Bachelorer i teknisk videnskab fra DTU
Følgende bacheloruddannelser fra DTU giver ret til optag:
- Kemi og Teknologi
- Bioteknologi
- Teknisk Biomedicin
- Miljøteknologi
Et udbytterigt kandidatstudium kræver dog, at bachelorstudiets frihedsgrader udnyttes til at få de rette forudsætninger (se nedenfor). Andre bachelorer, fx fra linjerne "Medicin og Teknologi", "Matematik og Teknologi" eller "Fysik og Nanoteknologi", kan optages, såfremt forudsætningerne sikres gennem valgfrie kurser på bacheloruddanelsen.
Det adgangsgivende bachelorstudium skal helst have omfattet et flertal af følgende eller dermed ækvivalente kurser, således at der er en sikker baggrund inden for den praktiske brug af matematik til beskrivelse af procesteknik og reagerende systemer og en tilstrækkelig viden om bioteknik:
| 27022 |
Biokemi |
5 |
point |
| 27032 |
Fermenteringsteknologi |
10 |
point |
| 28020 |
Kemisk og biokemisk procesteknik |
10 |
point |
| 28140 |
Introduktion til Reaktionsteknik |
5 |
point |
| 28160 |
Matematiske modeller for kemiske systemer |
5 |
point |
Disse kurser er blandt forudsætningerne for flere kurser under generelle retningskompetencer og teknologisk specialisering. Det anbefales endvidere, at " 01035 Matematik 2" eller tilsvarende indgår i bacheloruddannelsens naturvidenskabelige grundfag.
Enkelte af retningens teknologiske specialiseringskurser har blandt forudsætningerne andre kurser på bachelorniveau, der efter interesse kan indgå som en (valgfri) del af bachelorstudiet. Disse kurser er:
| 27025 |
Molekylær mikrobiologi |
10 |
point |
| 27611 |
Introduktion til bioinformatik |
5 |
point |
| 28150 |
Introduktion til Procesregulering |
5 |
point |
| 28221 |
Teknisk fysisk kemi |
5 |
point |
Bachelorer i teknisk videnskab fra andre universiteter
Bachelorer i teknisk videnskab med relevant ingeniøruddannelse fra andre universiteter end DTU optages efter individuel vurdering, hvor udgangspunktet er ovennævnte, faglige forudsætninger. Det forventes, at studerende ret ubesværet kan arbejde med matematisk beskrivelse af processer og procesteknisk udstyr.
Bachelorer i Kemi, Miljø og Bioteknologi (AAU og AAU Esbjerg), Kemi og Teknologi eller Bioteknologi (AU) samt bachelorer fra civilingeniøruddannelsen i kemi (SDU) vil have gode muligheder for at blive optaget.
Diplomingeniører
Følgende diplomingeniøruddannelser fra DTU giver ret til optag:
- Kemi- og Bioteknologi
- Teknologi og Økonomi, Kemi
Kemirelaterede diplomingeniører fra andre uddannelsessteder end DTU kan optages, hvis de har kompetencer svarende til ovenstående uddannelser, ellers efter individuel vurdering, hvor udgangspunktet er ovennævnte, faglige forudsætninger. Det forventes, at studerende ret ubesværet kan arbejde med matematisk beskrivelse af processer og procesteknisk udstyr.
Diplomingeniører i Kemiteknik (SDU), Kemi, Miljø og Bioteknologi (AAU og AAU Esbjerg) samt Bioprocesteknologi (AU/IHA) vil have gode muligheder for at blive optaget.
Andre uddannelser
Diplomingeniører fra andre retninger end kemirelaterede retninger (fx maskinretning) kan optages efter individuel vurdering