Forsøg fra Fysikolympiaden

Den internationale fysikolympiade i 2013 blev afholdt i Danmark. Kom og prøv det eksperimentelle udstyr som blev udviklet. Det drejer sig om solcellers ydelse ved forskellig afstand til lyskilden og forskellig kobling af cellerne (olympiadekasse 1) og om bestemmelse af lyshastighed med laserafstandsmåler (olympiadekasse 2). Solcelleøvelserne omhandler ellære, hvordan man optimalt udnytter solceller, hvordan de opfører sig, når de kobles sammen i paneler (serie- og/eller parallelkobling). Afstandsundersøgelsen giver mulighed for at beskrive opførslen, når lyskilden ikke er punktformig og ikke er langt væk, som Solen jo er det. Øvelsen med solceller og brydning udnytter brydningsloven og totalrefleksion samt det, at vi benytter en LED-lampe. Dette giver flere overraskende virkninger ved lysets passage gennem vand i en kuvette foran solcellen. Lyshastighedsøvelserne omhandler bølgelære, hvordan man bestemmer lyshastigheden i en optisk fiber og i vand med en laserafstandsmåler. Man kan plukke efter behag blandt vejledningerne til de forskellige deløvelser. Eller man kan bruge en hel dag på hele pakken. Ønsker man et udpluk, anbefaler vi, at man laver: SolcelleKarakteristik, SolcelleOgBrydning samt LyshastighedFiber. I forhold til olympiadeudgaven er databehandlingen forenklet, så den kan gennemføres af en almindelig klasse (ja, vi kan have op til 30 elever på en gang). Den letteste øvelse, mht. det teoretiske, er SolcelleKarakteristik, den vanskeligste er LyshastighedVand. PS:Hvis du er nysgerrig, kan du se olympiadeudgaven på http://ipho2013.dk/ipho2013-problems.htm.

Praktiske oplysninger

Hvor:

Nanoteket - DTU Fysik, Fysikvej, Bygning 307, 2800 Kgs. Lyngby.

Forudsætninger:

Øvelsen er for alle elever. Se gerne kalender inden bestilling.

Antal deltagere:

1 - 30

Udbydes i perioden:

1/2 - 30/11

Tidsforbrug:

3,5 time pr. kasse.

Materialer:

Øvelsesvejledning findes på http://www.frederiksen.eu/inspiration/fysik/olympiadekasser.

Tilbydes følgende dage:

Mandage, tirsdage, onsdage, torsdage og fredage

DTU-lærer:

Ole Lynnerup Trinhammer
E-mail: ole.trinhammer@fysik.dtu.dk
Institut: Institut for Fysik
Telefon: 45253212

Bestillingsansvarlig:

Mads Allerup Carlsen
E-mail: s134246@student.dtu.dk
Institut: Studerende

Søgning

Vælg relevante fag







 
Vælg ønsket periode
Fra
Til
 
Angiv relevante dage





Angiv antal deltagere