Du kan styrke dine faglige og personlige kompetencer under din studietid ved at indgå et samarbejde med en virksomhed. Gennem et samarbejde med en virksomhed vil du få mulighed for at bruge den teoretiske viden, du har tilegnet dig på DTU, i løsningen af praktiske opgaver. Du vil også få mulighed for at knytte kontakter til erhvervslivet, som kan være med til at sikre dig et job, når du er færdiguddannet.
Der er to måder, du kan indgå samarbejde med erhvervslivet på:
- Virksomhedsprojekt
Alle ingeniørstuderende ved DTU kan vælge at lave et projekt i samarbejde med en virksomhed. Et virksomhedsprojekt vil kunne give dig en forsmag på, hvordan arbejdslivet for en ingeniør er. Hvis du vil vide mere om regler og muligheder for virksomhedsprojekt, kan du følge linkene i faktaboksen ”Virksomhedsprojekt” til højre i skærmbilledet.
-
Praktikophold
Diplomingeniørstuderende ved DTU skal gennemføre et praktikophold som led i deres uddannelse. Praktikopholdet vil give dig praktisk erfaring med at løse ingeniørmæssige opgaver i en virksomhed.
Uanset om du skal i gang med et virksomhedsprojekt eller et praktikophold, kan Karrierecenteret give dig nogle konkrete værktøjer, som du kan bruge til at lave en målrettet ansøgning og et målrettet CV. Vi holder hvert semester forskellige workshops om bl.a. jobsøgning, søgning af praktikplads og forberedelse til jobsamtale. Du kan også booke tid til en personlig samtale via vores e-mailadresse
.
I forbindelse med et virksomhedsprojekt anbefaler vi, at du, DTU-vejlederen og virksomheden udarbejder en kontrakt. Kontrakten kan omhandle projekttitel/oplæg, arbejdsopgaver, forventet arbejds- og mødetid samt et eventuelt ønske fra virksomheden om fortrolighed. På hvert institut findes en kontraktansvarlig, som kan hjælpe dig. Du kan finde en liste over de kontraktansvarlige i faktaboksen.