5.1 Studieplan for de enkelte retninger på diplomingeniøruddannelsen

5.1 Studieplan for de enkelte retninger på diplomingeniøruddannelsen

5.1.1 Arktisk Teknologi

Uddannelsen i Arktisk Teknologi
Arktisk ingeniør er en ny diplomingeniøruddannelse. Uddannelsen er en kombination af den kendte diplomretning, bygningsingeniør, og en række fag som har en særlig arktisk vinkel. Uddannelsens første 2 år gennemføres i Grønland, derefter fortsættes uddannelsen i Lyngby på DTU sammen med de andre studerende på bygningsretningen. Arktisk Teknologi er normeret til at vare 4 år.

I de første 3 semestre foregår undervisningen på Bygge & Anlægsskolen i Sisimiut, Grønland. Undervisningen varetages af undervisere fra DTU i Lyngby som i kortere eller længere perioder opholder sig i Grønland. Der vil også være en DTU-underviser permanent i Sisimiut.

Uddannelsen indeholder kurser som fundering på permafrost, arktisk miljøteknik, vandforsyning og kloakering i arktiske egne, kortlægning og opmåling med GPS, husbygning i arktiske egne, foruden de almindelige natur- og ingeniørfag som matematik, fysik, statiske konstruktioner, edb og hydraulik. Uddannelsen i Sisimiut vil udnytte de særlige naturforhold i og omkring byen, hvor meget af uddannelsens projektarbejde vil foregå. Den studerende vil få lejlighed til selv at opleve de arktiske vejrforhold, som er baggrunden for den teknik, der skal læres.

Opholdet i Grønland afsluttes med et halvt års ingeniørpraktik, hvor den enkelte studerende skal arbejde i ingeniørfirmaer, kommuner og tekniske organisationer forskellige steder i Grønland.
De sidste 2 år af studiet foregår sammen med andre diplomingeniørstuderende på DTU i Lyngby. Studiet afsluttes med et eksamensprojekt, som kan være en opgave med tilknytning til det arktiske miljø.

Som færdiguddannet vil man kunne arbejde i Grønland eller andre arktiske egne, fx i Canada, Alaska eller Rusland. Men uddannelsen giver også mulighed for at fungere som bygningsingeniør i Danmark og internationalt, da uddannelsen indeholder de samme elementer som en bygningsingeniør på diplom.

Center for Arktisk Teknologi
Centeret er ansvarlig for uddannelsen og samarbejder med en række DTU institutter om undervisningen i diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Teknologi. Centeret for Arktisk Teknologi (i daglig tale kaldet Artek) blev officielt startet i efteråret 2000 som et samarbejde mellem DTU og Sanaartornermik Ilinniarfik; Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Centerets formål udover undervisning er at drive forskning og sørge for videnopbygning inden for arktisk teknologi og med særlig fokus på det grønlandske samfunds behov.

Studieplan
Studiet er opdelt i 8 semestre eller halvår af normalt 20 ugers varighed.

Kurserne på 1.-3. semester i Sisimiut vil blive afviklet i en blanding af gennemgående forløb og blokke af f.eks. 3 gange 8 dage fordelt over 2 semestre, afpasset efter de undervisere fra DTU, som kommer til Sisimiut i kortere perioder. De i kapitel 4 omtalte modul- og eksamensskemaer med videre vil derfor ikke blive fulgt.

Kurser på DTU i Lyngby følger 13-ugers forløb med flere sideløbende kurser i hvert semester eller som eneste kursus i en af de to 3-ugersperioder.

Kursusstørrelserne er typisk på 10 point, men både mindre og større kurser indgår også. Kurserne i Sisimiut vil være fordelt over 2 eller 3 semestre, og i den detaljerede studieplan nedenfor er derfor angivet for hvert halvår, hvilken halvdel eller tredjedel af et kursus, der afvikles i det pågældende semester.

Da de studerende efter de 4 semestre i Grønland skal kunne fortsætte som bygningsingeniørstuderende på DTU i Lyngby, er studieplanen for 5.-8. semester i Arktisk Teknologi identisk med studieplanen for 3.-4. og 6.-7.semester for Bygning.

I nedenstående skema er angivet semesterplacering og point for kurserne, hvis indhold kan læses i kursusbeskrivelserne.


Studieplan for Arktisk teknologi

1. semester
01950 Matematisk analyse og fysik med anvendelser (del 1 af 3) 5 point
02533 Datalogi og landmåling (del 1 af 2) 5 point
11801 Geologi og geoteknik (del 1 af 2) 5 point
11802 Indledende statik, algebra og edb (del 1 af 3) 5 point
11803 Arktisk miljøteknik og hydraulik (del 1 af 2) 5 point
42813 Planlægning, økonomi og udvikling (del 1 af 3) 5 point
 
2. semester
01950 Matematisk analyse og fysik med anvendelser (del 2 af 3) 5 point
02533 Datalogi og landmåling (del 2 af 2) 5 point
11801 Geologi og geoteknik (del 2 af 2) 5 point
11802 Indledende statik, algebra og edb (del 2 af 3) 5 point
11803 Arktisk miljøteknik og hydraulik (del 2 af 2) 5 point
42813 Planlægning, økonomi og udvikling (del 2 af 3) 5 point
 
3. semester
01950 Matematisk analyse og fysik med anvendelser (del 3 af 3) 5 point
11802 Indledende statik, algebra og edb (del 3 af 3) 5 point
11804 Husbygning, statik og materialer 15 point
42813 Planlægning, økonomi og udvikling (del 3 af 3) 5 point
 
4. semester
11851 Praktik 30 point
 
5. semester
11731 Videregående statiske beregningsmodeller 10 point
11732 Bygningsinstallationer 10 point
11733 Materialelære og statistik 10 point
 
6. semester
11741 Konstruktioner i træ, stål og beton 15 point
11742 Projektering og udførelse af bygninger 10 point
11743 Geoteknik 5 point
 
7. semester
Valgfri kurser 20 point
11761 Laboratoriepraktik 5 point
11762 Projektering 5 point
 
