Vejen til DTU’s studier
For at blive optaget på DTU skal du have en adgangsgivende eksamen. Det vil sige en studentereksamen (STX), højere forberedelseseksamen (HF), højere handelseksamen (HHX), højere teknisk eksamen (HTX), DTU Adgangskursus til ingeniøruddannelserne eller GIF-eksamen. Har du imidlertid opnået de nødvendige kvalifikationer ad anden vej, kan du fremsende en begrundet ansøgning.
Niveaukrav, A - B - C
For at blive optaget på DTU’s civil-bacheloruddannelser skal din adgangsgivende eksamen som minimum indeholde:
-
Matematik på A-niveau
-
Fysik på B-niveau
-
Kemi på C-niveau
-
Dansk på A-niveau
-
Engelsk på B-niveau
Alle fag med niveaukrav skal være bestået.
Du kan følge nedenstående links, hvis du vil vide mere om niveaukravene til DTU's civil-bacheloruddannelser.
Justering af eksamensgennemsnit – bonusordningen
Fra 2009 starter den nye hurtigt-igang-bonus, hvor studerende der søger optagelse med en adgangsgivende eksamen, der er taget inden for de sidste 2 år, får ganget deres eksamensgennemsnit med 1,08.
Linjeskift på bacheloruddannelsen
Ønsker du at skifte fra én bachelorlinje til en anden bachelorlinje med deltagerbegrænsning, skal du sende en ny ansøgning om optagelse via KOT. Bliver ansøgningen imødekommet vil studieskiftet ikke tælle som et uddannelsesforsøg for dig.
Betinget optagelse
Hvis du ikke opfylder adgangskravene til den uddannelse, du vil søge ind på, har du mulighed for at blive betinget optaget på uddannelsen. Betingelsen består i, at du kan blive optaget på uddannelsen, hvis du når at opgradere de fag, du mangler, inden studiestart. Har du f.eks. kemi på C-niveau, men vil søge ind på Bioteknologi, hvor man som minimum skal have kemi på B-niveau, har du mulighed for at blive betinget optaget på uddannelsen, hvis du kan tage kemi på B-niveau inden studiestart.
Vær opmærksom på, at din adgangsgivende uddannelse skal være afsluttet, for at du kan komme i betragtning til en betinget optagelse i runde 1. Hvis du afslutter din adgangsgivende eksamen efter kvote 1-ansøgningsfristen, vil du kun komme i betragtning til en studieplads, hvis der efter runde 1-pladsfordelingen stadig er ledige pladser.
Særkrav i forbindelse med betinget optagelse
På enkelte af DTU’s uddannelser kan du kun blive betinget optaget, hvis du alene mangler at opgradere ét fag ét niveau (f.eks. kemi fra C-niveau til B-niveau). Dette særkrav gælder for de to nedenstående uddannelser. Hvis du søger om at blive optaget på en af disse uddannelser, kan du altså blive betinget optaget på uddannelsen, hvis du pr. 5. juli opfylder alle på nær ét af adgangskravene. Det adgangskrav, du ikke opfylder, skal du opfylde inden studiestart.
-
Design og Innovation
-
Fysik og Nanoteknologi
Tilbud til datamatikere
Er du uddannet datamatiker, har DTU lavet et specielt kvalifikationsforløb, der giver dig mulighed for at blive optaget på og gennemføre IT-diplomingeniøruddannelsen på kun 2 år. Det kræver, at du tillige har matematik på A-niveau og fysik på B-niveau.
|
DTU forventer, at studerende har en bærbar computer, som kan medbringes til undervisning og eksamen. |
Hvis du vil vide mere kontakt
Studievejledningen
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelunds Vej 1
Bygning 101 A
2800 Kgs. Kgs. Lyngby
Tlf.: 45 25 11 99
Fax: 45 87 02 16
E-mail: