Røntgen spotter træt metal

fredag 26 feb 16
|
af Karoline Lawætz

Det er gået stærkt for Xnovo

  • 2010 Første patent blev hjemtaget.
  • 2010 Fik tildelt GAP-midler.
  • 2010 Stifterne mødtes med Xradia, der året efter
    blev opkøbt af Carl Zeiss.
  • 2013 April, første medarbejder ansat.
  • 2013 December, investorer til udvikling på plads.
  • 2014 Første prototype udviklet og installeret på
    University of Manchester og på DTU Vindenergi.
  • 2015 Xnovo har fire fuldtidsansatte, flere er på vej,
    og der er tre konsulenter tilknyttet.
    Det færdige produkt blev lanceret i august, og
    siden da er salget gået støt opad.
Nu kan man nemt og hurtigt generere 3D-billeder af f.eks. metal og identificere eventuelle svagheder – uden at ødelægge materialet. Spinout- virksomheden Xnovo Technology bruger avanceret røntgenteknologi til at kigge ind i kompakte materialer.

Det er altid en god dag, når jeg har været hos en kunde og kan se, at vores produkt kan gøre en forskel dér,” fortæller en lettere jetlagget Erik Lauridsen, CEO i Xnovo Technology og lige hjemkommet fra besøg hos U.S. Naval Research Laboratory, USA. Som en af de første har de købt Xnovos GrainMapper3D™, der kan gennemlyse kompakt materiale som f.eks. metal og beton, så man får et tredimensionelt billede af strukturen.

Det er ikke mere end seks år siden, han sad med sin kollega fra det daværende Risø DTU (Nu DTU Fysik) Henning Friis Poulsen i et fly på strækningen Tokyo-København. Der var god tid til at snakke, og da de nåede Danmark, havde de to udklækket idéen til den teknologi, der danner grundlag for Xnovo – en lille virksomhed i rivende udvikling.

”Med vores nuværende fart er det ikke nødvendigt med flere investorer her og nu. Vi har haft indtægter fra dag ét, så vi er rimeligt godt kørende,” understreger Erik Lauridsen.

Med Xnovos røntgenenhed kan man foretage en helt ny type målinger, som hidtil var forbeholdt brugere af storskalafaciliteter, som f.eks. det enorme synkrotronanlæg, Max IV i Lund.

 
Med Xnovos software kan man analysere såkaldte diffraktionssignaler fra materialeprøver og omsætte dem til et 3D-billede af krystalstrukturen i materialet. På den måde kan både universiteter og industrivirksomheder få adgang til her og nu-løsninger inden for avanceret materialekarakterisering.

 
 Grafik/foto: Xnovo

Fra megaanlæg til laboratoriemodel

De to forskere havde været på en af mange arbejdsrelaterede rejser. Som specialister i brug af en avanceret teknologi med ekstremt pladskrævende anlæg, de såkaldte synkrotroner, måtte de verden rundt og assistere kolleger med at anvende udstyret på anlægget.

En synkrotron er en stor partikelaccelerator, der er knap en kilometer i omkreds. Der findes kun et begrænset antal af dem i Europa, og der er rift om at få lov til at bruge dem. Derfor opføres der netop nu en synkrotron i Lund, Max IV, som bliver en af verdens førende.

Man benytter synkrotronen til at generere meget kraftig røntgenstråling, som kan bruges til f.eks. proteinkrystallografi. Strålingen er resultatet af, at ladede partikler (elektroner) bliver sendt rundt i ring, så de afbøjes.

”At få adgang til at lave forsøg med en synkrotron er ofte en langvarig og bekostelig affære, primært forbeholdt universitetsforskere. Først skal man igennem en længere ansøgningsproces, og derefter følger typisk en lang periode med kompliceret dataanalyse, før man kan udnytte sine resultater. For at sikre bredere og nemmere adgang til vores teknik – specielt for industrien – begyndte vi at udvikle idéen til en alternativ løsning, der kan lave tilsvarende analyser på helt almindelige røntgenkilder i laboratorier,” fortæller Erik Lauridsen.

Og målet er nået: Xnovos enhed monteres på et røntgenmikroskop fra mikroskopgiganten Carl Zeiss. Samlet fylder anlægget ikke mere end 2 x 1 meter, og analysen kan gennemføres på under én dag. Formålet med den udviklede løsning er ikke at overflødiggøre de kraftfulde synkrotronanlæg, som f.eks. Max IV, men at tilbyde en supplerende laboratorieløsning og derved sikre en bredere adgang til denne teknologi. Netop samarbejdet med Carl Zeiss har været helt afgørende og noget, de to iværksættere satte i gang meget tidligt i processen.

Med Xnovo's teknologi genereres et 3D-billede af kornstrukturen inden i en materialeprøve, uden at materialeprøven ødelægges.
 

 

Yes we can!

Idéen blev luftet for forretningsudviklere på DTU, der straks sendte Erik Lauridsen til Californien på kursus for entreprenører. ”Det var en intensiv uge, hvor vi trænede pitch af vores idé om dagen og speeddatede potentielle investorer om aftenen. Det var vanvittig effektivt,” fortæller Erik Lauridsen. Og hvorfor ikke gribe chancen og arrangere et møde med verdens førende inden for røntgenmikroskopi, Xradia, der tilfældigvis havde hjemme i San Fransisco? Det gjorde Erik Lauridsen. Xradia tændte øjeblikkeligt på projektet og påtog sig at dække udgifterne til udvikling af version 1.0, som virksomheden til gengæld fik rettighederne til at sælge.

