Karl Pedersen

Karl Pedersen

Professor

DTU VETERINÆRINSTITUTTET
Veterinærinstituttet

Sektion for Bakteriologi og Patologi

Danmarks Tekniske Universitet

Bülowsvej 27

1870 Frederiksberg C

Få tilsendt vCard på e-mail.

Profil
Publikationer
Projekter
Aktiviteter
Kurser
CV
DTU nyheder
Loading

Profil

Nøgleord Dyresundhed | Zoonoser | Salmonella | Antibiotikaresistens | Bakteriologi

Jeg er uddannet dyrlæge fra 1985 med en ph.d. i Veterinær Mikrobiologi fra 1991 og en doktorgrad i veterinærmedicin fra 2000. Siden oktober 2013 har jeg haft en stilling som professor i veterinær bakteriologi ved DTU Veterinærinstituttet.

Som professor i veterinær bakteriologi har jeg et meget bredt arbejdsfelt, som i princippet omfatter alle dyrearter og alle bakterier, der er associeret med dem. Gennem årende har jeg arbejdet med infektionssygdomme og zoonoser hos svin, kvæg, fjerkræ, mink, hunde, katte, krybdyr, fisk og vildt.

Jeg har arbejdet med mange forskellige bakteriearter, som kan give infektioner hos dyr, men det er nok Salmonella, Campylobacter og Vibrio, jeg har arbejdet mest med.

Et vigtigt fokusområde nu er antibiotikaresistens hos veterinære patogener og visse zoonotiske bakterier, såsom MRSA. Det er et problem, som ikke går væk af sig selv, og som vi i et one-health perspektiv nok kommer til at arbejde med i mange år fremover.

Et andet fokusområde er mikrobiel økologi, altså studier af komplekse mikrobiologiske samfund, sådan som man for eksempel finder det i tarmkanalen, og hvis balance er af stor betydning for dyr og menneskers sundhed.

Det er spændende og meningsfuldt at arbejde sammen med industri, brancher, myndigheder og de internationale videnskabelige samfund om at være med til at afdække og helst løse problemer, som forårsager tab af dyrevelfærd og økonomiske tab, hvad enten det er mastitis hos køer, diarreer hos grise eller noget helt tredje.

Jeg og min gruppe her i Sektion for Bakteriolog og Patologi arbejder både med dyrkning af bakterier på konventionel vis og med molekylære metoder, herunder PCR og sekventering, og vi kan se, at vi fremover vil komme til at arbejde endnu dybere med de molekylære metoder.