor alle årgange er velkomne. |

I videnskabsteorikurset undersøger man resonans i en flaske. Ved starten af forsøget er flasken tom (!). Efterhånden påfyldes vand, og man måler, hvordan tonen ændres, når man puster hen over flaskens munding. Ud fra målingerne opstilles en model, der senere kan blive til en teori (induktiv metode). |
| |
|
Læs mere om Nanotekets aktiviteter på Nanotekets hjemmeside