Nanoteket - et DTU-tilbud til gymnasieelever

Nanoteket er et undervisningslaboratorium, hvor gymnasieklasser kan komme og lave spændende forsøg inden for fysik og nanoteknologi. Øvelserne laves i grupper og kan kombineres med foredrag. Inden besøget i Nanoteket arbejder klassen hjemme med den indledende teori, og herefter afholdes øvelsen i Nanoteket. Læs evt. mere på www.explore.dtu.dk.

Miljøteket: Giftige kemikalier i økosystemer

Gymnasieelever fra stx og htx kan lave øvelser og høre foredrag på DTU. En af mulighederne er: ’Giftige kemikalier i økosystemer’. Vi er hver dag omgivet af 100.000-vis af forskellige kemikalier og aktivstoffer, som havner i naturen via vores affaldsstrømme og ophober sig gennem fødekæden, og formålet med foredraget og øvelserne er at lære eleverne om giftigheden af kemikalier og deres spredning i miljøet samt om økotoksikologiske forsøg, der kan afsløre giftigheden af komplekse kemikaliecocktails. Både øvelser og foredrag kan perspektivere den daglige undervisning samt indgå i projektarbejde og tværfaglige undervisningsforløb. Læs evt. mere på: http://www.dtu.dk/Samarbejde/Gymnasier-og-skoler/Til-laerere/Oevelser-og-foredrag/Booking?&view=2&activity=755 Eller i artiklen ’Nyt Miljøtek skal give gymnasieelever gode idéer’: http://www.dtu.dk/Nyheder/2015/12/Nyt-Miljoetek-skal-give-gymnasieelever-gode-ideer?id=56ba5f24-5fc9-4821-bdd4-a3a1fc318b1b

Biotekét - et DTU-tilbud til gymnasieelever

Bioteket er ét af DTU´s tilbud til gymnasieelever. Eleverne tilbringer en dag i laboratoriet, hvor de ekstraherer og undersøger deres eget DNA under vejledning af dygtige studerende fra DTU. Øvelsen henvender sig til elever i 2. og 3. g med biologi, kemi eller bioteknologi på A-niveau. Book denne - eller andre øvelser og foredrag - på www.explore.dtu.dk.

Øvelser og foredrag på DTU

Besøg DTU med klassen.

En del af undervisningen

Gymnasieklasser (primært stx og htx) kan lave øvelser og høre foredrag på DTU. Øvelser og foredrag kan både perspektivere den daglige undervisning og indgå i projektarbejde eller tværfaglige undervisningsforløb. Hvis I arbejder med emnet for øvelsen eller foredraget før og efter besøget, understøttes udbyttet af besøget på DTU. Se alle vores øvelser og foredrag her.

En dag på DTU

Gymnasieklasser er velkomne til at bruge en hel dag på DTU stykket sammen af forskellige foredrag og øvelser. Vi anbefaler, at I får en times orientering om DTU's uddannelser samt en lille rundvisning på campus, når I alligevel er her. Og I er velkomne til at spise i DTU's kantine, hvor I kan købe mad eller spise jeres medbragte madpakker, samtidigt med at I oplever studiemiljøet.

Søgning

Vælg relevante fag







 
Vælg ønsket periode
Fra
Til
 
Angiv relevante dage





Angiv antal deltagere
 
Biologi i bølgehøjde – besøg DTU og Dansk Skaldyrcenter på Mors.
Medlemmerne på Biotech Academy er klar til at rejse ud for at holde foredrag om det at læse bioteknologi. Klik og læs mere