Navn: Hans Peter Haastrup-Nielsen
Studieretning: elektro, diplomingeniør
Hvorfor valgte du den studieretning?
Min far er elektroingeniør, så jeg er nok lidt miljøskadet. Jeg synes, det er sjovt at rode med ting helt nede på det nederste niveau og forstå det grundlæggende omkring teknologien og finde ud af, hvad det kan.
Jeg vil gerne lære, hvordan man programmerer chips i elektronisk udstyr, der er jo elektronik i alt. Det er fedt at være med i udviklingen og være med til at bestemme, hvordan nye produkter skal opføre sig. Det er lidt sejt, synes jeg.
Hvad er det bedste ved studiet?
Jeg synes det er rigtig godt, at selv om man er studerende kan man få mulighed for at deltage i projekter, hvor man hjælper med at udvikle nye produkter.
F.eks. har andre studerende på min studieretning været med til at udvikle B&O’s nye forstærkere. Det må være fedt at være en del af sådan et projekt, og rode med noget som slet ikke har været på markedet endnu. Og man så bagefter kan sige, at den forstærker, der sidder her, den har jeg været med til at udvikle.
Noget andet som jeg synes er rigtig godt, er alle de sociale muligheder der er på studiet. Hver fredag er der for eksempel livemusik i S-huset.
Hvis man selv er lidt opsøgende, så er der masser at give sig til. Jeg blev for eksempel aktivist i S-Huset. Jeg hjælper med at stille scene op, og slæbe og tilslutte udstyr, når der er koncerter. Nu er jeg blevet ansat i S-Huset, så nu står jeg i baren til hverdag og til fester. Det er rigtig hyggeligt.
Hvordan er din hverdag på DTU?
Jeg har cirka fire timers undervisning om dagen. Ofte er der to timers forelæsninger, og så skal vi regne opgaver bagefter. Det meste af vores undervisning er klasseundervisning, men det er alligevel ofte bare en lærer, der står ved tavlen og underviser, mens vi lytter.
Efter undervisningen får vi for eksempel nogle programmeringsopgaver, som vi så sidder og løser to og to ved en computer.
Vi har ikke egentlige studiegrupper, men man finder lynhurtigt sammen med nogen, som man arbejder godt sammen med, og snakker godt med.
Da jeg startede herude, var jeg kun 18, og jeg var lige flyttet hjemmefra. Jeg bor på et kollegium fem minutter herfra. Det er rigtig hyggeligt og meget forskelligt fra at komme lige hjemme fra mor og far, der fodrer en. Nu står jeg med det hele selv, men det er fint, der er en masse flinke mennesker på kollegiet, der gerne vil hjælpe.