8. semester
Valgfri kurser 10 point
Eksamensprojekt 20 point

5.1.2 By- og byg.ing (Architectural engineering)

By- og byg.ing er en ny studieretning, der tager sigte på at uddanne ingeniører i bygningsudformning og byplanlægning. Uddannelsen er i særlig grad rettet mod selve udformningen af konstruktioner, huse og byer. Den vil på et teknisk-videnskabeligt grundlag give kompetence til at løse opgaver, der vedrører alle faser i et byggeri. Der har vist sig at være et samfundsmæssigt behov for en sådan ny helhedsorienteret ingeniørretning. Dette behov findes og erkendes ikke blot i Danmark, men også i udlandet, hvor fagområdet er blevet kaldt ”architectural engineering”. Den færdiguddannede ingeniør vil gennem uddannelsen blive præget til helhedsorienteret tænkning med vægt på syntese. Evnen til at anlægge et kritisk perspektiv på opgaveformulering og forslagsstillelse vil blive opøvet, ligesom evnen til kreativ tænkning. Den færdiguddannede ingeniør vil gennem analyser og eksperimenter have tilegnet sig en sikker fornemmelse for den virkelige verdens materialer og strukturer. Samarbejdsevnen og evnen til selvstændig opgaveformulering og -løsning indarbejdes gennem en projektorienteret undervisningsform.
Uddannelsens indhold:
Det samlede studieforløb er tilrettelagt ud fra idégrundlagets tanker om helhedsorientering og syntese. Der er en vekselvirkning mellem forskellige undervisningsformer, hvor projektarbejde er en væsentlig bestanddel og vekselvirkning mellem den teknisk-videnskabelige basisviden og kreative løsninger på tilsyneladende uløselige projektopgaver. Undervisningen indøver både praktiske og teoretiske kompetencer med stigende faglig og metodisk kompleksitet op igennem studiet. En række af forelæsninger, seminarer, studieture og skitseopgaver medvirker til at binde uddannelsesforløbet sammen til en helhed.

De første to studieår:
De første to studieår indeholder grundlæggende uddannelse, som består af obligatoriske fag, der spænder fra ingeniørmæssige grundfag til fagområder, der omhandler arkitektfaglige discipliner og designprocesser på by - og bygningsniveau.
Første semesters undervisning omhandler konstruktionselementer og deres virkemåde, matematik og matematiske projekter, CAD og skitsering, bydesign og byplanlægning, og projektopgaven drejer sig om bydesign og byplanlægning.
På andet semester fortsætter undervisningen i konstruktionselementer og deres virkemåde, matematik og matematiske projekter, og der undervises i 3D modellering, skitsering, bygningsdesign og boligbyggeri, og projektopgaven drejer sig om bygningsdesign og boligbyggeri.
Tredje semester fokuserer både på by- og bygningsdesign. Der undervises i fysik, konstruktionsudformning og beregningsmodeller, grundlæggende indeklima-, installations- og energidesign, CAD-projektering, byens rum og den store konstruktion, og projektopgaven omhandler de to sidste emner.
På fjerde semester fortsættes med konstruktionsudformning og beregningsmodeller samt grundlæggende indeklima-, installations- og energidesign, og der undervises i materialefysik og materialelære, visualisering og bygningsdesign, og projektopgaven er inden for bygningsdesign f.eks en koncertsal. Også emner som geoteknik, hydraulik og miljøteknik vil indgå på tredje og fjerde semester.

Praktik:
Femte semester er en praktikperiode, der kan foregå i en dansk eller en udenlandsk virksomhed.

Det sidste studieår:
Det sidste studieår består af en række valgfrie fag, projektopgaver, nogle praktiske kurser og et afsluttende eksamensprojekt. Her er det muligt at specialisere sig enten inden for by- eller bygningsdesign. På 6. semester ligger kurset ’Optimering, ressourcer, miljø’, herudover kan de studerende vælge mellem en lang række fag: konstruktionsdesign, klimaskærmsoptimering, bæredygtige byer m.fl. De studerende afslutter uddannelsen med et eksamensprojekt på 20-point, der giver dem lejlighed til at demonstrere deres samlede færdigheder. Det kan for eksempel være gennem udarbejdelse af en byplan eller projektering af et byggeri. I tråd med uddannelsens idégrundlag vil der blive lagt vægt på udformning, syntese, helhedsorientering, indarbejdelse af et kritisk perspektiv, kreativitet og eksperiment. Ud over det faglige indhold vil der også blive lagt vægt på opgavens præsentation.

Studieplan for By- og byg.ing
Studieplanen var ved redaktionens afslutning under udarbejdelse. Der henvises til www.dtu.dk.

5.1.3 Bygning

Den traditionelle bygningsingeniør fra Diplomingeniøruddannelsen (Diplom-B) skal være i stand til at udforme og projektere alle former for bygningskonstruktioner og forestå den endelige udførelse af byggeriet ude på byggepladsen. I modsætning til ingeniøren fra By- og Byg.ing-retningen skal bygningsingeniøren fra Diplom-B være i stand til at detailberegne alle dele af et normalt byggeri.
Det er derfor nødvendigt ikke bare at have et solidt grundlag inden for grundfagene: Fysik, matematik, datalogi og materialelærer. Man må også have stor viden inden for bygge- og anlægsfag: Statiske beregningsmetoder og -modeller, anlægsteknik, husbygning og bygningsinstallationer, konstruktioner i træ, stål og beton, men også kendskab til fysik planlægning, geoteknik og landmåling er vigtigt. Der lægges stor vægt på, at undervisningen er såvel teoretisk som praktisk orienteret. For at give stor sammenhæng i uddannelsen indgår ofte flere nært beslægtede fagområder i de enkelte kurser.

I det følgende er givet en overordnet beskrivelse af fagområderne. Der henvises derudover til de enkelte kursusbeskrivelser.
Grundfag:
Grundfagene Datalogi, Fysik, Matematik og Materialelære danner det grundlæggende naturvidenskabelige fundament for uddannelsen.

Datalogi
Formålet med faget er at sætte deltagerne i stand til at løse opgaver fra bygningsingeniørområdet på en datamaskine, idet der lægges vægt på, at arbejdsformen er rationel, og der opøves en stringent tankegang. Der undervises i følgende emner: Programmering på matrix- og skalarniveau. Beskrivelse af programmer, programmerings- og datasprog.

Fysik
Formålet med undervisningen i fagets kurser er at forøge de studerendes naturforståelse samt give dem den nødvendige baggrund for en række tekniske fagområder. Desuden ønskes det, at de studerende skal kunne forstå relevant teknisk faglitteratur således, at de kritisk kan tage stilling til såvel gamle som nye teknisk-videnskabelige resultater. Endelig tilstræbes det at lære de studerende at kunne udtrykke sig matematisk ved opstilling og løsning af problemer.

Matematik
Formålet er at give anvendelsesfagene et redskab, dvs. dels et sprog til at udtrykke tekniske og fysiske problemstillinger i, og dels metoder til inden for dette sprog at omforme den opstillede information, således at den bliver mere direkte tolkelig i en given sammenhæng (problemløsningsmetodik). Endvidere at indøve den matematiske metode som en videnskabelig metode. Der undervises i emnerne: Lineær algebra og geometri. Matematisk analyse. Matematisk fysik. Usikkerhedsteori.

