EnglishIndeksKontaktTelefonbogDTU AlumniPortalenBiblioteketLedige stillinger

Datterselskaber

/upload/dtu kommunikation/datter_ny2.jpg

DTU’s datterselskaber fungerer på markedsvilkår og udgør et blandt mange kontaktpunkter mellem DTU og erhvervslivet.

 

Selskabernes fokus omfatter bl.a. at give hjælp til start af nye virksomheder, at skabe udviklingsmuligheder og faciliteter for teknologitunge virksomheder, at tilbyde services og medvirke til effektiv udnyttelse af DTU’s forsknings- og innovationsaktiviteter.

 

For at se mere om de enkelte datterselskabers funktioner og virke kan du klikke på de listede datterselskaber nedenfor.

 

 

Bioneer A/S

Bioneer A/S blev stiftet den 1. januar 2004 som en forsknings- og konsulentvirksomhed inden for biomedicin og bioteknologi.

 

Bioneer A/S’ mål er at blive en nøglespiller i Danmarks satsning på bioteknologi ved at skabe hurtig kommerciel forbindelse mellem grundforskernes erkendelsesmæssige landvindinger og anvendt bioteknologi og biomedicin.

 

Bioneer A/S er en del af GTS-systemet (Godkendt Teknologisk Serviceinstitut) som yder godkendt teknologisk service til dansk erhvervsliv.

 

Bioneer A/S har hovedsæde i forskerparken i Hørsholm.

 

 

DFM A/S 

DFM A/S (Dansk Fundamental Metrologi A/S) er Danmarks nationale måletekniske institut.

 

DFM A/S’ hovedopgave er at støtte dansk industri med international anerkendt måleteknisk ekspertise blandt andet i form af kalibrering, referencematerialer, rådgivning og kurser i metrologi.

 

DFM A/S er en del af GTS-systemer (Godkendt Teknologisk Serviceinstitut) som yder godkendt teknologisk service til dansk erhvervsliv.

 

DFM A/S er placeret på DTU’s Campus i Lyngby.

 

 

Dianova A/S

Dianova er en rådgivnings- og salgsvirksomhed inden for fødevarer og det veterinærmedicinske område.

 

Dianova A/S’ produkter omfatter diagnostiske undersøgelser, laboratorieanalyser, vacciner og sera. Herudover tilbyder selskabet rådgivning, risikovurdering og kurser inden for hele kæden fra jord til bord.

 

Dianova er placeret på INCUBA Science Park Skejby og på Bülowsvej, Frederiksberg.

 

 

DTU Symbion Innovation A/S

DTU Symbion Innovation A/S finansierer og assisterer dygtige entreprenører med at udvikle fremtidens teknologiske og biotekniske virksomheder. 

 

DTU Symbion innovation A/S er blandt de stiftende partnere i iværksætterfonden SEED Capital Denmark.

 

DTU Symbion Innovation A/S er placeret på DTU’s Campus i Lyngby.

 

 

Scion• DTU A/S 

Scion•DTU A/S er Danmarks første og største universitetsbaserede forskerpark.

 

Scion DTU A/S huser forskningstunge virksomheder inden for biotech, nanotech, cleantech, miljøteknologi, medico, IT udvikling og anden højteknologi og tilbyder faciliteter til alle faser i virksomhedens vækst – fra opstart til kommercielt modne forskningsvirksomheder.

 

SCION DTU A/S har faciliteter i såvel Hørsholm som på DTU’s Campus i Lyngby.

Sidst opdateret af  27.02.2009
Ansvarlig: Henrik Täckholm
Top
Anker Engelunds Vej 1Bygn. 101A2800 Kgs. LyngbyTlf. 45 25 25 25CVR-nr. 30 06 09 46EAN-numre
DTU på YouTubeDTU på Facebook