EnglishIndeksKontaktTelefonbogDTU AlumniPortalenBiblioteketLedige stillinger

Hvad får vi ud af CDIO-samarbejdet?

CDIO giver en række værktøjer til at ændre studieordninger, undervisning og indlæring, workshop-aktiviteter og evalueringsprocedurer, på en måde, så de studerende i endnu højere grad opnår de slutkompetencer, som ”den virkelige verden” efterspørger. Erfaringen internationalt viser, at erhvervslivet foretrækker at ansætte ingeniører med en CDIO-uddannelse. Endvidere giver CDIO et forbedret studiemiljø under uddannelsen. Det tiltrækker flere studerende og medvirker også til at mindske frafaldet.

 

CDIO er udviklet som en skabelon, der kan benyttes på alle ingeniøruddannelser og tilpasses de specifikke, lokale behov. Alle de universiteter, der er med i CDIO-samarbejdet, udvikler materiale og indhenter erfaringer om undervisning og uddannelser, som de udveksler åbent med hinanden.

 

Der afholdes jævnligt internationale og regionale møder i CDIO-regi, og møderne har til formål, at samarbejdsparterne kan udveksle erfaringer og skabe kontakter. I møderne deltager undervisere, administratorer, studerende og folk med viden om pædagogik og didaktik. Planlagte mødedatoer fremgår af den internationale CDIO hjemmeside.

DTU var vært for det nordiske CDIO-møde i efteråret 2008 og det internationale møde den 20.-23. juni 2011 www.cdio2011.dtu.dk

Alle interesserede kan tilmelde sig både internationale og regionale CDIO-møder.

 

Initiativtagerne til CDIO udgav i 2007 en bog om CDIO: Crawley, E., Malmquist, J., Ostlund, S., Brodeur, D., Rethinking Engineering Education - The CDIO Approach, Springer, New York, USA, 2007. Den giver bl.a. mange gode værktøjer til arbejdet med udvikling af CDIO på ingeniøruddannelserne. Endvidere findes der på den internationale CDIO-hjemmeside en række artikler der frit kan downloades, og som er udgivet i forbindelse med de internationale CDIO-konferencer.

 

/upload/dtu kommunikation/cdio/dtulogo.gif 

 

Hvordan udveksles erfaringer om CDIO på tværs af DTU? 

Sidst opdateret af  06.01.2012
Ansvarlig: ...
Top
Anker Engelunds Vej 1Bygn. 101A2800 Kgs. LyngbyTlf. 45 25 25 25CVR-nr. 30 06 09 46EAN-numre
DTU på YouTubeDTU på Facebook