EnglishIndeksKontaktTelefonbogDTU AlumniPortalenBiblioteketLedige stillinger

DTU forskere spiller central rolle i fælleseuropæisk satsning i kampen mod Type 2 diabetes

285 millioner mennesker verden over er i dag ramt af Type 2 diabetes, og tallet forventes inden for de næste 20 år at stige til ca. 450 mio. Derfor er det også forbundet med betydelige gevinster for verdenssundheden og livskvaliteten blandt et meget stort og stadig stigende antal mennesker, hvis vi kan udvikle nye og bedre behandlingsformer. Og det er lige netop, hvad det fælleseuropæiske forskningsprojekt DIRECT (“DIabetes REsearCh for patient straTification”) sigter på at gøre.

Projektet er et samarbejde mellem 150 forskere og en lang række medicinalfirmaer i 9 forskellige lande og har et budget på mere end 300 mio. kr.

 

Projektet udfordrer den gængse betragtning: at type 2 diabetes er én sygdom, og ser den i stedet som en mange-facetteret tilstand, der kan opdeles i en række undertyper, hvortil det er muligt at skræddersy individuelle behandlingsforløb.

 

Fordi projektet råder over såvel førende europæiske forskeres som førende europæiske medicinalfirmaers ekspertise, vil det være muligt ikke bare at identificere disse undertyper og gøre det muligt at diagnosticere patienter med dem, men også at udvikle nye og individuelle behandlingsformer, som i sidste ende kan få afgørende betydning for fremtidens diabetesbehandling.

 

DIRECT kommer over de næste år til at generere store mængder af systembiologisk information og Center for Biologisk Sekvensanalyse (CBS) på DTU Systembiologi, kommer til at fungere som primus motor på håndtering og analyse af de omfattende datamængder. Professor og leder af CBS Søren Brunak og Lektor Ramneek Gupta kommer til at lede denne del af arbejdet.

 

Begge forskere spiller en fremtrædende rolle inden for bioinformatik og med et af verdens stærkeste forsknings- og industrielle miljøer i ryggen, er der grund til at forvente, at nogle af de afgørende landvindinger på vejen mod fremtidens diabetesmedicin bliver skabt på dansk grund i de kommende år.

 

Læs DIRECTs internationale pressemeddelse her


22.02.12 af
TopTilbage
Anker Engelunds Vej 1Bygn. 101A2800 Kgs. LyngbyTlf. 45 25 25 25CVR-nr. 30 06 09 46EAN-numre
CookiesDTU på YouTubeDTU på Facebook