EnglishIndeksKontaktTelefonbogDTU AlumniPortalenBiblioteketLedige stillinger

Karrierecenterets kurser og informationsmøder

Karrierecenteret afholder hvert semester forskellige kurser og informationsmøder. Emnerne for kurserne og informationsmøderne er blandt andet søgning af praktikplads, jobsøgning og forberedelse til jobsamtalen.


Nedenfor kan du læse mere om de forskellige workshops og informationsmøder: 
 

Kursus om at søge praktikplads

Dette kursus henvender sig til diplomingeniørstuderende, som skal i praktik i forbindelse med deres uddannelse. På kurset får du inspiration til et godt praktikophold og konkrete værktøjer til at lave en målrettet ansøgning og et målrettet CV. Kurset fungerer som en vekselvirkning mellem oplæg og deltagerinddragelse.


Du kan kontakte os på e-mail-adressen  for at få at vide, hvornår den næste workshop bliver holdt. 

 
Informationsmøde om ph.d.-uddannelse

Hvis du overvejer at tage en ph.d.-grad, vil vi anbefale, at du kommer til Karrierecenterets informationsmøde om ph.d.-uddannelse. På mødet vil du få information om formelle krav til uddannelsen, økonomiske forhold og om hverdagen som ph.d.-studerende. Der vil være oplæg fra såvel en underviser, der har erfaring med at vejlede ph.d.-studerende, som en ph.d.-studerende, der deler ud af sine erfaringer.


Du kan kontakte os på e-mail-adressen  for at få at vide, hvornår det næste informationsmøde bliver holdt. 

 
Kursus om jobsøgning

Hvis du er ved at være færdig med din uddannelse og har brug for hjælp til at komme i gang med din jobsøgning, kan du komme til Karrierecenterets kursus om jobsøgning. På kurset vil du få redskaber til at afklare dine kompetencer og jobønsker samt inspiration til at skrive ansøgning og CV.


Du kan kontakte os på e-mail-adressen  for at få at vide, hvornår det næste kursus bliver holdt. 

 

Kursus om jobsamtale

På Karrierecenterets kursus om jobsamtale får du inspiration til din kommende jobsamtale, viden om hvordan du bedst forbereder dig, viden om hvad arbejdsgiver må og ikke må spørge dig om samt introduktion til test: Hvad er det? Hvad kan de?

Du kan kontakte os på e-mail-adressen  for at få at vide, hvornår det næste kursus bliver holdt. 

 
Temamøder om jobtyper med virksomhedsbesøg
Er dit drømmejob at blive projektleder, forsker, iværksætter eller noget helt fjerde? Karrierecenteret inviterer løbende 3-4 virksomheder til fællesmøde med varierende temaer. Virksomhedsrepræsentanterne holder et kort oplæg, hvorefter de cirkulerer rundt mellem de opstillede borde. Her har du muligheden for at stille de spørgsmål, du ønsker.

Du kan kontakte os på e-mail-adressen  for at få at vide hvornår det næste temamøde bliver holdt. 
 
Virksomheder sidder klar til at møde dig i Karrierecenterets varme stol
Benyt dig af chancen for at møde en virksomhedsrepræsentant på tomandshånd. Stil spørgsmål om alt fra CV og ansøgning, praktikplads, studiejob og virksomhedsprojekter. Der er ingen tilmelding eller tidsbestilling.

Du kan kontakte os på e-mail-adressen  for at få at vide, hvornår der kommer gæster i den varme stol. 
 
Forbered dig optimalt til DSE-messen
Bliv messeklar med Karrierecenterets vejledere. Vi klæder dig på, så du bliver topforberedt og bruger dit messebesøg målrettet og konstruktivt i forhold til dit studie- og karriereforløb.

Du kan kontakte os på e-mail-adressen  for at få den eksakte dato for næste møde. 
 
Informationsmøde om diplomafgangsprojekt
Hvad vil du, når du er færdig med dit afgangsprojekt? Hvilke krav stilles der, hvad enten du vælger at læse videre på en kandidatuddannelse eller vil ud at søge job? Sammen med Studievejledningen afholder Karrierecenteret dette informationsmøde, hvor vi hjælper dig i gang med dine overvejelser.

Du kan kontakte os på e-mail-adressen  for at få at vide, hvornår det næste møde bliver holdt. 
 
Informationsmøde om kandidatstudiestart for udefrakommende studerende
Karrierecenteret og Studievejledningen afholder i fællesskab et informationsmøde, hvor Studievejledningen introducerer dig til blandt andet DTU´s studiestruktur og studieplanlægning, mens Karrierecenteret giver dig konkrete redskaber, du kan bruge til at blive afklaret med, hvilke karrieredrømme og -mål du vil forfølge.

Informationsmøderne afholdes ved studiestart. Deltagerne inviteres i forbindelse med optagelsen.

 

Sidst opdateret af  26.11.2010
Ansvarlig: Helle Rønne Warburg
Top
Anker Engelunds Vej 1Bygn. 101A2800 Kgs. LyngbyTlf. 45 25 25 25CVR-nr. 30 06 09 46EAN-numre
DTU på YouTubeDTU på Facebook