EnglishIndeksKontaktTelefonbogDTU AlumniPortalenBiblioteketLedige stillinger

Honors program

/upload/dtu kommunikation/elite_honors_udd/honors3.jpg

Honors Programs

 

Fra september 2009 er der etableret Honors Programs på samtlige DTU’s kandidatretninger. Det er eliteuddannelser, hvor studerende tilbydes særligt udfordrende studieforløb. Der vil højst kunne optages 10% af de kandidatstuderende på Honors Programs.

 

 

 

Indhold   

Honors Programs på DTU indebærer for den studerende:

  • En personlig tutor, der er en internationalt anerkendt forsker forankret i et førende forsk-ningsmiljø
  • En individuel studieplan indeholdende væsentlige selvstændige elementer i form af kurser og/eller projekter. Studieplanen er i overensstemmelse med de overordnede kompetencebeskrivelser i flagmodellen
  • Forskningstilknytning, som fastlægges i studieplanen, og som indebærer tilknytning til et eller flere forsknings/udviklingsprojekter 
  • Udlandsophold – for studerende, der ikke har international erfaring -  i en passende periode samt deltagelse i mindst én international forskningskonference, workshop eller  Summer University.

Optagelse

Studerende, der ønsker optagelse på Honors Program, skal søge herom samtidigt med, at de søger ind på kandidatretningen og skal udover de generelle optagelseskrav have:

  • En relevant bacheloruddannelse med højt karaktergennemsnit (min. 9-10 på den ny skala eller tilsvarende)
  • Udvist markant faglig ambition og dygtighed i den forudgående bacheloruddannelse, herunder i forbindelse med bachelorprojektet
  • Markante intellektuelle og personlige egenskaber, som kommer til udtryk i et personligt interview
  • Vedlagt en motiveret ansøgning som supplement til ansøgningsskemaet. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af det forudgående studieforløb og de fagområder, som den studerende har speciel interesse for

Optagelsesproceduren er som følger:  

  • Der afholdes et personligt interview med ansøgeren, studielederen og den kommende tutor, hvor ansøgerens forudsætninger samt indhold i et kommende eliteforløb drøftes
  • På baggrund af ansøgningerne, interviews og ressourcer beslutter studielederen, tutor og institutdirektøren, hvilke studerende der optages på Honors Programs. For de optagne udarbejdes en individuel studieplan
  • Studerende, der ikke tidligere har været tilknyttet DTU, vil i første omgang skulle gennemføre en række med studielederen aftalte kurser på 1. semester, før der tages endelig stilling til optag på Honors Programs

Gennemførelse

Kravene til uddannelsesforløb under Honors Programs er, ud over opfyldelse af de generelle regler:  

  • Kurser, projekter og kandidatspeciale skal gennemføres i overensstemmelse med den individuelle studieplan
  • Karaktergennemsnittet for den samlede kandidatuddannelse er på mindst 10

Den studerende evalueres efter hvert semester. Studieplanen kan revideres, såfremt tutor, studieleder og den studerende er enige herom.

 

En studerende kan blive afmeldt et Honors Program, såfremt det af tutor, studieleder og institutdirektør vurderes urealistisk, at vedkommende vil kunne opfylde kravene. I denne situation bortfalder den individuelle studieplan, og den studerende gennemfører kandidatuddannelsen efter reglerne for denne.

Sidst opdateret 05.01.2009
Ansvarlig: Trylle Christa Arnfred
Top
Anker Engelunds Vej 1Bygn. 101A2800 Kgs. LyngbyTlf. 45 25 25 25CVR-nr. 30 06 09 46EAN-numre
DTU på YouTubeDTU på Facebook