Materiallære
Faget omfatter en beskrivelse af det teoretiske grundlag for at beregne materialers opførsel under kemiske, termiske og mekaniske påvirkninger, herunder også grundlaget for byggetekniske fugtberegninger. Herudover omfatter det et grundlæggende kendskab til strukturer og egenskaber hos de vigtigste byggematerialer, herunder beton, stål, træ og polymerer, og i et vist omfang tegl, bitumenprodukter og malinger.

Byggeri og anlæg:
Undervisningen er såvel teoretisk som praktisk orienteret og retter sig mod bygningsingeniørens arbejde med bygge- og anlægskonstruktioner. Området omfatter fagene Anlægsteknik, Husbygning, Konstruktionslære og Ren og Anvendt Mekanik.

Anlægsteknik
Faget omfatter alle forhold, som vedrører bygge- og anlægsarbejders planlægning, styring, udførelse, økonomi og jura. Faget får med denne definition et stort antal emner, såsom bygherreforhold, projekteringsforhold, udførelsesmetoder, materiale- og materielkendskab, overslagsteknik, arbejders planlægning med hensyn til metode, tidsressourcer, kvalitet og økonomi samt byggeriets drift og styring, organisation og retsforhold.

Husbygning
Faget omfatter husbygning i videste forstand: Bolig-, erhvervs- og institu-tionsbyggeri, og behandler især den nyeste udvikling inden for byggeriet, herunder specielt de metoder og principper, der ligger til grund for ingeniørens rolle i byggeprocessen og for hans samarbejde med byggeriets andre parter. Fagets to hoveddiscipliner er montagebyggeriets teknik og den rationelle konstruktionsteknik på funktionsanalytisk grundlag.

Konstruktionslære
Konstruktionslære omfatter en beskrivelse af konstruktionstyper, -principper, -elementer og -samlinger anvendt inden for bærende konstruktioner. Undervisningen omfatter konstruktioner inden for emnerne broer, haller, kraner, master, tårne og beholdere mv.

Ren og anvendt mekanik
Faget ren mekaniks område er den del af den klassiske mekanik, der omfatter læren om kræfter på og bevægelser af stive og deformerbare legemer samt teorien for bestemmelse af styrke-, deformations- og stabilitetsforhold for én, to- og tre-dimensionale legemer, dvs. kontinuumsmekanikken med dens tekniske anvendelser. I faget anvendt mekanik anvendes den rene mekaniks resultater på f.eks. træ-, stål- og betonkonstruktioner, ligesom faget behandler en del empirisk viden til brug for praktisk projektering.

Landmåling
Faget behandler alle former for bygningsteknisk landmåling, det vil sige oversigtsmæssige opmålinger i forbindelse med forundersøgelser før den bygningstekniske projektering, detailmåling i forbindelse med selve projekteringen og endelig afsætning og kontrolmålinger under og efter projektets udførelse. Fagets hoveddiscipliner er opmåling, nivellement, afsætning samt digital kortlægning og geografiske informations systemer (GIS).

Vand, jord og miljø:
Gruppen omfatter fagene fundering, miljøteknik (teknisk hygiejne), opvarmning og ventilation, teknisk tegning, byplanlægning. Faggruppen er ansvarlig for såvel den teoretiske som den praktisk orienterede undervisning i bygningsingeniørers arbejde med vand, jord, energi, bygningsinstallationer, miljøteknik og fysisk planlægning.

Fundering
Faget giver undervisning i teoretisk geoteknik og praktisk fundering. Fagområdet behandler anvendelsen af mekanikkens og hydraulikkens love på byggematerialet jord ved analyser af strømnings-, deformations- og brudproblemer. Desuden behandles den praktiske udformning og udførelse af funderingskonstruktioner som f.eks. fundamenter, pæle, byggegruber, jorddæmninger med videre.

Miljøteknik
Undervisningen inden for dette fagområde er især rettet mod de miljøopgaver og forsyningsopgaver, som kommuner og amter administrerer. Det tilstræbes specielt, at give de studerende en god baggrund for at kunne samarbejde med andre specialister, da løsning af mange miljøopgaver kræver medvirken af specialister med forskellig uddannelse. Undervisningen dækker især de områder, hvor bygningsingeniører traditionelt har arbejdet, herunder følgende emner: Hydrologi, vandindvinding og distribution, afløbsteknik og spildevandsrensning, recipientforhold.

Bygningsinstallationer
Formålet er at give de studerende et grundigt kendskab til de metoder og principper, der danner grundlag for projektering, udførelse og drift af varme- og ventilationsanlæg, vandinstallationer, spildevands- og regnvandsinstallationer samt drænsystemer. Faget omfatter følgende hovedemner: Varme- og klimateknik, ude- og indeklima, varmeoverføring, varmetabsberegning, rørberegning, fugtig luft, fugttransport, bygningsinstallationer, forbrændingslære, ventilationssystemer, afløbsinstallationer i bygninger.

Teknisk tegning
Faget har som formål at sætte den studerende i stand til at bruge tegning som kommunikationsmiddel; dels til meddelelse af tekniske beslutninger og løsninger, dels som et personligt værktøj til at opnå bedre konstruktive løsninger gennem grafisk visualisering af tekniske problemer. Faget benyttes i alle anvendelsesfag. Der undervises både i frihåndstegning og edb-tegning (AutoCad).

Byplanlægning
Faget omfatter følgende emner: Natur- og miljømæssige forhold, byggelovgivning, byggesagsbehandling, byggeriets parter, planlovgivningen, rammer for lokalplanlægning, byfornyelse.

Praktikordningen:
Undervisningen på Diplom-B tilsigter at gøre kandidaterne velegnede for en ingeniørgerning omfattende såvel teoretiske som praktiske arbejdsopgaver. Studiet indeholder derfor - ved siden af den teoretiske uddannelse - en periode med praktisk uddannelse. Formålet med praktikken er at øge de studerendes tekniske modenhed, at lade de studerende prøve at anvende deres allerede erhvervede kundskaber på løsninger af praktiske opgaver, samt at give de studerende et praktisk grundlag for den efterfølgende teoretiske undervisning. De fleste studerende udfører praktik inden for entreprenørområdet eller hos rådgivende ingeniørvirksomheder. Inden for begge områder er det muligt at tilbringe praktikanttiden i udlandet.

Studieplan for bygning

Studieplanen fremgår af nedenstående tabel, som gælder for studerende optaget om efteråret. For forårsoptagne studerende placeres kursus 02535 i sommerferien mellem første og andet halvår, fordi landmålingspraktikken kun kan afvikles om sommeren.

