Navn: Andreas Knudsen
Studieretning: Medicin og teknologi, civil.
Hvorfor valgte du at læse Medicin og Teknologi?
Det har altid ligget i kortene, at jeg skulle noget med matematik, fysik og teknik. Det er min stærke side, og det er det jeg godt kan lide.
Efter gymnasiet kom jeg i hæren for at aftjene min værnepligt. Jeg kom i ambulancetjenesten, og der fik jeg interesse for det medicinske område. Senere fik jeg arbejde som serviceassistent på en skadestue, hvor jeg gik til hånde.
Jeg fandt ud af, at alt det med mennesket, kroppen og dets bevægelser var spændende, men ikke som læge, ikke som den der skal behandle. Sorgen blandt de pårørende og de tilskadekomne vil blive for overvældende i længden, tror jeg. Jeg har endnu ikke taget noget med hjem, men skulle jeg stå i det hver dag, så ville det blive for svært for mig at tackle.
Kroppen og dens bevægemønstre er for mig det interessante, og det er derfor, at Medicin og Teknologi-uddannelsen blev valgt som studieretning. Her kunne interesserne kombineres med studierne. Muligheden for at forske i bevægelses- og sygdomsmønstre og være med til at udvikle nye instrumenter, præparater og hjælpemidler er det, der tiltrækker mig.
Hvad er det bedste ved studiet?
Efter at have været væk fra studierne et par år, er det hele ved at komme godt tilbage. Jeg vil bare lære noget og suge til mig. Jeg synes, at der er interessant, at der kan trækkes paralleller mellem teknikken og kroppen. Lige nu har vi for eksempel øvelser, hvor vi skal måle på aktionspotentialer i musklerne. Det vil sige, hvordan musklerne trækker sig sammen. Vi kan altså tage teknik og viden fra ingeniørfaget, og overføre det på, hvad der fysiologisk sker i menneskets muskler.
Der er også muligheder for at dyrke sport. Jeg benytter for eksempel vores klatrevæg. Og så er der alle de sociale arrangementer, jeg er ikke direkte involveret i festudvalg eller lignende, men jeg tror endnu ikke, at jeg er gået glip af en fest herude.
Hvordan er din hverdag på DTU?
Uddannelsen er et samarbejde mellem Københavns Universitet og DTU. En del af undervisningen foregår på Panum Instituttet og resten på DTU. Det er interessant at finde ud af, hvilken studieform, der passer bedst til én. Jeg kan godt lide DTU-modellen, hvor vi først får noget lærdom ved selv at læse på stoffet og gå til forelæsningerne. Straks derefter afprøver vi så den nye viden af i praksis gennem opgaveregning.
Det faktum, at vi pendler mellem de to institutioner, og er et forholdsvis lille hold, er med til at styrke fællesskabet og sammenholdet.
Vi er kun cirka 50 på holdet, det er hyggeligt for det betyder, at vi alle sammen kender hinanden. Vi kender ikke de andre studerende på for eksempel Panum, så her holder vi meget sammen. Vi er et lille, socialt og godt fungerende hold.