Der er en række spørgsmål, som melder sig, når du er tæt på at afslutte din uddannelse, eller når du har afsluttet din uddannelse: Hvornår er min uddannelse officielt afsluttet? Hvordan er reglerne for SU i forbindelse med, at jeg afslutter min uddannelse? Hvordan er reglerne for nyuddannede bachelorer, diplomingeniører og kandidater i forhold til a-kasse-systemet, jobcentre og fagforeninger? Du kan få svar på nogle af de spørgsmål, der melder sig, ved at følge linkene nedenfor. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte Karrierecenteret. Hvis du har spørgsmål om SU, kan du henvende dig hos DTU’s SU-kontor. Du kan finde deres kontaktoplysninger til højre i skærmbilledet.
Afslutning af uddannelse
Din dimissionsdag markerer afslutningen på din uddannelse. Set i forhold til at blive optaget i en a-kasse vil din dimissionsdag variere alt efter, hvordan du afslutter din uddannelse.
A-kasse
Hvis du er medlem af en a-kasse og tilmeldt et jobcenter, er du som nyuddannet berettiget til at modtage dagpenge, hvis du er ledig.
Jobcenter
Dit lokale jobcenter kan hjælpe dig med at finde et job. Du skal være opmærksom på, at du skal være tilmeldt et jobcenter for at være dagpengeberettiget.
Fagforening
Fagforeninger kan blandt andet rådgive dig om din karriere, løn og ansættelsesforhold. Du kan melde dig ind i en fagforening, allerede mens du studerer.
DTU Dimittendundersøgelse 2008
I 2008 gennemførte DTU en dimmitendundersøgelse, som bl.a. fokuserede på, hvordan DTU's dimittender har oplevet deres studietid og overgangen fra studium til arbejde.