1. semester
10913 Grundlæggende fysisk og matematisk analyse 10 point
11711 Statiske konstruktionsmodeller og edb 15 point
11712 Fysisk planlægning 5 point
 
2. semester
2535 Landmåling – markøvelser (3 uger i juli/august) 5 point
10921 Materialefysik 5 point
11721 Elementære statiske beregningsmodeller 10 point
12700 Hydraulik og miljøteknik 10 point
 
3. semester
11731 Videregående statiske beregningsmodeller 10 point
11732 Bygningsinstallationer 10 point
11733 Materialelære og statistik 10 point
 
4. semester
11741 Konstruktioner i træ, stål og beton 15 point
11742 Projektering og udførelse af bygninger 10 point
11743 Geoteknik 5 point
 
5. semester
11751 Ingeniørpraktik 30 point
 
6. semester
Valgfri kurser 20 point
11761 Laboratorieteknik 5 point
11762 Projektering 5 point
 
7. semester
Valgfri kurser 10 point
11799 Eksamensprojekt 20 point

De valgfri fag kan vælges enten blandt de kurser, der udbydes specielt for Diplom-B studerende eller blandt de forhåndsgodkendte civilkurser

5.1.4 Elektro

Uddannelsen til diplomingeniør giver dig en solid og anvendelsesorienteret uddannelse inden for elektroområdet. Elektroingeniører er eftertragtede, fordi de har kompetencer, der er et stort behov for. Uddannelsen har indbygget et halvt års ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt. Det udføres for det meste i samarbejde med den virksomhed, hvor du har været i praktik og fører ofte til ansættelse samme sted.

Hvor og hvad arbejder elektroingeniører med?
Arbejdet som ingeniør foregår ofte i internationale miljøer og som tværfaglige udviklingsprojekter sammen med andre specialister, kunder og leverandører. Elektroingeniører starter ofte deres karriere som udviklingsingeniører i elektronik- eller IT-virksomheder. Herfra kan karrieren f.eks. fortsætte som teknisk specialist, systemdesigner, projektleder eller salgs- og marketingsingeniør inden for:
  • Konstruktion, opbygning og test af hardware og software til elektroniske systemer.
  • Specifikation, opbygning, vedligeholdelse og udvikling af tele- og datasystemer i en virksomhed.
  • Design af elektroniske apparater.
Diplom elektrouddannelsen forbereder de studerende på at kunne fungere i disse sammenhænge.

Grundfag
De to første år af uddannelsen (120 point) består af obligatoriske fag: Matematik, tekniske grundfag og kurser om teknologi. I den obligatoriske del af uddannelsen lærer du f.eks. om metoder til:
  • Udvikling af analoge og digitale elektroniske systemer
  • Signalanalyse og signalbehandling (analog og digital)
  • Udvikling af software.
De obligatoriske fag giver dig et fagligt fundament, så du på uddannelsens 3. år kan specialisere dig i det fagområde, du ønsker. De obligatoriske fag er også forudsætningen for, at du efter endt uddannelse kan forny og udvikle dine faglige kvalifikationer, så de svarer til den teknologiske udvikling.

Valgfrie fag og specialisering
Omkring 3/4 studieår (45 point) er reserveret til valgfrie kurser og specialisering. Du kan vælge mellem en række anbefalede specialiseringsforløb, men du kan også sammensætte dit eget individuelle forløb, som dog skal godkendes af din underviser. Du kan specialisere dig inden for følgende fagområder:
  • Signalprocessering i elektroniske systemer
  • Trådløs kommunikation
  • Akustiske systemer
  • Automation
  • Medikoteknik
  • Elektronisk kredsløbsdesign
  • Effektelektronik
Men der er også mulighed for andre specialiseringer.
Kontakt uddannelsesleder Jørn Winge Bang,
tlf. 4525 5236 eller
e-mail: jwb@oersted.dtu.dk og hør mere herom.

Ingeniørpraktik
I den sidste del af uddannelsen skal du i ingeniørpraktik (30 point). Målet med praktikken er, at du skal lære at forstå dit fag i forhold til din senere erhvervsfunktion. Praktikken er placeret i 6. semester. I praktikken lærer du at løse ingeniørmæssige opgaver og lærer at samarbejde med andre faggrupper.

Du har mulighed for at springe praktikken over, hvis du har en relevant erhvervsuddannelse, og derved forkorte din ingeniøruddannelse med 1/2 år. Studerende med en videregående teknikeruddannelse kan få overført et år af uddannelsen inklusiv praktikken.

Eksamensprojekt
Eksamensprojektet, som er afslutningen på din uddannelse, udføres som regel i samarbejde med en virksomhed. Eksamensprojektet (15 point) skal vise din evne til at anvende teorier og metoder inden for et fagligt afgrænset område. Den problemstilling, du arbejder med i eksamensprojektet, tager ofte afsæt i det, du arbejdede med i praktikperioden.

Vil du vide mere om uddannelsen
Du kan læse mere om uddannelsen på www.oersted.dtu.dk/education/diplom.html
eller du kan kontakte uddannelsesleder Jørn Winge Bang,
tlf. 45 25 52 36 eller
e-mail: jwb@oersted.dtu.dk.


Studieplan for elektro - Septemberstart
1. semester
01961 Matematik A 10 point
02318 Programmering i C 5 point
31020 Grundlæggende analog og digital elektronik 15 point
 
2. semester
01962 Matematik B 5 point
31022 Elektronik B 10 point
31027 Digital og datateknik B 15 point
 
3. semester
31023 Analoge elektroniske systemer 10 point
31025 Anvendt elektromagnetisme 5 point
31029 Lineære systemer og signaler 10 point
Valgfrit 5 point
 
4. semester
01963 Sandsynlighedsregning og statistik 5 point
31024 Kredsløbsteknologi 5 point
31028 Digitale systemer 5 point
31030 Digital signalbehandling og signalprocessorer 10 point
32020 Grundlæggende effektelektronik og elforsyning 5 point
 
5. semester
31300 Reguleringsteknik 1 5 point
Specialisering/valgfri kurser 25 point
 
6. og 7. semester
Specialkursus/valgfri kurser 15 point
31031 Ingeniørpraktik 30 point
Eksamensprojekt 15 point

Studieplan for elektro - Februarstart
1. semester
01961 Matematik A 10 point
02318 Programmering i C 5 point
31020 Grundlæggende analog og digital elektronik 15 point
 
2. semester
31022 Elektronik B 10 point
31025 Anvendt elektromagnetisme 5 point
31027 Digital- og datateknik B 15 point
 
3. semester
01962 Matematik B 5 point
01963 Sandsynlighedsregning og statistik 5 point
31024 Kredsløbsteknologi 5 point
31028 Digitale systemer 5 point
32020 Grundlæggende effektelektronik og elforsyning 5 point
Valgfrit 5 point
 
4. semester
31023 Analoge elektroniske systemer 10 point
31029 Lineære systemer og signaler 10 point
Specialisering/valgfri kurser 10 point
 
5. semester
31030 Digital signalbehandling og signalprocessorer 10 point
31300 Reguleringsteknik 1 5 point
Specialisering/valgfri kurser 15 point
 
6. og 7. semester
Specialkursus/valgfri kurser 15 point
31031 Ingeniørpraktik 30 point
Eksamensprojekt 15 point

5.1.5 IT

IT-diplomuddannelsen retter sig imod studerende, der ønsker en uddannelse som diplomingeniør og en karriere i IT-verdenen. Til forskel fra mange andre IT-uddannelser i Danmark vil du på IT-diplomingeniøruddannelsen på DTU lære om både hardware og software samt om samspillet mellem dem. Du vil helt fra grunden lære om små indlejrede datasystemer, hvordan disse konstrueres hardwaremæssigt, hvordan de programmeres, og hvordan de kommunikerer med omverdenen.

