EnglishIndeksKontaktTelefonbogDTU AlumniPortalenBiblioteketLedige stillinger

Adgangskrav

I kvote 1 bliver du alene vurderet ud fra dit eksamensgennemsnit. Ansøgere med det højeste eksamensgennemsnit vil blive optaget først. 

 

Adgangsgivende eksamen

For at kunne blive optaget på DTU gennem kvote 1 skal du have en adgangsgivende eksamen. Følgende danske eksaminer er adgangsgivende:

  • studentereksamen (stx)
  • højere forberedelseseksamen (hf)
  • højere handelseksamen (hhx)
  • højere teknisk eksamen (htx)
  • eux
  • gymnasial indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF)
  • adgangskursus til ingeniøruddannelserne 

Visse udenlandske eksaminer kan sidestilles med de danske adgangsgivende eksaminer. Du kan finde en oversigt over de udenlandske eksaminer her.

 

Du kan følge nedenstående links, hvis du vil vide mere om adgangskravene til DTU’s enkelte civilingeniøruddannelser og diplomingeniøruddannelser:

DTU Adgangskursus

Hvis du ikke opfylder niveaukravene til den uddannelse, du vil ind på, kan du supplere din eksamen via enkeltfag på DTU Adgangskursus eller via de gymnasiale suppleringskurser. DTU's Adgangskursus udbyder bl.a. de såkaldte "turbokurser" (fx fra niveau B til niveau A i matematik eller fra niveau 0 til niveau B i kemi) i sommerferien.

 

Hvis du fx bliver student til sommer med kemi på C-niveau og gerne vil søge ind på Kemi og Teknologi, hvor kravet er kemi på minimum B-niveau, kommer du således ikke i klemme. Du har mulighed for en niveaumæssig opgradering fra kemi C til kemi B over sommeren.

Hvis du ikke har en af de almindelige adgangsgivende eksaminer, kan du på DTU's Adgangskursus tage "Adgangskursus til ingeniøruddannelserne". Uddannelsen varer et år og starter både sommer og vinter. Kurset henvender sig til mellemteknikere, håndværkere og andre ansøgere uden en adgangsgivende eksamen. Kurset er meget intensivt og forudsætter en vis modenhed. Du kan få yderligere oplysninger og et ansøgningsskema ved at henvende dig til Studievejledningen for DTU Adgangskursus på telefon 45 25 56 33.

 

Bemærk, at du godt kan søge om optagelse gennem kvote 1, selv om du har suppleret din adgangsgivende eksamen. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal søge om optagelse gennem kvote 1 eller kvote 2, kan du kontakte DTU's Studievejledning.

 

Betinget optagelse

Hvis du ikke opfylder niveaukravene til den uddannelse, du vil søge ind på, har du mulighed for at blive betinget optaget på uddannelsen. Betingelsen består i, at du kan blive optaget på uddannelsen, hvis du når at opgradere de fag, du mangler, inden studiestart. Har du f.eks. matematik på C-niveau, men vil søge ind på Produktion og Konstruktion, hvor man skal have matematik på A-niveau, har du mulighed for at blive betinget optaget på uddannelsen, hvis du kan tage matematik på A-niveau inden studiestart.

 

Vær opmærksom på, at din adgangsgivende uddannelse skal være afsluttet, for at du kan komme i betragtning til en betinget optagelse i runde 1. Hvis du afslutter din adgangsgivende eksamen efter kvote 1-ansøgningsfristen, vil du kun komme i betragtning til en studieplads, hvis der efter runde 1-pladsfordeling stadig er ledige pladser.

 

Særkrav i forbindelse med betinget optagelse

På enkelte af DTU’s uddannelser kan du kun blive betinget optaget, hvis du alene mangler at opgradere ét fag ét niveau (f.eks. faget kemi fra C-niveau til B-niveau). Dette særkrav gælder for de fire nedenstående uddannelser. Hvis du søger om at blive optaget på en af de fire nedenstående uddannelser, kan du blive betinget optaget, hvis du pr. 5. juli opfylder alle på nær ét af niveaukravene. Det niveaukrav, du ikke opfylder, skal du opfylde inden studiestart.

 

Civilingeniøruddannelser på bachelorniveau: 

Design og innovation

Fysik og nanoteknologi

 

Diplomingeniøruddannelser:

Bygning

Bygningsdesign

 

Sidst opdateret af  28.08.2012
Ansvarlig: Tina Rigborg Friisdahl
Top
Anker Engelunds Vej 1Bygn. 101A2800 Kgs. LyngbyTlf. 45 25 25 25CVR-nr. 30 06 09 46EAN-numre
CookiesDTU på YouTubeDTU på Facebook