Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi - MSc in Computer Science and Engineering - forudsætter en bachelorgrad i datalogi eller tilsvarende.
Den studerende skal have solide færdigheder i matematik og grundigt kendskab til softwareudvikling, herunder:
- kendskab til mindst et programmeringssprog og til generelle programmeringsparadigmer
- kendskab til brugen af basale datastrukturer til effektiv realisering af algoritmer
- erfaring med udvikling af små og mellemstore programmer
Det forventes, at den studerende i vid udstrækning selv er i stand til at sætte sig ind i og anvende nye programmeringssprog.
Den studerende skal desuden kunne dokumentere kompetencer inden for flere af følgende emneområder:
- Datalogisk modellering, herunder automater og semantik
- Databaser, herunder datamodeller og forespørgselssprog
- Deklarativ programmering, herunder funktionsprogrammering og logikprogrammering
- Digitale systemer, herunder digitalelektronik, computerarkitekturer og systemkonstruktion
- Parallelisme, herunder parallelprogrammering og parallelle systemer
- Netværk, herunder web-teknologi og kommunikationsnetværk
De enkelte studielinjer og kurser kan have yderligere forudsætninger, og det er en god ide også at undersøge disse.
Følgende uddannelser fra DTU giver ret til optag:
- Bachelor i teknisk videnskab, Softwareteknologi
- Diplomingeniør i It
- Diplomingeniør i Internetteknologi og Økonomi (med en studieplan fra 2009 eller senere)
Følgende øvrige uddannelser giver ret til optag:
- Diplomingeniører i It (IHK)
- Bachelorer i Software (AAU)
- Bachelor i Datalogi (AAU, AU, RUC, KU, SDU)
- Bachelor i Softwareudvikling (ITU)
Studerende med tilsvarende kvalifikationer har adgang efter individuel evaluering.
Det forventes, at den studerende selv er i stand til at tilegne sig de forudsætninger inden for datalogi, som måtte mangle på grund af en anderledes bacheloruddannelse.
For at få det meste ud af kandidatstudiet anbefales det, at bachelorstudiets frihedsgrader udnyttes til at få opbygget de rette forudsætninger for det studieforløb, som man planlægger at følge.
Studerende med en relateret bachelor- eller diplomingeniørgrad fra DTU, især “Elektroteknologi”, “It og Kommunikationsteknologi” og “Matematik og Teknologi” bachelorer, kan optages efter individuel evaluering, hvis de rette forudsætninger er opnået gennem de valgfrie kurser på bachelor- eller diplomingeniøruddannelsen.
Følgende kurser er obligatoriske:
| 02105 |
Algoritmer og Datastrukturer 1 |
5 |
point |
| 02161 |
Software Engineering 1 |
5 |
point |
Følgende kurser anbefales:
| 02110 |
Algoritmer og Datastrukturer 2 |
5 |
point |
| 02162 |
Software Engineering 2 |
10 |
point |
| 02180 |
Introduktion til kunstig intelligens |
5 |
point |
Herudover anbefales det kraftigt, at mindst et af følgende kurser er bestået:
| 02141 |
Datalogisk Modellering |
10 |
point |
| 02154 |
Digitale systemer |
5 |
point |
| 02155 |
Computerarkitektur |
5 |
point |
| 02156 |
Logiske Systemer og Logikprogrammering |
5 |
point |
| 02157 |
Funktionsprogrammering |
5 |
point |
| 02158 |
Parallelprogrammering |
5 |
point |
| 02159 |
Operativsystemer |
5 |
point |
Andre studerende med en relateret dansk bachelor- eller diplomingeniørgrad, der ikke er fra DTU, kan endvidere optages efter individuel evaluering.
Det krævede niveau kan vurderes ved sammenligning med indholdet i de ovenfor angivne DTU-kurser.