Uddannelsens indhold
På 1. halvår har du matematik, elektronik, programmering og digitalteknik. Der er flere mindre projekter undervejs i studieforløbet, hvor du prøver tingene i praksis. 1. halvår afsluttes med et 3-ugers projekt i programmering. I digitalteknik lærer du om konstruktion af logiske kredsløb. I programmering lærer du at udvikle programmel i et højere programmeringssprog, for tiden Java.

På 2. halvår lærer du mere matematik, der relaterer sig til datalogi og signalbehandling, og der arbejdes videre med fagene fra 1. halvår. 2. halvår afsluttes også med et 3-ugers projekt om opbygning af et lille indlejret datasystem.

På 3. og 4. halvår har du datakommunikation, web-teknologi, tidstro systemer (real time systems), distribuerede systemer og instrumentering, datamatarkitektur, digital design, programmeringsteknikker (algoritmer, datastrukturer og oversættere), databaser og objektorienteret analyse og design. Der udføres praktiske øvelser i alle fagene. 3. halvår afsluttes med et 3-ugers projekt i distribuerede systemer.

På 5. halvår har du ét obligatorisk fag: Netteknologi B, der handler om client/server problematikken. Herudover er der plads til valgfri fag. Du kan vælge mellem alle de kurser, der udbydes på DTU.

På 6. halvår har du mulighed for at indgå i et FTU-projekt (Forskning og Teknologisk Udvikling) sammen med undervisere og andre studerende. Du har mulighed for at tage til udlandet og læse et halvt år sidst i studiet. De kurser, du består ved udenlandske universiter, kan du få godskrevet, når du kommer tilbage til DTU for at fuldføre din uddannelse. DTU har kontakt til mange udenlandske universiteter og er dig behjælpelig med at skaffe en studieplads.

Praktik og eksamensprojekt
Inden du udfører dit eksamensprojekt på 7. halvår, skal du i praktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Praktikperioden kan påbegyndes på 6. halvår og varer 1/2 år. DTU hjælper med at skaffe dig en praktikplads. Meget ofte skaffer den studerende dog selv sin praktikplads ved hjælp af egne gode kontakter til IT-virksomheder. Det er endvidere også meget almindeligt, at den studerende aftaler at udføre sit eksamensprojekt i den virksomhed, hvor han/hun har været i praktik. Efter afsluttet eksamen er der mange studerende, der ansættes i den virksomhed, hvor eksamensprojektet er udført, fordi begge parter kender hinanden godt fra praktik-/eksamensprojektperioden.

Studieplan for IT

1. semester
01981 Matematik A 10 point
02311 Digitalteknik 5 point
02312 Indledende programmering 10 point
31021 Elektronik 5 point
 
2. semester (studiestart før september 2002)
01982 Matematik B (udbydes sidste gang efteråret 2002) 5 point
02320 Datateknik B (udbydes sidste gang efteråret 2002) 15 point
31022 Elektronik B (udbydes sidste gang efteråret 2002) 10 point
 
2. semester (studiestart september 2002)
01016 Grundlæggende Matematik for dataloger
(udbydes første gang foråret 2003)
5 point
01963 Sandsynlighedsregning og statistik
(udbydes første gang foråret 2003)
5 point
02321 Indledende hardware/software programmering
(udbydes første gang foråret 2003)
10 point
02322 Signalanalyse (udgået) (udbydes første gang foråret 2003) 5 point
02329 Datateknisk produktudvikling (udbydes første gang foråret 2003) 5 point
 
3. semester
02330 Distribuerede indlejrede systemer 10 point
02333 Parallelle og tidstro systemer 10 point
02335 Netteknologi A 10 point
 
4. semester
02340 Datamatarkitektur 10 point
02344 OOAD og databaser 10 point
02348 Programmeringsteknikker 10 point
 
5. semester
02355 Netteknologi B 10 point
Valgfri kurser 20 point
 
6. semester
02365 FTU-projekt eller individuelt projekt/udlandsophold 15 point
Praktik 1 15 point
 
7. semester
02365 Praktik 2 15 point
Eksamensprojekt 15 point

5.1.6 Kemi

Uddannelsen
Uddannelsen består i hovedtræk af en obligatorisk del af et omfang svarende til ca. 4 semestres undervisning, et semesters ingeniørpraktik og en valgfri del. Den obligatoriske del sikrer sammen med ingeniørpraktikken, at man opnår den for en kemiingeniør nødvendige basisviden. Den valgfri del, hvor man dels skal vælge mellem en kemiteknisk og en bioteknisk gren, dels har et frit valg mellem de kurser, der udbydes på DTU, sikrer, at man har mulighed for i dybden at studere et ønsket fagområde, som så kan følges op gennem det afsluttende eksamensprojekt.

Undervisningen er et integreret forløb med klasseundervisning, gruppearbejde, laboratoriearbejde, skriftlige arbejder og mundtlige fremlæggelser.
I hvert semester indgår et større anvendelsesorienteret projekt, der udføres som gruppearbejde. Der lægges vægt på selvstændigt arbejde med stoffet, diskussioner i plenum og i grupper med det formål også at styrke samarbejdsevner, samt skriftlig og mundtlig fremstillingsform.

I første semester introduceres du til aspekter af kemiingeniørens arbejdsfelt gennem arbejde med nogle realistiske cases. Du får også lejlighed til at besøge de virksomheder, som indgår i de forskellige cases. Desuden lærer du de grundlæggende færdigheder inden for kemi, fysik og matematik, som skal bruges til de efterfølgende anvendelsesfag. Du får også rutine i at arbejde i et kemisk laboratorium. I semestrets projekt ser du, hvordan matematikken anvendes som værktøj til at løse en ingeniørmæssig problemstilling.

I andet semester udvides det kemiske fagområde. Du kommer til at lære om både uorganisk, fysisk og organisk kemi. I projektet kommer du til at planlægge en række synteser og analyser af organiske stoffer, som du skal gennemføre i det næste semesters laboratoriekursus.

