DTU Veterinærinstituttet forsker i infektiøse husdyrsygdomme hos produktionsdyr såvel som hobbydyr. Fagligt dækker instituttet alle områder af betydning for infektiøse lidelser: patologi, bakteriologi, virologi, parasitologi, immunologi, vaccinologi, serologi og epidemiologi. Veterinærinstituttet har ansvaret for det laboratoriemæssige veterinære beredskab i Danmark. Det akutte beredskab sættes ind ved mistanke om og udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme. Vores forskning er med til at forhindre smittespredning mellem dyr og fra dyr til mennesker og er med til at styrke Danmarks konkurrenceevne ved at bidrage til et højt veterinært stade og til udvikling af bæredygtig produktion. Veterinærinstituttet er referencelaboratorium for EU og OIE (Verdensorganisationen for dyresundhed) og rådgiver EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsorganisation).
- Institutdirektør:
- DTU Veterinærinstituttet er lokaliseret på Frederiksberg, i Århus og på øen Lindholm i Stege Bugt
- http://www.vet.dtu.dk/
Ansvarlig:
...