Open space

DTU Skylab

DTU Skylab er en innovationshub, som fokuserer på at fremme studenterinnovation for alle DTU studerende. Fokus er på at øge og muliggøre studenterinnovation og entreprenørskab gennem vores tre fokusområder: Studenterinnovation, virksomhedssamarbejde og academia.
DTU Skylab værdsætter diversitet og tværfaglighed - studerende på tværs af studieretninger kan anvende hubbens services og faciliteter, uanset om det drejer sig om gruppearbejde, studieprojekt eller etableringen af en start-up.

Byg prototyper i værksteder

Det er muligt at teste idéer i prototypeværkstederne, der kan facilitere arbejde med træ, metal, open-source elektronik, 3D print, lasercutte, optage og redigere film samt kemisk og biologisk arbejde i laboratoriet.

DTU Skylab tilbyder kvalificeret hjælp til at bygge og teste prototyper eller andre spændende, studierelaterede projekter. Yderligere er der hjælp at hente, når det kommer til etablering af en virksomhed, samarbejde med DTU's faglige miljøer, eksterne virksomheder og organisationer.

Tænk stort og innovativt
Det er ikke et krav at arbejde på et fysisk produkt for at komme i DTU Skylab. Det er frit for alle at anvende Open space i stueetagen til gruppearbejde eller booke et mødelokale, hvor der kan tegnes på vægge og tænkes ud af boksen. Husets store areal på 1550m2 med højt til loftet skaber unikke rammer, der muliggør at studerende kan udvikle deres innovative og entreprenørielle færdigheder i praksis.

DTU Skylab er støttet af både offentlige samt private instanser, der hermed bidrager til at udvikle danske såvel som internationale talenter og øge innovationskapaciteten hos nogle af morgendagens iværksættere og medarbejdere.

Følg os på Facebook, Instagram og Twitter.

For mere information se vores hjemmeside:

Eller kom forbi til en gratis kop kaffe på følgende adresse:

DTU Skylab
Diplomvej 373A
2800 Kgs. Lyngby


Kontakt

Mikkel Sørensen
Chef for DTU Skylab
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
20 78 73 17