Det tredje semester har to nye kemiske områder. Du lærer om de biologiske systemers kemi og får også laboratorieøvelser, der tager udgangspunkt i et projekt om ølbrygning. I den tekniske kemi vil du komme til at arbejde med de mange forskellige processer, der indgår i kemiske industrianlæg. Du lærer om opbygningen og funktionen af anlæggene, og hvordan man dimensionerer procesanlæg. I projektet arbejder du med en realistisk produktionsproces.

I det fjerde semester skal du vælge mellem to linier: den kemi-tekniske eller den bio-tekniske. Linien består af to fag; et stort fag på fjerde semester med tilhørende projektarbejde og et mindre fag på sjette semester. Desuden kan du, i praktikperioden i femte semester samt i valgfag og i det afsluttende eksamensprojekt, vælge fagområder, der kan støtte og underbygge den valgte linie. På fjerde semester kommer du til at lære om statistik, et uundværligt værktøj til al dataanalyse og vurdering af resultater. På dette semester får du også kendskab til materialers opbygning og egenskaber.

I femte semester kommer du ud på en virksomhed – ofte i udlandet – hvor du ser hvorledes en kemiingeniør arbejder. Du kommer selv til at udføre et aktuelt projekt i virksomheden. Semestret indledes med et 3-ugers kursus, hvor du lærer om virksomhedsorganisation og miljøforhold i forbindelse med projektarbejde på en virksomhed.

I sjette semester dykker du dybere ned i teknisk kemiske problemstillinger. Du lærer bl.a., hvordan man beregner kemiske reaktorer og overvåger og styrer kemiske processer. Der er også valgfag, som frit kan vælges blandt mange emner, såsom miljø og ressourcer, materialer, bioteknologi og teknisk kemi.

I syvende semester er der flere valgfag, og studiet afsluttes med et eksamensprojekt. Eksamensprojekter udføres ofte på virksomheder eller i samarbejde med disse og kan være en målrettet forsknings- eller udviklingsopgave.

Studieplan for kemi
En oversigt over studieplanen ses i følgende skema. Vil du vide noget mere om et bestemt kursus, kan du finde en beskrivelse på DTU’s hjemmeside shb.dtu.dk

1. semester
01901 Matematik med informationsteknologi 1 10 point
10911 Mekanik 7,5 point
26170 Almen kemi 5 point
26370 Uorganisk kvalitativ analyse, øvelser 2,5 point
28011 Introduktion til kemisk procesteknik 5 point
 
2. semester
01902 Matematik med informationsteknologi 2 7,5 point
26172 Uorganisk kemi 5 point
26270 Fysisk kemi 5 point
26372 Uorganisk kvantitativ analyse, øvelser 2,5 point
26470 Organisk kemi 10 point
 
3. semester
26272 Videregående fysisk kemi 5 point
26472 Organisk syntese, øvelser 5 point
27931 Biologisk kemi 7,5 point
28021 Kemiteknik 12,5 point
 
4. semester
02591 Statistik 7,5 point
10941 Ellære og måleteknik 2,5 point
27942 Bioteknisk kemi og -metodik
(Bioteknisk semivalgfrit kursus)
12,5 point
28153 Proces design
(Kemiteknisk semivalgfrit kursus)
12,5 point
42981 Materiallære 7,5 point
 
5. semester
28171 Introduktion til internt og eksternt miljø
(første 3 uger af semesteret)
5 point
28181 Ingeniørpraktik 25 point
 
6. semester
27961 Bioteknologiske processer
(Bioteknisk semivalgfrit kursus)
5 point
28321 Teknisk termodynamik 5 point
28341 Kemisk reaktionsteknik 5 point
28351 Regulerings- og styringsteknik 5 point
42983 Korrosion og materialevalg
(Kemiteknisk semivalgfrit kursus)
5 point
Valgfri kurser 10 point
 
7. semester
Eksamensprojekt 20 point
Valgfri kurser 10 point

Valgfri fag
Valgfri fag kan vælges blandt alle kurser på DTU, idet det dog må bemærkes, at de skal have et passende videregående sigte. Man kan således ikke på en kemiretning få godkendt et grundlæggende kursus i byggeteknik. Studievejlederne har en oversigt over de kurser, som især kan være af interesse for en diplomingeniørstuderende, og som på forhånd er godkendt. En liste over disse kurser er vist på Diplom Kemi’s hjemmeside. Er du interesseret i et bestemt fagligt område og ikke kan finde det i disse lister, kan du sandsynligvis finde et relevant kursus i studiehåndbogen på DTU’s hjemmeside www.shb.dtu.dk.
Nedenfor er angivet nogle af de valgfri kurser, som udbydes af underviserne på Diplom Kemi. Disse er på forhånd godkendt.

Nr Kursusnavn Point Bemærkninger
02391 Internet og databaser 5 forår
02593 Statistisk forsøgsplanlægning 5 forår/efterår
10472 Isotopteknik 5 efterår og juni
10474 Fremtidens energi og globale miljø 10 forår
12731 Vandforurening og vandrensning 10 forår
26260 Molekylmodellering 10 forår
26474 Organisk kemi III 10 efterår
27967 Bioteknologiske oprensningsprocesser 5 januar
28315 Kolloid- og grænsefladekemi 5 efterår
28316 Kolloid- og grænsefladekemi, øvelser 5 efterår
28325 Separationsprocessers termodynamik 5 efterår
28375 Luftforurening og luftrensning 5 forår
28376 Luftforurening og luftrensning, øvelser 5 juni
28845 Reaktorlære, øvelser 5 januar
28875 Miljøvurdering og renere teknologi 5 efterår
28885 Grundkursus i olie og gas 5 forår

5.1.7 Maskin

Diplom maskins primære opgave er at varetage undervisning af diplomingeniører inden for maskin- og produktionsretningen og den dertil knyttede faglige og pædagogiske udvikling.

Generelle målsætning for uddannelsen ved diplom maskin

Det er diplom maskins målsætning at kvalificere den studerende til
  • at kunne tilegne sig ny teknisk viden på grundlag af et højt teoretisk og fagligt niveau.
  • arbejde selvstændigt med ingeniørmæssige opgaver inden for konstruktion og produktion.
  • omsætte teoretisk faglig viden til praktiske løsninger af tekniske problemer.
  • tage hensyn til menneskelige, samfundsmæssige og miljømæssige aspekter ved anvendelse af teknologi.
  • indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og kulturel baggrund.
Det er uddannelsens langsigtede mål, at sætte diplomingeniøren i stand til, at kunne tilpasse sig de ændrede krav til faglig kompetence, samarbejds- og organisationformer, som skyldes den hurtige teknologiske udvikling. I uddannelsen lægges der vægt på anvendelsesorientering og tværfaglighed.

Studieplan
Studiet er opbygget af en fællesdel, en praktikdel og en liniedel. Fællesdelen består af de 3 første semestre, hvorefter der sker en blød liniedeling på 4. semester. Det betyder, at nogle af fagene på 4. semester specielt er knyttet til linievalget.

