Udvikling af vaccine mod svinepest

thomas-bruun-rasmussen_red.gif 

Thomas Bruun Rasmussen
 
Seniorforsker ved DTU Veterinærinstituttet
Molekylærbiolog fra RUC, ph.d. fra DTU Veterinærinstituttet
Fritidsinteresser: Hustru, tre børn og nybygget hus tager stort set al tiden uden for forskningen, men der bliver da lejlighed til at spille badminton med de ældste drenge.
Alder: 38 år
 
Thomas Bruun Rasmussen arbejder på DTU Veterinærinstituttets Afdeling for Virologi på Lindholm. Han er i gang med at udvikle en ny form for vaccine mod svinepest, en såkaldt DIVA vaccine (Differentiating Infected from Vaccinated Animals), der vil gøre det muligt at skelne vaccinerede dyr fra naturligt inficerede dyr i en svinebesætning.
 
- Hvad husker du som særligt afgørende fra dit ph.d.-forløb?
Det markant positive var, at mit ph.d.-studium foregik i regi af et stort EU-projekt. Dermed fik jeg fra begyndelsen mulighed for at opnå erfaring i internationalt forskningssamarbejde og som er enormt inspirerende og udbytterigt. Samtidig kunne jeg benytte de erfaringer jeg havde med fra min hidtidige uddannelse, hvor jeg skrev speciale hos Danisco Bioteknologi. Jeg havde allerede arbejdet på Lindholm som forskningsassistent og fik stor indflydelse på hvordan mit ph.d.-projekt skulle sættes sammen. Jeg tror det er vigtigt at både kompetencer og interesse fra starten matcher ens ph.d.-projekt.
 
- Kan du forklare lidt mere detaljeret om din aktuelle forskning?
For at fremstille nye vaccinekandidater har vi anvendt gensplejsning. Metoden er først at tage en normal såkaldt levende vaccinevirus, en svinepestvirus der er hæmmet, så den ikke udvikler sygdommen, men i stedet giver en beskyttende immunitet, når den sprøjtes ind i grisen. Selv om denne traditionelle vaccine er velfungerende mod svinepest, kan vi ikke se forskel på om grisen har været vaccineret, eller om den er naturligt inficeret med svinepestvirus. Det betyder, at hvis man eksempelvis vaccinerer en hel svinebesætning under et udbrud af svinepest, så kan nogle af dyrene i princippet smittes via udefrakommende virus, uden at det opdages. Man er selvfølgelig nødt til at kunne afsløre infektioner for at bekæmpe dem, og det er netop muligt med DIVA-vacciner.
 
For at fremstille en DIVA-vaccine har vi, kort fortalt, taget RNA genomet fra den traditionelle vaccinevirus, sat det ind i en DNA-vektor og tilføjet nogle mutationer i genomet. Herfra kan vi igen gå tilbage til RNA, og føre det tilbage til nogle celler vha. elektrochok, og få disse celler til at producere stabilt og levende, men gensplejset, vaccinevirus. De ændringer vi tilføjer, vil gøre det muligt at skelne DIVA-vaccinen i en svinebesætning, og dermed også afsløre eventuelle naturlige infektioner, som kunne være kommet udefra.
 
I forsøgsstaldene på DTU Veterinærinstituttet undersøges nu, om vores DIVA-vaccinekandidater beskytter lige så godt mod svinepest, som den traditionelle vaccine. En stor del af min forskningsindsats har været koncentreret om at udvikle dette unikke system til at fremstille DIVA-vacciner.
 
- Hvis det lykkes at fremstille en effektiv DIVA-vaccine, hvad er så de videre perspektiver?
I løbet af mit ph.d.-studium var jeg blandt andet på et ophold på et sektorforskningsinstitut i Tyskland hvor jeg var med til at udvikle en vaccine-kandidat, der minder om den jeg nu arbejder med her på instituttet, blot med lidt andre metoder. Det førte til det eksisterende samarbejde med det samme tyske institut om udvikling af nye DIVA vacciner mod svinepest. Dette samarbejde blev muliggjort gennem en 3-årig postdocbevilling fra det frie forskningsråd. Udviklingen af nye vacciner mod svinepest er af stor international bevågenhed og det kritiske er især hvorvidt man overhovedet på EU plan vil tillade en gensplejset (såkaldt GMO) vaccine til anvendelse i svinebesætninger. Den teknologi vi har udviklet kan, ud over at bruges til at fremstille vacciner, også anvendes til mere grundvidenskabelige undersøgelser af hvordan virus interagerer med en celle, og hvad der skal til for at en virus kan formere sig. Der er således en række perspektiver i sigte og vi søger da også forskningsmidler til at arbejde videre på området.
 
- Er der politisk/samfundsmæssige bevågenhed på dit forskningsområde?
Vi arbejder primært med svinepest og mund- og klovsyge, der er sygdomme som ville udgøre et enormt problem og et potentielt økonomisk tab i milliardklassen, hvis de kom til Danmark. Det tyske sektorforskningsinstitut, der er en pendant til DTU Veterinærinstituttets Afdeling for Virologi på Lindholm, er i gang med at bygge nye laboratorier og stalde for over 300 mio. Euro, så der bliver satset stort på feltet i Europa.