DTU Lyngby Campus

Billede fra Grønnegården på Lyngby Campus. Photo: Ehrhorn & Hummerston
Foto: Ehrhorn & Hummerston

Adresse

DTU Lyngby campus
Anker Engelunds Vej 1
Bygning 101A
2800 Kgs. Lyngby

Kort over Lyngby Campus

Find vej til DTU Lyngby Campus

Det er let at komme til Lyngby Campus ad Helsingørmotorvejen. Drej af ved afkørsel 15 og 16. På campus finder du gode parkeringsforhold lige ved siden af de fleste bygninger. Parkering skal ske i afmærkede båse og bemærk, at enkelte båse har tidsbegrænset parkering.

Du kommer hurtigt fra Nørreport til DTU Lyngby Campus med Bus 150S og 15E. Der kører også andre buslinjer til og fra DTU Lyngby Campus, f.eks. har bus 300S, 30E og 190 begge stoppested på Anker Engelunds Vej. Bus 40E, som kører mellem Høje Taastrup og Skodsborg stationer, har stop både ved DTU Lyngby Campus og ved DTU Ballerup Campus.

Nærmeste S-tog finder du ved Lyngby Station.

Find vej på campus

Find vej til den bygning eller det auditorium, du søger, ved at anvende Mazemap, der også kan downloades som app. Søg på et bygnings- eller rumnummer, og MazeMap vil lede dig derhen.

Åben MazeMap her.

Leder du efter en person, kan du søge i telefonbogen.

Kantiner

Vi har flere kantiner på Lyngby Campus, hvor du kan du kan købe mad og drikke.

Ønsker du at bestille mødeforplejning til et arrangement, der afholdes på DTU, kan du hos din samarbejdspartner eller kontaktperson på DTU få udleveret et link til DTU's online kantinebestilling. Din samarbejdspartner kan også give dig kontaktinformationer til kantinerne, hvis du har spørgsmål eller særlige ønsker.

Er du intern på DTU, finder du yderligere information om catering, mødeservice, åbningstider mv. på DTU Inside.

  • Bygning 101: Hovedkantine, Streetfood, Café, Faculty Club Restaurant (1. sal) og The Burger Lab (1. sal)
  • Bygning 202: Kantine og Café
  • Bygning 358:Café
  • Bygning 342: Kantine
  • Bygning 374: Café Skylab
  • Foran bygning 414: Yatai K-FOOD
  • Foran bygning 324: Spice Boat
  • Foran bygning 116: Det tyrkiske køkken
  • Foran bygning 223: La Vida Pizza DTU

    Til Faculty Club skal der reserveres bord på forhånd. (Læs mere på DTU Inside.)
     

DTU Mødecenter

På Lyngby Campus i bygning 101 finder du DTU's mødecenter. Mødecentret rummer 20 mødelokaler i forskellige størrelser og med forskellige faciliteter.

Om DTU Lyngby Campus

DTU Lyngby Campus dækker et 1 km2 stort område i udkanten af Kongens Lyngby ca. 15 km nord fra København. 

Da DTU Lyngby Campus blev etableret i 1960, blev den inddelt som et koordinatsystem i fire kvadranter efter den tids fire ingeniørretninger:

  • første kvadrant til bygningsingeniørerne
  • anden kvadrant til kemiingeniørerne
  • tredje til elektroingeniørerne
  • fjerde kvadrant til maskiningeniørerne

De to akser dannes af Anker Engelunds Vej og en bred allé. Fordelt i de fire kvadranter ligger mere end 100 bygninger forbundet med over 40 små og store haveanlæg og grønne oaser.