DTU er det rigtige sted, når du skal lære om vindenergi

Ordene kommer fra Renan Venturini de Paola, som er fra Italien. Han er en af deltagerne i den online masteruddannelse i vindenergi, som DTU udbyder. Uddannelsen er online.

I et år har DTU tilbudt en online masteruddannelse i vindenergi. Mere end 30 personer er lige nu i gang med masteruddannelsen, og vi har talt med tre deltagere. Renan Venturini de Paola fra Italien, som i øjeblikket bor i Brasilien, Mikkel Vibæk Jensen - en dansker, der bor i Holland og Ding Suo fra Kina.

De studerende på masteruddannelsen har vidt forskellige baggrunde og uddannelser. Mens nogle allerede arbejder inden for vindenergi, har andre slet ingen forbindelse til vindenergibranchen. Masteruddannelsen i vindenergi er en efteruddannelse, hvilket betyder, at deltagerne kan have både job, familie og andre interesser, der skal passes sideløbende med at der skal være tid til at følge undervisningen. Så hvorfor gør deltagerne det?

Masteruddannelsen giver indblik i hele området

Ding Suo, der allerede arbejder inden for vindenergi, fortæller: "Jeg har arbejdet i vindmølleindustrien i over 6 år, men al min erfaring er kun i forhold til et meget specifikt område. Denne her master i vindenergi åbner virkelig et vindue for mig, der giver mig en indsigt i hele området," siger Ding Suo.

Mikkel Vibæk Jensen arbejder slet ikke inden for branchen, men håber at lande et arbejde i vindenergi i fremtiden: "Jeg arbejder ikke i øjeblikket inden for vindenergisektoren. For mig er hele masteren interessant, da det gør min profil mere attraktiv for virksomheder inden for sektoren."

Online undervisningen giver en tværfaglig forståelse

Renan Venturini de Paola arbejder allerede i vindindustrien, og han er glad for, at kurserne er tilgængelige online. Han ville ikke have kunnet deltage, hvis kurserne kun blev undervist på DTU’s campus i Danmark: "I mit land var der ingen kurser på banen, så jeg begyndte at søge i udlandet. En af de første muligheder var DTU, da det er en af de mest kendte universiteter på området. Online masteren i vindenergi passer perfekt til mine ambitioner, og så passer det perfekt til min arbejdstid. " Selv om Renan og de andre deltagere kun er halvvejs igennem andet semester, er fordelene ved programmet allerede begyndt at vise sig.

"I mit daglige arbejde bruger jeg allerede den viden jeg får fra forelæsningerne. Selv om nogle af kursernes indhold ikke er specifikt, hvad jeg arbejder med, hjælper de mig med en tværfaglig forståelse, " forklarer Renan.

Fakta om masteruddannelsen

 

  • Uddannelsen består af ni kurser og et afsluttende projekt. Det er muligt blot at deltage i et enkelt kursus. Undervisningen foregår online, både som videomateriale, tekster, opgaver, quizzer osv. som deltagerne skal gennemgå.
  • Master i Vindenergi er en deltidsmasteruddannelse som kan tages over to til fire år.
  • Eksamenerne i de enkelte kurser foregår online, men der er mødepligt ved det mundtlige forsvar af den afsluttende opgave.
  • For at blive optaget på uddannelsen skal ansøgeren have en bachelorgrad (B.Sc. eller B.Eng.) samt to års relevant erhvervserfaring.
  • Læs mere og tilmeld dig her.

Kontakt

Merete Badger
Seniorforsker
DTU Vindenergi
46 77 50 02