”Jeg tog hjem fra Californien med troen på, at det selvfølgelig kunne lade sig gøre,” siger Erik Lauridsen.

Og det kunne det. Samarbejdet eksisterer endnu, også efter Xradia er blevet opkøbt af Carl Zeiss, som er langt større og har en bredere kundeskare. Ikke dårligt for markedsføring af Xnovos teknologi.

Xnovos løsning monteres på avanceret røntgenudstyr fra mikroskopgiganten Carl Zeiss. Med det kan man studere metal, beton og f.eks. mineraler og opnå en dybere forståelse for, hvordan et materiale fungerer under forskellige påvirkninger.   
 

På skuldrene af pionerer

”Vores virksomhed bygger videre på en stærk tradition fra Risø omkring materialekarakterisering, som strækker sig helt tilbage til begyndelsen af 90’erne. Dengang opfandt de metoder til at danne 2D-billeder af krystallinske materialer. En af forskerne, som var involveret dengang, var Niels-Henrik Schmidt, der senere evnede at få en succesrig forretning ud af det. Hans virksomhed har altid været en inspiration for os, så jeg synes godt, man kan sige, at vi er gået i Niels-Henrik Schmidts fodspor – denne gang bare i 3D,” siger Erik Lauridsen.

Niels-Henrik Schmidt etablerede dengang virksomheden HKL Technology A/S, og da han solgte virksomheden i 2007, sad han på cirka halvdelen af verdensmarkedet.

Men forretningssans er én ting. En anden er at have drivkraft til at få forskningsresultaterne løftet ud af laboratoriet, så andre end de allernærmeste kan få nytte af dem.

”I de 15 år, jeg var forsker på Risø (nu DTU Energi, red.), lå det mig altid på sinde, at mine forskningsresultater skulle komme andre til gavn, og derfor har jeg altid haft et tæt samarbejde med industrien,” fortæller Erik Lauridsen.

Det lå i øvrigt helt i tråd med indstillingen på DTU Energi, som gav sin fulde opbakning til, at Erik Lauridsen kunne forfølge sine iværksætterambitioner. Begge dele kom Xnovo til gode.

Netværk er fuldstændig afgørende

En virksomhed som Xnovo har behov for et stort netværk i forskningsorienterede industrier, og her havde Erik Lauridsen et solidt grundlag at bygge på.

”Vi laver jo stadig forskning, i dag er det bare med en kommerciel vinkel. Det er mit job at sikre mig, at vi ikke kun forsker for sjov – resultaterne skal kunne kommercialiseres. Noget er udvikling af eksisterende idéer, men vi udvikler også nye,” forsikrer Erik Lauridsen.

Og her er universiteterne vigtige sparringspartnere, for nye idéer og tendenser spirer som regel her.

”Mit fokus er et helt andet i dag, men i kraft af at vi har defineret os selv som forskningsbaseret virksomhed, er det stadig vigtigt for os at have kontakt til forskningsmiljøer og ikke mindst tilknytning til universitetsverdenen. På universitetet får man jo et solidt netværk, som jeg egentlig først for alvor har opdaget betydningen af i dag,” forklarer Erik Lauridsen.

Erik Lauridsen synes, han har været igennem en stejl læringskurve, men synes egentlig ikke, at hverdagen er blevet meget anderledes, efter han har forladt de trygge rammer på universitetet.

”Indimellem savner jeg at have f.eks. HR- eller økonomiafdeling. Men i dag får jeg lov til at gå hele vejen og tænke i færdige, brugervenlige produkter, og det er en kæmpe drivkraft for mig. Den slags er jo ikke videnskabeligt arbejde og derfor ikke noget, man kan beskæftige sig med på et universitet. Der er selvfølgelig masser af praktiske ting omkring regnskaber og markedsføring, som jeg ikke har lavet før, men det handler stadig om at have en åben tilgang til min kernefaglighed. Nysgerrighed er det, vi skal leve af.”

Lær mere på xnovotech.com

Xnovos GrainMapper3D™

En kombination af avanceret røntgenudstyr fra Carl Zeiss og specialudviklet software fra Xnovo muliggør analyser af materiale som metal og beton – helt ned til mindste kornstørrelse. Resultatet vises i 3D.

Ny teknologi

Forskerne har i mange år haft adgang til elektronmikroskopi, der kan analysere overflader af materialer. Hvis man lag for lag sliber materialet ned, kan man få et billede af strukturen i 3D.

Med denne teknologi går prøven altså til, og derfor er det umuligt at følge samme materialeprøve over tid og undersøge udviklingen.

GrainMapper3D™ ødelægger ikke prøvematerialet under analysen.

Her kigger man ikke bare på f.eks. revner. Man ser samtidig, hvilken kornstruktur revnerne vekselvirker med, og kan på den måde få et indtryk af, hvorfor de opstår. Man får altså en basal forståelse af den mekanik, der påvirker materialet.

Mikroskopet kan kigge på alt krystallinsk. Foruden metal og beton bliver det også benyttet til f.eks. mineraler og halvledermaterialer.

Fylder minimalt

Før udviklingen af Xnovos GrainMapper3D ™ var den eneste mulighed for at udføre den slags undersøgelser at benytte synkrotroner. Det er kæmpestore partikelacceleratorer på knap en kilometer i omkreds.

Xnovos GrainMapper3D™ fylder bare 2 x 1 meter og kan installeres i et helt almindeligt laboratorium.

Resultater samme dag

Det kan tage op til et år at få adgang til en synkrotron. Analyser på Xnovos GrainMapper3D ™ kan udføres på en enkelt dag.

Relaterede Videoer  

Vis flere