EnglishIndeksKontaktTelefonbogDTU AlumniPortalenBiblioteketLedige stillinger

Fødevarevidenskab/MSc in Food Science and Technology (Cand.techn.al)

Kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab er den toårige fortsættelse af bachelor i fødevarevidenskab eller levnedsmiddelingeniøruddannelsen på KU, Det Biovidenskabelige Falkultet.

 

Den moderne levnedsmiddelindustri bygger på forskningsbaserede bioteknologiske strategier, både i udvikling og i produktion. En kandidat i fødevarevidenskab er en central aktør i forhold til forbrugerens krav om sunde, velsmagende og sikre fødevarer og industriens indsats for at leve op til disse krav. Uddannelsen beskæftiger sig med alle aspekter af fødevarer, lige fra de genetiske og sundhedsfremmende egenskaber ved fødevarer over de produktionsprocesser, fødevarer gennemgår hele vejen fra jord til bord, til de forhold, der er knyttet til innovation og ledelse i fødevareindustrien.  

 

Optagelse

Uddannelserne i fødevarevidenskab er et samarbejde mellem KU, Det Biovidenskabelige Falkultet, og Danmarks Tekniske Universitet. De fleste specialiseringer foregår i et samarbejde mellem KU og DTU og indeholder kurser på begge universiteter.

 

Kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab giver ret til titlen cand.techn.al. (Candidata/Candidatus technologiae alimentariae), MSc in Food Science and Technology. 

 

Jobmuligheder

Fødevarebranchen er stærk i Danmark, og vi er internationalt anerkendte for danske fødevarers gode kvalitet. Kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab kvalificerer kandidaten til at arbejde med produktudvikling, kvalitetsstyring eller virksomhedsledelse i topmoderne fødevareproducerende virksomheder, inden for offentlig eller privat forskning og udvikling eller inden for konsulent- og rådgivningsbranchen. Kandidatuddannelsen kvalificerer ligeledes til optagelse på forskeruddannelsen med henblik på erhvervelse af ph.d.-graden. 

 

Læs mere ......

 

Sidst opdateret 18.11.2011
Ansvarlig: Trylle Christa Arnfred
Top
Anker Engelunds Vej 1Bygn. 101A2800 Kgs. LyngbyTlf. 45 25 25 25CVR-nr. 30 06 09 46EAN-numre
DTU på YouTubeDTU på Facebook