Kunst i bygning 101, Lyngby Campus

Kunstruten på DTU

På DTU Lyngby Campus gør kunst universitetet mere attraktivt for studerende, ansatte og besøgende. For at gøre kunsten mere tilgængelig har DTU udviklet en kunstrute og den tilhørende App DTUplus.

Kunstruten gør 14 værker spredt på DTU Lyngby Campus mere tilgængelige for studerende, ansatte og besøgende. Ved at følge kunstruten får den besøgende også et indtryk af det smukke og inspirerende studiemiljø.

DTU har endvidere med støtte fra Corrit Fonden udviklet App’en DTUplus, der guider den besøgende og giver oplysninger om værkerne. Studerende fra DTU står bag udviklingen af App’en, som kan hentes i Google Play eller AppStore. App’en indeholder et interaktivt kort, tekst, billeder og lyd som fremhæver historier om værkerne og deres tilknytning til DTU. Herigennem kobles den tekniske verden med kunstens verden. Kunstnere og ansatte på DTU har bidraget med fortællinger og anekdoter i forbindelse med tilblivelsen af app’en.


I Grønnegården står en skulptur af Robert Jacobsen
Læs også nyheden "Spot på kunsten i det teknologiske rum" om indvigelsen af kunstruten.

Download App