Bachelor i teknisk videnskab
Nanoteknologi skaber nye, interessante materialer og processer ved at styre materialesammensætning
og struktur på den såkaldte nanometer-længdeskala – en skala, der går
fra 0,1 til 100 nanometer – hvor en nanometer er en millarddel af en meter. Derfor henvender
uddannelsen Fysik og Nanoteknologi sig især til dig, der virkelig vil gå i dybden med at
udforske og forstå fysikkens væsen.
Morgendagens teknologi
Forskningen i fremtidens teknologi har brug for ingeniører, der mestrer den grundlæggende
fysik helt ned på det atomare plan. På Fysik og Nanoteknologi lærer du,
hvordan man designer og fremstiller materialer af tingenes mindste bestanddele – nemlig
atomer og molekyler. Du kan f.eks. arbejde med udviklingen af optisk kommunikation,
biosensorer og fremtidens energiforsyning.
Nanoteket og DTU Danchip
Der er mange på DTU, der forsker inden for fysik og nanoskala. Derfor er uddannelsen i
fysik og nanoteknologi et tværfagligt samarbejde mellem DTU Fysik, DTU Nanotech og
DTU Fotonik. Under dit studium kommer du til at tilbringe en del tid i vores topmoderne
studenterlaboratorium Nanoteket. Her skal du studere de enkelte atomer på en overflade
ved hjælp af scanning-tunnelmikroskoper og udføre computersimuleringer af atomare
systemer. Desuden får du en unik mulighed for at lave nanoteknologiske øvelser om
optiske og mekaniske komponenter i DTU’s state-of-the-art rentrum, DTU Danchip.
Videre frem
En uddannelse i fysik og nanoteknologi giver dig forudsætninger for at arbejde med
udvikling inden for områder som nanoskaladesign, manipulation af materialer samt
mikro- og molekylærelektronik. Du kan også vælge at beskæftige dig med optisk
kommunikation – dvs. overførsel af information via lys, der bruges i computernetværk og
telekommunikation. Typiske ansættelsessteder er i udviklingsafdelinger i nystartede eller
veletablerede virksomheder, i forskningslaboratorier på universiteter verden over eller i
konsulentbranchen.
|
Optag
Antal studiepladser: 60
Studiestart: 3. september 2012
Ansøgningsfrist, kvote 1: 5. juli kl. 12.00
Ansøgningsfrist, kvote 2: 15. marts kl. 12.00 |
|
Niveaukrav |
|
Matematik A
Fysik A
Kemi B / Bioteknologi A
Dansk A
Engelsk B |
I løbet af uddannelsen vil du have kurser inden for følgende emner. Kurserne fordeler sig
på forskellige fagblokke, som du kan læse mere om i introduktionen til bacheloruddannelsen.
Matematik og programmering
Mekanik og modellering
Termodynamik og statistisk fysik
Kemi
Elektromagnetisme
Kvantefysik og faste stoffer
Nano- og mikrostrukturer
Optik og fotonik
Biofysik
Læs mere om Fysik og Nanoteknologi
Se filmklip om studiet. Filmen er lavet i samarbejde med Hvad kan jeg blive.
Se de anbefalede studieforløb på linjen
Se øvelser der tilbydes for gymnasier om nanoteknologi
Læs kompetencebeskrivelsen for bacheloruddannelsen i Fysik og Nanoteknologi