Formålet med fællesdelen er
  • at give en basisviden inden for såvel egentlige grundfag som maskin- og produktionstekniske grundfag.
  • at sikre en vis bredde i uddannelsen.
  • at give grundlag for linievalg.
  • at indøve projektarbejdsformen i tværfaglige kurser.
  • at give forudsætning for ingeniørpraktikken.
  • at give teoretiske forudsætninger for efter- og videreuddannelse samt selvstudier.
5. semester udgøres af ingeniørpraktikken, der foregår ude i en virksomhed. Det er muligt at henlægge ingeniørpraktikken til udlandet. Formålet med ingeniørpraktikken er
  • at give praktisk kendskab til samspillet mellem mennesker, teknologi, økonomi og organisation i en virksomhed.
  • at opøve i praktisk ingeniørmæssigt arbejde.
  • at give grundlag for liniekurserne.
6. og 7. semester er opbygget af liniebundne specialkurser og valgfrie kurser. Studieforløbet afsluttes på 7. semester med et eksamensprojekt, der normalt udføres i samarbejde med en industrivirksomhed.

På liniedelen kan den studerende vælge mellem Konstruktionslinien, Produktionslinien, Plastlinien og Skibslinien.

Målsætningen for Konstruktionslinien er at uddanne diplomingeniører til industriel udvikling og konstruktion af komponenter og systemer med et væsentligt indhold af mekaniske funktioner.
Formålet er – ved hjælp af relevante teorier, kreativitet og helhedssyn – at finde optimale løsninger på tekniske problemer under givne betingelser. Ved problemløsningen lægges vægt på brugen af en række moderne edb-værktøjer, bl.a. til grafisk fremstilling af geometriske modeller og optimering af styrkeegenskaber og vægt. På konstruktionslinien arbejder de studerende i projektgrupper med at udvikle nye produkter, f.eks. medico-teknisk apparatur, måleudstyr og maskiner. Analyse- og beregningsmetoder og modeller indøvet i de teoretiske kurser understøtter udviklingsprocessen.
Som et vigtigt aspekt i produktudviklingsprocessen indgår overvejelser om produktets udseende, egenskaber, pålidelighed, miljøbelastning og genanvendelse.

Målsætningen for Produktionslinien er at uddanne diplomingeniører til at løse teknisk-administrative opgaver i forbindelse med udvikling og drift af virksomhedstilpassede produktions- og logistiksystemer. Kurserne på produktionslinien, der er indbyrdes koordinerede og udgør en helhed, omhandler det komplekse samspil mellem mennesker, teknologi, økonomi og organisation i den moderne (industrielle) virksomhed. Formålet er ud fra et helhedssyn at sikre en effektiv udveksling af varer og informationer, som tilfredsstiller kunder, leverandører og medarbejdere. Der lægges i den forbindelse vægt på brugen af informationsteknologiske hjælpemidler. Produktionslinien sigter primært på at uddanne analytikere og problemløsere med teknisk, organisatorisk og økonomisk indsigt, så de kan varetage “rollen” som inspirator, koordinator og integrator.

Målsætning for Plastlinien er at give en anvendelsesorienteret, tværfaglig og teknologibaseret uddannelse med mange projekter samt øvelser i laboratoriet. Uddannelsen på Plastlinien er tilrettelagt med henblik på ansættelse i plastorienterede virksomheder: Plastingeniører, der er ansat i en plastforbrugende virksomhed, løser opgaver inden for bl.a. salg, kunderådgivning, værktøjskonstruktion, indkøb, produktionsplanlægning, procesudvikling og kvalitetskontrol. I plastforbrugende virksomheder er plastingeniører beskæftiget med konstruktion og udvikling af plastkomponenter, materiale- og produktionsmetodevalg samt kontakt til underleverandører af færdige plastkomponenter. Hos råvare- og maskin/udstyrsleverandører er plastingeniøren beskæftiget med salg, teknisk rådgivning, udvikling og konstruktion.

Målsætningen for Skibslinien er at give en anvendelsesorienteret, tværfaglig og teknologibaseret uddannelse med henblik på ansættelse i skibsorienterede virksomheder: Skibsingeniører, der er ansat på skibsværfter, løser opgaver inden for bl.a. salg, projektering, konstruktion, indkøb, produktionsplanlægning og kvalitetskontrol. I skibskonsulentfirmaer er skibsingeniører beskæftiget med rådgivning i forbindelse med projektering, konstruktion og produktion af skibe og procesanlæg. På rederier er skibsingeniører ansat i de tekniske afdelinger og fører tilsyn med skibe i drift. En del skibsingeniører beskæftiget med godkendelse af skibets udformning og sødygtighed samt med skibe i drift. Disse skibsingeniører er ansat i virksomheder som klassifikationselskaber, Søfartstyrelsen og Skibsteknisk Laboratorium. Hos underleverandører til skibsværfter og rederier beskæftiges skibsingeniører i forbindelse med teknisk vejledning og salg.

Særlige regler om specielle undervisningsaktiviteter
Administration af kursusarbejder: Som endeligt tilmeldte til et kursus betragtes de studerende, som ved kursets start har fået udleveret opgavetekst. Dersom kurset består af flere opgaver, er fortsættelse i kurset betinget af, at væsentlige dele af de forudgående opgaver er tidsmæssigt korrekt afleveret eller deponeret.

Dersom en studerende ikke er i stand til at færdiggøre en given opgave til berammet tid, skal det udførte arbejde deponeres inden (eller ved) tidsfristens udløb. Hvis årsagen til den manglende færdiggørelse skyldes dokumenteret sygdom eller lignende, kan sektionen og den studerende aftale en senere periode, i hvilken arbejdet kan færdiggøres. Dato for genudlevering og for endelig aflevering meddeles studiesekretariatet. Deponerede opgaver, for hvilke der ikke kan bevilges ekstra tid, betragtes som normalt afleverede opgaver og vurderes i overensstemmelse hermed. Kursusarbejder rettes og bedømmes i det halvår, der følger efter afleveringen, således at evalueringsresultatet foreligger senest i skemauge 8.

Studieplan 2000 for maskin
Maskinretningen indførte en ny studieplan i 2000. Kurserne under den tidligere 1999 studieplan på 6. semester udbydes sidste gang efterår 2002 og kurserne på 7. semester udbydes sidste gang forår 2003.

Studiet er opdelt i en fællesdel og en liniedel. Fællesdelen er ens for alle linier og strækker sig over 3 semestre. Herefter følger liniedelen, som bl. a. indeholder et praktiksemester. Liniedelen er forskellig, alt efter hvilken linie man vælger.

