EnglishIndeksKontaktTelefonbogDTU AlumniPortalenBiblioteketLedige stillinger

Elektroteknologi

/upload/dtu kommunikation/studiekatalog_2012/bachelor_billeder/elektroteknologi.jpg

Bachelor i teknisk videnskab

Elektroteknologi spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Sundhedsvæsen, produktion

og miljøovervågning ville ikke kunne fungere uden elektroniske måleinstrumenter.

Kommunikation og it dominerer vores hverdag. Huse og fabrikker er afhængige af stabile

elforsyningssystemer. Maskiner og transportmidler kræver elektronisk styring og regu lering.

Samtidig vil elektroteknologi også være et vigtigt element i udviklingen af nye og mere

miljøvenlige energiteknologier og energisystemer.

 

Det går rigtig stærkt

Elektroteknologi er netop nu inde i en rivende udvikling. Der er en enorm vækst inden for

computerteknologi, medicinsk elektronik, mobilkommunikation, vindkraft, robotter,

trådløse netværk og satellitkommunikation. For at kunne holde trit med udviklingen har vi

brug for højt kvalificerede ingeniører inden for elektroteknologi. De er eksperter i

elektriske og elektroniske systemer og har samtidig en god forståelse for sammenhængen

mellem hardware og software.

 

Studieforløb

På Elektroteknologi lærer du at analysere og udvikle forskellige former for avancerede

elektroniske systemer. Uddannelsen indledes med en introduktion til ingeniørarbejde og

en række grundlæggende kurser inden for digital og analog elektronik, programmering,

elektromagnetisme og mikroprocessorer. Sideløbende bliver du undervist i matematik og

fysik, som er grundlæggende og meget vigtige fag på studiet.

Se fremad

 

Som færdiguddannet civilingeniør i elektroteknologi kan du få job inden for mange

områder. Du kan f.eks. blive ansat i rådgivende ingeniørfirmaer, produktionsvirksomheder,

installationsfirmaer, teleselskaber, trafikselskaber, kraftværker og energiselskaber, radio-/

tv-stationer, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, forsvaret og hospitalssektoren.

 

Optag

Antal studiepladser: 60

Studiestart: 3. september 2012 

Ansøgningsfrist, kvote 1: 5. juli kl. 12.00

Ansøgningsfrist, kvote 2: 15 marts kl. 12.00  

 

Niveaukrav

Matematik A

 

Fysik B

 

Kemi C

 

Dansk A

 

Engelsk B  

 

I løbet af uddannelsen vil du have kurser inden for følgende emner. Kurserne fordeler sig

på forskellige fagblokke, som du kan læse mere om i introduktionen til bacheloruddannelsen.

 

 Matematik, fysik, kemi 

 Analoge og digitale elektriske kredsløb

 Signalanalyse i kontinuert og diskret tid

 Energisystemer

 Lyd og akustik

 Trådløse kommunikationssystemer

 Elektroniske og elektromagnetiske systemer

 Programmering og indlejrede systemer

 Automation og instrumentering

 

 

Læs mere om Elektroteknologi 

Læs instituttets beskrivelse af linjen

Se det anbefalede studieforløb for linjen

Læs kompetencebeskrivelsen for bacheloruddannelsen i Elektroteknologi 

 

Sidst opdateret af  10.01.2012
Ansvarlig: Trylle Christa Arnfred
Top
Anker Engelunds Vej 1Bygn. 101A2800 Kgs. LyngbyTlf. 45 25 25 25CVR-nr. 30 06 09 46EAN-numre
DTU på YouTubeDTU på Facebook