EnglishIndeksKontaktTelefonbogDTU AlumniPortalenBiblioteketLedige stillinger

Det underviser vi i

DTU er en stor legeplads inden for naturvidenskab og teknisk videnskab. DTU er for dig, der kan se det spændende i at lære om sunde fødevarer og teknikken til at studere cellers arvemasse, om at finde drikkevand på Grønland eller liv i rummet, om elektronikken bag mobiltelefoner og minesøgere - og tusindvis af andre ting, som bruges overalt i samfundet.

 

Grib et emne
Der er næsten ingen grænser for de emner, du kan kaste dig over på DTU. Først og fremmest tilbyder vi omkring 700 kurser. Oven i dem kommer så alle specialkurserne, som de studerende selv sammensætter og bestemmer indholdet af. Du kan gribe fat i hvilket som helst emne, som du læser om i avisen, hører om gennem undervisere og medstuderende eller aftaler at lave et projekt om sammen med en virksomhed. Vil du studere opbygningen af et atom, eller hvordan man sender satellitter ud i verdensrummet - så gør du det.

 

/upload/dtu kommunikation/imagedtu/nyuddannelse/sådanunderviser.jpg

 

Matematikken skal bruges i praksis
I begyndelsen af studiet skal du have en del obligatoriske fag, så vi er sikre på, at du kan de helt grundlæggende ting i for eksempel matematik, fysik og kemi. I løbet af studietiden kan du selv vælge flere og flere af dine fag. Og her lægger vi vægt på, at de naturvidenskabelige fag bliver brugt i sammenhæng med de tekniske fag frem for, at du lærer teorien for teoriens skyld.

 

Mennesker og Teknologi 
Gennem undervisningen på DTU bliver du trænet i at samarbejde med andre og lærer at forklare dit stof mundtligt og skriftligt til andre. Du lærer også om andet end det rent tekniske - blandt andet planlægning og økonomi. Undervejs i studiet diskuterer vi også, hvordan teknologien påvirker mennesker, og hvad der får samfundet til at udvikle sig på en bestemt måde. Du lærer altså at sætte dit fag ind i en sammenhæng - og selvfølgelig bliver du en knalddygtig ingeniør med faglig viden på højt niveau.

Sidst opdateret af  14.12.2010
Ansvarlig: Trylle Christa Arnfred
Top
Spørg studievejlederne om uddannelse og optagelse
Stil et spørgsmål
Flere af ingeniøruddan-nelserne kræver måske et niveau i fysik, matematik eller kemi som er højere end du har
Adgangskursus
Læs beskrivelser af alle DTU's uddannelser
Bestil studiekatalog
Anker Engelunds Vej 1Bygn. 101A2800 Kgs. LyngbyTlf. 45 25 25 25CVR-nr. 30 06 09 46EAN-numre
DTU på YouTubeDTU på Facebook