1. semester
01921 (94101) Matematik 1 5 point
41530 (94301) Mekanisk fysik og styrkelære 1
(5 point i 3-ugers perioden)
10 point
41630 (94346) Produktanalyse og kommunikation 10 point
41631 (94440) Materiallære 1 5 point
42900 Værkstedskursus 0 point
 
2. semester
01922 (94111) Matematik 2 5 point
41531 (94115) Dynamik 5 point
41632 (94306) Konstruktion 1 (5 point i 3-ugers perioden) 15 point
42930 (94405) Materiallære 2/Produktionsteknik 1 5 point
 
3. semester
41633 (94316) Konstruktion 2 (5 point i 3-ugers perioden) Valgfrihed mellem skibsteknisk eller alm. maskinteknisk projekt 10 point
41830 (94105) Datalogi 5 point
42902 (94410) Produktionsteknik 2 5 point
42951 (94501) Produktionsøkonomi og produktionsstyring 10 point
 
Konstruktionslinien
4. semester
41430 Termodynamik, strømningslære og grundlæggende energiteknik 10 point
41634 Produktudvikling 7,5 point
41635 Livscyklusanalyse 2,5 point
41636 Elteknik 5 point
41637 Automatisering 5 point
 
5. semester er praktiksemester
 
6. semester (udbydes første gang forår 2003)
41645 Maskinelementer og konstruktion 10 point
Eksamensprojekt (3-ugersperiode) 5 point
samt 15 point af de efterfølgende kurser,
afhængig af tidspunkt ( F=forår, E= efterår).
Resten læses på 7. semester.
41545 Videregående styrkelære og CAE (F) 10 point
41646 Praktisk elektronik (F) 5 point
41647 Maskindynamik (E) 5 point
Valgfri (E) 5 point
Valgfri (E) 5 point
 
7. semester (udbydes første gang efterår 2003)
15 point af ovennævnte kurser samt
Eksamensprojekt 15 point
 
Produktionslinien
4. semester
41634 Produktudvikling 7,5 point
41635 Livscyklusanalyse 2,5 point
41636 Elteknik 5 point
41637 Automatisering 5 point
42952 Produktionsstyring, logistik og statistik 10 point
 
5. semester er praktiksemester
 
6. semester (udbydes første gang forår 2003)
42960 Systemanalyse 5 point
42977 Organisation 5 point
Eksamensprojekt (3-ugersperiode) 5 point
samt 15 point af de efterfølgende kurser,
afhængig af tidspunkt( F=forår, E= efterår).
Resten læses på 7. semester.
42962 Simulering (F) 5 point
42963 Økonomisk styring (F) 5 point
42964 Informationsteknologi (E) 5 point
42965 Statistisk proceskontrol og QS9000 (F) 5 point
Valgfri (E) 5 point
Valgfri (E) 5 point
 
7. semester (udbydes første gang efterår 2003)
15 point af ovennævnte kurser samt
Eksamensprojekt 15 point
 
Skibslinien
4. semester
Under udarbejdelse
 
5. semester er praktiksemester
 
6. semester (udbydes første gang forår 2003)
41271 Skibsprojektering (5 point i 3-ugersperiode) 10 point
41812 FEM-light 10 point
41813 Projektering af maskinanlæg 10 point
 
7. semester (udbydes første gang efterår 2003)
41212 Risikoanalyse og beslutningsteori 5 point
Valgfri 5 point
Eksamensprojekt (5 point i 3-ugersperiode) 20 point
 
Plastlinien
4. semester
41634 Produktudvikling 7,5 point
41635 Livscyklusanalyse 2,5 point
41636 Elteknik 5 point
42931 Emne- og formkonstruktion 5 point
42952 Produktionsstyring, logistik og statistik 10 point
eller
41430 Termodynamik, strømningslære og grundlæggende energiteknik 10 point
 
5. semester er praktiksemester
 
6. semester (udbydes første gang forår 2003)
under udarbejdelse
 
7. semester (udbydes første gang efterår 2003)
under udarbejdelse
 
Konstruktionslinien
6. semester (udbydes sidste gang efterår 2002)
41658 Produktudvikling 5 point
Eksamensprojekt ( 3-ugersperiode) 5 point
Valgfri 5 point
samt 15 point af de efterfølgende kurser,
afhængig af tidspunkt ( F=forår, E= efterår).
Resten læses på 7. semester.
41646 Elektronik (F) 5 point
41659 Dynamiske systemer og regulering (F) 5 point
41558 Videregående styrkelære (udgået)(F) 5 point
41559 CAE (E) 5 point
41647 Maskindynamik/støj (E) 5 point
Valgfri (E) 5 point
 
7. semester
3 af ovennævnte kurser samt
Eksamensprojekt 15 point
 
Produktionslinien
6. semester (udbydes sidste gang efterår 2002)
41658 Produktudvikling 5 point
42977 Organisation 5 point
Eksamensprojekt ( 3-ugersperiode) 5 point
Valgfri 5 point
samt 10 point af de efterfølgende kurser,
afhængig af tidspunkt( F = forår, E = efterår).
Resten læses på 7. semester.
42962 Simulering (F) 5 point
42964 Informationsteknologi (E) 5 point
42965 Statistisk proceskontrol og QS9000(F) 5 point
42979 Økonomisk styring (E) 5 point
 
7. semester (udbydes sidste gang forår 2003)
2 af ovennævnte kurser samt
Valgfri 5 point
Eksamensprojekt 15 point
 
Plastlinien
6. semester (udbydes sidste gang efterår 2002)
41658 Produktudvikling 5 point
Eksamensprojekt ( 3-ugersperiode) 5 point
42945 Formkonstruktion 1 5 point
Valgfri 5 point
Valgfri 5 point
samt 5 point af de efterfølgende kurser,
afhængig af tidspunkt( F = forår, E = efterår).
Resten læses på 7. semester.
42946 Ekstruderingsprocesser og special processer (F) 5 point
42947 Termoformning (E) 5 point
 
7. semester (udbydes sidste gang forår 2003)
1 af ovennævnte kurser samt
Valgfri 5 point
Valgfri 5 point
Eksamensprojekt 15 point
 
Skibslinien
6. semester (udbydes sidste gang efterår 2002)
41257 Skibsbygningsteknologi (udgået) 5 point
Valgfri 5 point
samt 20 point af de efterfølgende kurser,
afhængig af tidspunkt( F = forår, E = efterår).
Resten læses på 7. semester.
41247 Projektering af maskinanlæg 5 point
41271 Skibsprojektering (F) (5 point i 3 ugersperiode) 10 point
76750 Skibshydromekanik 2 (udgået) 5 point
76755 Bærende konstruktioner i skibe 2 (udgået) 5 point
Valgfri (E) 5 point
 
7. semester (udbydes sidste gang forår 2003)
2 af ovennævnte kurser samt
Eksamensprojekt (5 point i 3-ugersperiode) 20 point